Nyhedsartikel

Aarhus-rådmand vil sikre 30 millioner til kvalitetsmedarbejdere på plejehjem

Efter stor diskussion af forholdende på plejehjemmene i Aarhus, vil rådmanden for Sundhed og Omsorg sikre 30 millioner kroner til kvalitetsmedarbejdere på kommunens plejehjem.

Optagelserne af 90-årige Else, der har været udsat for en uværdig pleje på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus Kommune, har medført en stor diskussion af de generelle forhold på kommunens plejehjem.

Det får nu sygeplejerske ved Plejehjemmet Sønderskovhus i Aarhus Kommune, Karin Kvistgaard, til at kritisere politikerne. Hun mener, de overser den viden, som medarbejderne, der hver dag begår sig i hjemmeplejen, har om forholdene.

”Før politikerne begynder at brygge videre på nye regler og retningslinjer – og jeg mener også politikerne på Christiansborg – så synes jeg, det var en god idé, at vi bliver hørt,” siger hun til Radio4 Morgen.

Karin Kvistgaard forslår, at plejehjemmene får en kvalitetsansvarlig medarbejder, der kan være tovholder mellem retningslinjerne på området og det, der sker ude på plejehjemmene. Det skal sikre en ensrettet oplæring af nye ansatte og en højere faglighed, for dem, som er allerede ansat på plejehjemmene.

Forslaget bliver taget godt imod af Jette Skive, der er rådmand for Dansk Folkeparti, og som har det politiske ansvar for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.

”Jeg har hele mit parti bag mig, jeg har det med til budgetforhandlingerne. Vi er enige om, at det Karin beder om, det er sund fornuft. Det er en god måde at se det på. Så jeg har 30 millioner til den kvalitetsmedarbejder, som Karin har anbefalet os ville være en rigtig god idé,” siger Jette Skive til Radio4 Morgen.

Forslaget skal drøftes som en del af budgetforhandlingerne i Aarhus Kommune til september og derefter godkendes af resten af byrådet.

Borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard har også i denne uge givet udtryk for, at der skal sikres flere ressourcer til området.

“Vi skal fokusere på det vigtige, og det er, hvordan vi sikrer, at der både er tilstrækkeligt med ressourcer, men også det ledelsesmæssige fokus, der er nødvendigt, for at medarbejderne ved, hvad det er for en kultur, etik og pleje, der skal være på det her område,” siger borgmesteren til TV2 Østjylland.

Hør hele interviewet med Jette Skive her:

Læs også

30.10.20

Alkoholfri øl får kritik for falsk markedsføring

Det er misvisende og kan give problemer for tidligere alkoholikere og folk på antabus, at alkoholfri øl må indeholde 0,5 procent alkohol. Det mener en række politikere og organisationer, der vil have reglerne ændret. ”Der er jo en risiko for, at forbrugerne kan blive vildledt til at tro, at det er helt fri for alkohol.…

Læs mere
29.10.20

Amazon er nået til Sverige: Danske virksomheder er bekymrede

Køkkenmaskiner, skjorter, cremer, legetøj og meget mere. Amazon bugner af varer, som sælges billigt. I går blev onlinemarkedspladsen lanceret i Sverige. Det er første gang, at internetgiganten – som har gjort stifteren bag, Jeff Bezos, til verdens rigeste mand – træder ind på det skandinaviske marked. I september meldte Amazon ud, at de søger en…

Læs mere
28.10.20

Sygeplejersker og speciallæger slår alarm: Kan hverken nå at spise eller gå på toilettet

Dansk Sygeplejeråd oplever, at deres medlemmer ofte ikke har tid til at spise madpakke eller gå på toilettet i arbejdstiden: ”Vi har et sundhedsvæsen, som igennem årtier er blevet udsultet. Sygeplejerskerne oplever i dag, at ressourcer og opgaver ikke står mål med hinanden. Der er hele tiden opgaver, som mange sygeplejersker oplever, at de er…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet