Nyhedsartikel

Alt for damerne garanterer tørklædebærende forsidemodel

Anton Ringdal
ari@radio4.dk

Alt for damerne ønsker mere diversitet og en konstruktiv feminisme, men de har endnu ikke haft en muslimsk tørklædebærende model på forsiden. “Det kommer der 100 procent indenfor to år”, siger chefredaktør, Rikke Dal Støttrup til Radio4.

Alt for damerne har aldrig haft en muslimsk kvinde med tørklæde på forsiden, men i Radio4 Morgen garanterer chefredaktøren, at det vil ske indenfor de næste to år. Løftet kommer efter, at chefredaktør, Rikke Dal Støttrup, blandt andet i fagbladet Journalisten fortalte, at kvindebladet vil have større diversitet.

I 2017 ansatte Unique Models den første professionelle model i Danmark, der bærer et muslimsk tørklæde. Dengang ønskede Alt for damerne ikke at have en model med tørklæde i bladet. Men det kan snart ændre sig, siger Rikke Dal Støttrup til Radio4. Hun fortæller også, hvorfor der endnu ikke har været en:

”Vi har jo kun 52 forsider, og vi skal også have en på 75 år, en på 100 år, en full-size model, en rødhåret, en sort. Så vi skal nok komme til det”, siger chefredaktøren.

Spørgsmål: I har 52 forsider på et år – så kunne der vel godt være plads til én med tørklæde. Er det virkelig grunden?

”Den rigtige har ikke været der. Vi venter på den rigtige. Lige nu er modelbureauerne ikke skarpe på at levere diversitet”, lyder det fra Rikke Dal Strøttrup.

Men den kritik giver direktøren og medejeren af Unique Models ikke meget for.

“En købmand fylder jo ikke sine hylder op med varer som ingen kunder vil købe, det samme gælder modeller der ikke bliver efterspurgt”, siger Jesper Thomsen til Radio4.

Ifølge ham er der ganske enkelt ikke efterspørgsel på modeller med muslimsk hovedbeklædning. Unique ansatte for tre år siden Amina Adan som den første professionelle model i Danmark, der bærer tørklæde.

”Min erfaring siger mig, at en pige med Aminas skønhed burde arbejde meget mere – så jeg kan på den baggrund konkludere, at det overvejende er tørklædet folk vælger fra”, slår Jesper Thomsen fast overfor Radio4.

Hos Alt for damerne tør chefredaktøren næsten love en muslimsk model med tørklæde på forsiden inden for et år?

”Det tror jeg godt. Jeg vil ikke vædde min gamle stråhat på det, men får vi chancen så ja”, siger Rikke Dal Støttrup til Radio4.

 

 

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Læs også

03.12.20

Danmarks mest sikre fængsel ramt af corona for anden gang

Coronaen har igen fundet vej ind i Danmarks mest sikre fængsel, Storstrøm Fængsel. 3 medarbejdere er konstateret positiv, 16 er hjemsendt, og 48 indsatte er sendt i isolation. Og det er en alvorlig situation, mener fængslets tillidsmand, Mads Holgersen. “Det betyder for medarbejderne, at de resterende ikke bare skal løbe stærkt, for det gjorde de…

Læs mere
03.12.20

Børnefamilierne er flyttet fra Sjælsmark: Kom med bag murene på det nye udrejsecenter

Der var stor kritik af udrejsecenter Sjælsmark, da en rapport foretaget af Røde Kors viste, at op mod 61 procent af børnene på centret udviste PTSD-lignende symptomer. Siden blev det besluttet politisk, at børnefamilierne skulle flytte ud af Udrejsecenter Sjælsmark og i stedet flytte ind på et nyt udrejsecenter ved den lille midtsjællandske by Avnstrup.…

Læs mere
03.12.20

Læger kritiserer regeringsforslag om tvangstest af asylansøgere

Lægeforening advarer mod konsekvenser af forslag om tvungen corona-test af afviste asylansøgere Socialdemokratiet vil tvangsteste afviste asylansøgere, hvis det er nødvendigt for at sende dem ud af landet. En række lande kræver nemlig ifølge Udlændingeministeriet en negativ test for at tage imod dem. Men det forslag vækker stor bekymring blandt de danske læger, der frygter,…

Læs mere
02.12.20

Socialdemokratiets udlændingepolitik: 29 stramninger og 15 lempelser siden 2019

Støttepartier kræver flere indrømmelser. Oppositionen efterlyser handling på centrale løfter Inger Støjberg fejrede som udlændinge- og integrationsminister 50 stramninger med kage og installerede en “strammertæller” på ministeriets hjemmeside. Tælleren blev fjernet af Støjbergs efterfølger i ministeriet, Mattias Tesfaye, men en optælling fra Radio4 viser dobbelt så mange stramninger som lempelser i den røde regerings tid…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet