På Christiansborg går flere partier i alliance med hinanden for at pulje kræfterne, så de bedre kan sætte den politiske dagsorden og presse SVM-regeringen i vigtige forhandlinger.
Det trak overskrifter, da de ni partiledere fra rød og blå blok i januar gik sammen og udsendte en fælles protestskrivelse mod SVM-regeringen.
I en pressemeddelelse slog de fast, at de ikke ville tvinges til at skrotte store bededag som helligdag for senere at kunne få lov til at forhandle om fremtidens forsvar.
”Det er en uheldig situation, regeringen bringer Danmark i, når den gør afskaffelse af en helligdag til adgangsbillet til den næste forsvarsforligskreds,” lød det fra partilederne. De gjorde det klart, at de betragtede regeringens fremfærd som et brud på traditionen om at sikre et bredt samspil om forsvaret.
Partiledernes reaktion kom kort efter, at forsvarsminister, Jakob Ellemann-Jensen, havde sagt, at hvis partierne ikke ville stemme for regeringens plan om at afskaffe store bededag, ville de ikke blive inviteret til forsvarsforhandlinger.
I et interview med TV 2 beskyldte LA-leder, Alex Vanopslagh, dengang Ellemann og regeringen for at bruge bøllemetoder. ”Det er en uhørt aggressiv måde at forhandle på, og det er for magtfuldkomment. Det bliver vi nødt til at sige fra overfor, og det er jeg glad for, at vi gør i fællesskab,” sagde han.
Hør mere om Borgens nye alliancer i denne uges ‘Mandat’ (analysen fortsætter herunder)
Protesten gjorde indtryk. Snart begyndte regeringen at bakke, og i dag er situationen den, at når forsvarsforhandlingerne snart skal i gang for alvor, har regeringen for længst åbnet døren til forhandlingslokalerne på vid gab.
Succesen fra forløbet har gjort flere partiledere i blå og rød blok interesseret i at finde hinanden og indgå nye samarbejder. Af samme grund er det ikke tilfældigt, at nye alliancer nu for alvor er begyndt at pible frem på Christiansborg.
For få dage siden trådte Alex Vanopslagh, Søren Pape Poulsen og Martin Lidegaard fra LA, K og R frem i et stort interview i Berlingske. Her præsenterede de deres nye ”reformalliance”, som med deres egne ord skulle ”presse og inspirere” SVM-regeringen.
De fortalte til avisen, at de vil præsentere reformer, der skal bringe flere danskere i arbejde og bane vej for investeringer i for eksempel velfærd, klima eller bedre erhvervsvilkår. De annoncerede et længerevarende samarbejde, og det forlyder i dag fra partierne, at de er i fuld gang med at formulere flere udspil, som skal præsenteres om kort tid.
Kort efter blev endnu en alliance en realitet. I denne omgang var det partier fra både rød og blå blok, der gik sammen. Pia Olsen Dyhr fra SF, Alex Vanopslagh fra LA, Søren Pape Pulsen fra De Konservative præsenterede således i forening et modspil til regeringens omdiskuterede universitetsreform.
De tre partiledere er grundlæggende enige med regeringen i, at for mange unge vælger universitet, og at for mange vælger fag, der er brødløse, mens der er mangel på unge, der har faglige uddannelser, og som kan et godt håndværk.
De tre partiledere er til gengæld imod, at regeringen vil forkorte op mod halvdelen af kandidatuddannelserne på universiteterne. I stedet for at skære i så mange kandidatuddannelser har de tre partier mere fokus på at styrke de arbejdsmarkedsrettede kandidater og gennemføre en ”dimensionering” af de videregående uddannelser. Det sidste betyder, at man ganske enkelt beslutter, hvor mange unge der kan læse på de enkelte uddannelser, og her kan man vælge at skære, hvis de unges muligheder for at finde et arbejde efter studierne er ringe.
Bedre chancer med alliancer
Når det gælder forkortelsen af kandidatuddannelserne, appellerer de tre partiledere til, at man kun forkorter kandidatuddannelser som led i en forsøgsordning, og at det kun bør omfatte fem procent af uddannelsespladserne.
”Vi tænker, at når vi tre kan stå sammen, så må regeringen lytte til os,” lød det fra SF-formand, Pia Olsen Dyhr.
Fredag kom så en offensiv fra en samlet opposition, der ønsker at lempe offentlighedsloven. I et åbent brev til regeringen fastslår partierne, at der er behov for mere åbenhed. ”Det er en af Folketingets og pressens fornemmeste opgaver at agere kontrolorgan for den til enhver tid siddende regering,” lyder det i brevet.
Partierne ønsker blandt andet at ændre den såkaldte ministerbetjeningsregel samt folketingspolitikerreglen. ”I den sammenhæng kan der også være grund til at se nærmere på, om offentlighedslovens paragraf 28 om udlevering af blandt andet faktiske oplysninger i tilstrækkelig grad sikrer åbenhed om grundlaget for politiske beslutninger,” står der i brevet.
Partierne opfordrer til at indrette it-systemer på en måde, “så de sikrer effektiv journalisering og i relevant omfang opbevaring af sms-beskeder”. Og endelig ønsker de, at ministerierne sikrer, at ønsker om aktindsigt behandles rettidigt.
Om partilederne får succes med deres pres, får vi snart at se. Men overordnet set giver deres satsning på at gå i alliance med hinanden god mening: Når de går sammen, kan de pulje deres kræfter, både når det handler om at lancere udspil i medierne, og når det handler om at presse regeringen i forhandlinger.
I flere situationer giver det også mening, at partier fra rød og blå blok går sammen i umage alliancer. For sandheden er, at det fortsat er svært at skabe fælles fodslag i rød og blå blok, sådan som tingene ser ud i dag.
I rød blok er SF for eksempel langt mere interesseret i at søge indflydelse og forhandle med regeringen, end Enhedslisten og Alternativet er klar til. Og i blå blok er partierne ikke enige i behovet for reformer, der skal øge arbejdsudbuddet.
Med andre ord skal vælgerne ikke kun vænne sig til en ny og usædvanlig regering. De vil i stigende grad også blive vidne til nye alliancer og samarbejdsmønstre blandt partierne i blå og rød lejr.
Thomas Larsen er politisk redaktør på Radio4 og står sammen med journalist, Pernille Rudbæk, klar med skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik i det politiske program ‘Mandat’, der sender live torsdage kl. 11.05 på Radio4.