Nyhedsartikel

“Alle og enhver kan bare påberåbe sig, at man har vejrtrækningsproblemer”

Kasper Harboe og Martin Møller Geertsen
kha@radio4.dk

Dansk Jernbaneforbund efterlyser et værktøj, så togkonduktørerne kan vurdere, om passagerer snyder sig uden om kravet om mundbind.

Gennem tre uger har det været et krav, at alle bærer mundbind eller visir i tog, busser og på færger, medmindre man af helbredsmæssige årsager er undtaget. I DSB´s tog ender det flere gange dagligt med konflikter, hvor politiet tilkaldes. Derfor efterlyser togkontrollørerne nu et værktøj fra Transportministeriet til at kunne vurdere, om passagerene faktisk fejler noget. De nuværende retningslinjer efterlader nemlig DSB´s personale i et lovgivningsmæssigt tomrum, advarer Mikkel Channo Jensen, der er fællestillidsmand og togfører hos DSB.

“Alle og enhver kan bare påberåbe sig, at man har vejrtrækningsproblemer. Så er der ikke nogen kontrol med det overhovedet, og så eroderer man jo hele ideen med, at vi skal gå med mundbind eller visir i den offentlige trafik,” siger Mikkel Channo Jensen.

Konduktørerne i togene oplever, at folk udnytter undtagelsen for kravet, hvis de af andre årsager end helbredsmæssige ikke har lyst til at bære mundbind.

”Nu ser vi, at der er nogle i forskellige Facebookgrupper, som deler råd til, hvad man skal sige for at undgå at bære mundbind i toget. Det er jeg ret ked af, også over for de øvrige passagerer, der går med mundbind og forventer, at vi håndhæver kravet,” siger Mikkel Channo Jessen.

”Vi er kede af at blive spændt for en politisk bevægelse, hvor der er nogen, der bruger os som løftestang for en protest mod mundbind,” siger han.

Dansk Jernbaneforbund, der repræsenterer togkonduktørerne, er enige i kritikken. De kræver nu politisk handling og vil gå til transportminister Benny Engelbrecht (S) for at få klarere regler på området. Det fortæller formand i Dansk Jernbaneforbund, Henrik Horup.

”Vores medlemmer er sat til at håndhæve, at folk skal have mundbind på i toget, men det går kun så langt som til, at passagerne bare kan sige, at det vil de ikke, og at de har vejrtrækningsbesvær. Så det er en konfliktsituation, vi står i,” siger han.

“Bekendtgørelse ikke skarp nok”

På politiets hjemmeside fremgår, at passagererne ikke behøver at fremvise dokumentation for deres helbredsmæssige udfordringer: “Hvis du af ovennævnte årsager ikke kan bære mundbind eller visir, behøver du ikke dokumentere dette med en lægeerklæring. Tvivlen kommer den rejsende til gode,” står der på hjemmesiden.

Men den formulering er ikke med i de retningslinjer, som DSB har fået af Sundhedsstyrelsen. Derfor mener Mikkel Channo Jensen, at billetkontrollører og togførere skal løse en umulig opgave:

“Denne her bekendtgørelse er ikke skarp nok. Der er for meget elastik i det her med, at man bare kan sige, at man har vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelser,” siger Mikkel Channo Jessen.

Han efterlyser, at passagererne skal kunne dokumentere, at de er undtaget fra mundbindskravet ved hjælp af en app eller en lægeerklæring. Radio4 har forsøgt at få en kommentar fra transportminister Benny Engelbrecht, der ikke har ønsket at stille op til interview. Radio4 har også forsøgt sundhedsminister Magnus Heunicke (S), der ikke er vendt tilbage.

Hør interview om mundbinds-konflikterne i tog her:

Læs også

23.09.20

Minister om Billundbanen: Jeg kommer ikke til at kæmpe med næb og kløer

”Det er ikke et projekt, som jeg kommer til at kæmpe med næb og kløer for bliver gennemført.” Sådan siger transportminister Benny Engelbrecht til Radio4 Morgen om den omdiskuterede jernbanestrækning Billundbanen – i folkemunde kendt som ‘Tulle-banen’, opkaldt efter Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl, der kæmpede for forbindelsen, da banen blev vedtaget i 2014.…

Læs mere
22.09.20

Debat om smitterisiko: Kan coronavirus smitte via luften?

I et par dage kunne man læse på den amerikanske sundhedsstyrelses hjemmeside, at covid-19 spreder sig via luftbårne partikler. Nu beklager styrelsen offentliggørelsen – og opslaget er fjernet fra siden. Det rører nemlig ved en debat om, hvorvidt vi skal kalde covid-19 for et luftbårent virus eller ej. I Danmark mener Sundhedsstyrelsen fortsat, at der…

Læs mere
21.09.20

Thulesen Dahl: Messerschmidt kan blive en god anfører – om nogle år

En ny bog »Kong Kristian – mennesket, magten og faldet« beskriver toppen af Dansk Folkeparti som præget af interne magtkampe og stridigheder. Ifølge en række anonyme kilder har den nyvalgte næstformand Morten Messerschmidt forsøgt at vælte formand Kristian Thulesen Dahl af posten. Ifølge sidstnævnte nægter Messerschmidt dog at have spekuleret i et formandsskifte. “Om nogle…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.