I en ny bog langer den tidligere spionchef Lars Findsen hårdt ud efter fhv. forsvarsminister, Trine Bramsen, og Statsministeriets magtfulde departementschef, Barbara Bertelsen. Vil bogen påvirke valget?
Med sin nye bog har den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, kastet en veritabel bombe ind i valgkampen.
Han afviser, at det har været hans mål at lancere bogen midt i valgkampen. Men sådan er det blevet. Og dermed er en af de største skandaler om de danske efterretningstjenester blevet en del af opgøret mellem rød og blå blok frem mod den 1. november.
Spørgsmålet er alene, hvor stort nedslaget fra bogen vil blive?
Hør seneste afsnit af Radio4’s politiske program ‘Mandat’ med Thomas Larsen og Pernille Rudbæk her: (Analysen fortsætter herunder)
Som bekendt begyndte FE-sagen at rulle, da Tilsynet med Efterretningstjenesterne i sommeren 2020 kom med en helt usædvanlig kritik. Tilsynet anklagede blandt andet Forsvarets Efterretningstjeneste for at have givet urigtige oplysninger til tilsynet og for have videregivet oplysninger om danske statsborgere i strid med gældende lovgivning.
Med forsvarsminister, Trine Bramsen, i spidsen valgte regeringen samme sommer at hjemsende FE-chefen, Lars Findsen, og andre ledende medarbejdere i FE. I bogen fortæller Lars Findsen, at han forsøgte at advare ministeren om, at en hjemsendelse ville blive opfattet som et bevis på, at FE de facto havde handlet forkert.
Ifølge Findsens fremstilling reagerede Trine Bramsen på hans advarsel med disse ord: ”Jeg er med på, at der ikke er noget at bebrejde hverken FE, din indhentningschef eller dig. Men du har været med så mange år, at du godt ved, at jeg skal kunne tælle til 90.”
Senere fastslog en kommissionsundersøgelse, at der ikke var grundlag for kritikken af FE. Men på det tidspunkt var et forløb, som eksperter og tidligere topembedsmænd har kaldt for katastrofalt dårligt håndteret, for længst blevet et faktum.
Alvorlige anklager
I bogen beskriver Lars Findsen også, at han har haft sammenstød med Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen. Lars Findsen siger ikke direkte, at Barbara Bertelsen står bag den stærkt kritiserede håndtering af FE-sagen. Men han fastslår, at beslutningen om hjemsendelse blev truffet i Statsministeriet. Dermed placerer han reelt ansvaret tæt på departementschefen og statsminister, Mette Frederiksen.
Efter en periode med massiv overvågning, herunder telefonaflytning, som Politiets Efterretningstjeneste stod bag, blev Lars Findsen i december 2021 anholdt og sigtet for at have røbet statshemmeligheder.
I bogen beskriver han, hvordan han i forbindelse med anholdelsen kom til at møde to jurister fra Politiets Efterretningstjeneste. De fortæller ham, at anklagemyndigheden måske vil se på hans sag med mildere øjne, hvis han for eksempel røber navne på de kilder, som flere journalister har indenfor PET’s tykke mure.
Hvis beskrivelsen i bogen er korrekt, forsøger de to jurister fra PET at presse Lars Findsen på en måde, som flere eksperter i dag kalder for klart ulovlig.
Alt i alt er det uhyre alvorlige anklager, som Lars Findsen retter mod både regeringen, Barbara Bertelsen og PET. Af samme grund har en samlet blå opposition da også reageret med krav om at få sagen kulegravet ved hjælp af en kommissionsundersøgelse.
Offentliggørelsen af spionchefens bog og den skarpe reaktion fra de blå partier er selvsagt dårligt nyt for statsminister, Mette Frederiksen, der ellers har domineret valgkampens første fase. Nu er hun pludselig igen blevet omdrejningspunkt for en sag, hvor ord som magtmisbrug, overreaktion og brutalitet flyver gennem luften. Det vil minde en del vælgere om minkskandalen, og spionchefens bog kan på den måde være med til at flytte fokus over på de sider af statsministerens ledelsesstil og arbejdsmetoder, som også uafhængige eksperter har kritiseret i løbet af S-regeringens levetid.
Sag i skyggeland
Alligevel kan det vise sig, at der er grænser for, hvor hårdt Lars Findsens anklager rammer.
FE-sagen lever fortsat i et skyggeland, hvor det er vanskeligt at finde ud af, hvad der præcist er sket, og i den forbindelse er det klart, at den tidligere FE-chefs fortælling alene er et partsindlæg. Det hører også med, at der er mange ting, som han ikke fortæller om i sin nye bog.
På et hastigt improviseret pressemøde i Aalborg torsdag eftermiddag gjorde statsminister, Mette Frederiksen, det klart, at hun ikke vil gå i detaljer om sagen, for det kan og må hun ikke på grund af sin tavshedspligt, lød det fra regeringschefen.
Hun fastslog i stedet kortfattet, at hun selv havde haft et godt samarbejde med Lars Findsen, og dernæst holdt hun sig til, at hans sag skal behandles ved domstolen. ”Jeg har meget stor tillid til retssystemet i Danmark og synes, det er vigtigt, at sagen får lov til at forløbe, som den skal der,” sagde hun.
Mette Frederiksen gav også udtryk for, at hun mener, at en kommissionsundersøgelse af sagen bør afvente domstolenes afgørelse, og efter at have afleveret dette budskab forlod hun journalisterne.
Samme besked kom i løbet af torsdagen fra regeringens støttepartier, SF, Radikale og Enhedslisten.
Og sådan står sagen nu: Det er åbenlyst for enhver, at Lars Findsen retter dybt alvorlige og urovækkende anklager mod regeringen. Men det ser også ud til, at han kan få svært ved at bevise sine anklager, og endelig ved ingen reelt, hvordan han selv står i forhold til den kommende retssag, hvor han er tiltalt for at have røbet statshemmeligheder til seks personer, herunder to journalister.
Men med offentliggørelsen af den tidligere spionchefs bog midt i den igangværende valgkamp er der skrevet endnu et kapitel om et folketingsvalg, som allerede er ved at skrive sig direkte ind i historiebøgerne.