Nyhedsartikel

600 ambulancereddere afslutter lønkamp efter tre år

Martin Møller Geertsen

Tidligere BIOS medarbejdere er både skuffede og lettede, efter at deres sager om mistet løn er afsluttet. Nogle har fået løn tilbage, mens andre skal betale penge tilbage.

Skandalen om det konkursramte ambulancefirma BIOS har nået sin slutning for 600 tidligere medarbejdere, tre år efter konkursen. De 600 ambulancereddere har fået afsluttet deres lønsager. Det oplyser Radio4. Udfaldene af sagerne er meget forskellige, og redderne er både skuffede og lettede.

Da BIOS gik konkurs for tre år siden, mistede 600 medarbejdere deres løn, og de har siden ført lønsager mod Region Syddanmark, der overtog ambulancedriften efter BIOS. Sagerne er nu lukket, men i mange tilfælde mener ambulanceredderne ikke, det har været til deres fordel.

Der er medlemmer, der er skuffede over det endelige resultat og som havde en forventning om, at de havde langt flere penge til gode,” siger formand for Teknik- og Servicesektoren i FOA, Reiner Burgwald.

Fagforeningerne FOA og 3F har ført lønsagerne for ambulanceredderne, og også hos 3F er der skuffelse at spore.

Her har Jørgen Christensen, der er Brancheansvarlig for afdelingen Faglig Transport hos 3F Aabenraa og Tønder, stået for mange af sagerne. Han fortæller, at en del af de reddere, han har ført sager for, er endt med at skulle betale penge tilbage.

Penge retur eller penge i lommen? 600 tidligere Biosmedarbejdere har nu fået afgjort deres langtrukne sager om manglende løn. Foto: Scanpix

Det er klart, at vi ikke er tilfredse med afgørelsen, når der er nogen, der skal betale penge tilbage. Pludselig står de med en regning for at have udført et stykke arbejde,” siger han til Radio4.

I én sag skal en tidligere BIOS medarbejder betale 30.000 kroner tilbage til Region Syddanmark. Tilbagebetalingerne sker på grund af fejl i den indberettede arbejdstid og i udbetalinger fra Region Syddanmark.


For store udbetalinger

Efter konkursen lovede Region Syddanmark at udbetale lønnen, fordi Lønmodtagernes Garantifond afviste at dække kravene.

De første måneder efter konkursen betalte regionen aconto løn til ambulanceredderne, men havde ikke adgang til oplysninger om for eksempel reddernes arbejdstid og vagtbytte hos BIOS. Derfor blev der i flere tilfælde udbetalt for meget, og derfor skal flere tidligere BIOS medarbejdere altså betale penge tilbage til regionen.

Derudover har reddere og fagforeningerne i nogle tilfælde indberettet for store beløb til regionen, som de nu skal betale tilbage.

I nogle tilfælde har vi siden konkluderet, at vi har manglet dokumentationen for noget af det arbejde, der var blevet meldt ind,” siger Jørgen Christensen fra 3F.

Hos Region Syddanmark er regionsrådsformand Stephanie Lose (V) glad for, at sagerne er lukket. Hun påpeger, at det i det store regnestykke er regionen, der ender med at punge ud.

Samlet set har vi betalt omkring 60 millioner, så det generelle billede er, at vi har udbetalt flere penge, end vi har modtaget,” siger hun til Radio4.

En håndfuld tidligere BIOS reddere mangler stadig at få afsluttet deres sag.

Læs også

13.01.20

Danske Regioner: Regler for patientkørsel skal ændres gennemgribende

Reglerne for kørsel af syge borgere til behandling er svære at forstå og med til at skabe ulighed i samfundet, mener regionerne. Politikere og patientorganisation er enige i kritikken. Reglerne for, hvor patienten kan blive hentet og afleveret, om pårørende kan komme med, og om hvem, der kan få dækket udgifter, sejler. Det mener Danske…

Læs mere
09.01.20

Danske EU-politikere beskylder Kommissionen for falske klima-argumenter

Klimahensyn står i vejen for at forhindre social dumping, når Kommissionen vil ændre regel om lastbiltransport. Men klimaet er et skinargument, lyder det fra S og Enhedslisten Danske medlemmer af Europa-Parlamentet beskylder nu EU-Kommissionen for at bruge klimaet som et falsk argument for at svække kampen mod social dumping. Beskyldningen kommer, efter Kommissionen har besluttet…

Læs mere
02.01.20

Mange års skattelettelser rammer skævt på Danmarkskortet

Skiftende regeringer har ad flere omgange lettet skatten siden årtusindskiftet. Ny analyse viser, at skattesænkningerne ikke bare har øget uligheden – de har også givet de mest velhavende kommuner store gevinster. Siden 2002 har danskerne i flere omgange fået lettet skatten. Nærmere bestemt er der blevet givet skattelettelser for knap 65 milliarder kroner mellem 2002…

Læs mere

TAG RADIO4 MED PÅ FARTEN

Hent Radio4 app'en til Android og iOS og få Radio4 på mobilen