Regeringsforhandlingerne går omsider ind i en mere afgørende fase. En af de politikere, som har mest på spil, er V-formand Jakob Ellemann-Jensen. Får han sine mærkesager opfyldt – eller taber han alt på gulvet?
Det er endnu kun blevet til stikpiller til Jakob Ellemann-Jensen fra de øvrige blå partiledere.
Men tag ikke fejl. Lige under overfladen i blå blok ulmer vreden over, at V-formanden vil undersøge, om Venstre kan gå i regering med Socialdemokratiet under Mette Frederiksens ledelse.
Udadtil udviser de borgerlige partiledere dog disciplin.
LA-leder Alex Vanopslagh har ganske vist udtalt, at Ellemann er i gang med at aflive den borgerlige blok. Og Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, har syrligt sagt, at Ellemann åbenbart hellere vil sidde i regering med Mette Frederiksen, end han vil være en del af blå lejr.
Hør seneste afsnit af Radio4’s politiske program ‘Mandat’ med Thomas Larsen og Pernille Rudbæk:
Bortset fra disse hip til V-lederen har de borgerlige partiledere holdt sig tilbage. Udenfor citat taler de om, at Ellemann er i fuld gang med at underløbe det borgerlige Danmark, men før de går til angreb på Venstre i fuld offentlighed og i større skala, vil de kende udfaldet af de aktuelle regeringsforhandlinger.
Efter de seneste ugers sonderinger går forhandlingerne ind i en mere afgørende fase, hvor Mette Frederiksen vil forlange klare svar på, hvad de enkelte partiledere vil levere i forhold til de udfordringer, som Danmark står overfor. Svarene vil afgøre, om samtalerne skal fortsætte – eller om en række partiledere, én efter én, skal finde døren ud.
Alligevel vil en ny regering ikke se dagens lys i løbet af kort tid.
Kontakten mellem S og V intensiveres
I de næste dage og uger skal især Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen finde ud af, hvorvidt S og V kan skabe et politisk grundlag, som begge partier kan spejle sig i. Derfor vil kontakterne mellem S og V også blive voldsomt intensiveret.
En af del af disse møder vil medier og offentlighed kunne følge, når Ellemann møder op på Marienborg eller i Statsministeriet. Men de afgørende møder vil foregå i et lukket forum – udenfor offentlighedens kendskab – for nu skal det også testes, om Frederiksen og Ellemann kan opbygge den nødvendige tillid til hinanden.
Det spil vil de øvrige blå partiledere afvente. De vil også nøje overvåge, hvad Ellemann i sidste ende kommer ud med. Hvis han får lovning på større reformer med et tydeligt blåt aftryk, vil han kunne få en vis syndsforladelse og støtte fra de øvrige borgerlige partier. I så fald kan Ellemann håbe på at blive en borgerlig reformator i en S-ledet regering.
Hvis ikke, vil de øvrige blå partiledere hurtigt udstille, at V-formanden blot skal til at føre socialdemokratisk politik, og de vil sige, at Ellemann har svigtet sine blå allierede alene for at kunne få fingre i ministerposter.
Når de blå partiledere næppe vil holde sig tilbage med deres kritik, skyldes det, at Ellemann efter deres mening reelt fyrede hele blå blok i sidste weekend. De bed mærke i, hvordan han først konstaterede, at der ikke findes et samlet borgerligt projekt, og hvordan han derpå trak de indbyrdes forskelle op i sin tale.
Når Ellemann så tydeligt trak skellene op mellem de blå partier, gjorde han det for at forklare både sine partifæller og omverdenen, hvorfor det efter hans opfattelse ikke længere giver mening for Venstre at blive i blå blok. Men med sit udfald forhøjede han også indsatsen i sin i forvejen store satsning.
Kan V bygge bro over midten?
Formår han i den kommende tid at få Venstres vigtigste mærkesager skrevet ind i et nyt regeringsgrundlag, og viser den nye regering sig at blive handlekraftig, vil han kunne få en plads i historien som V-lederen, der havde modet til at bygge bro over midten.
Får han ikke sine ønsker igennem, og ender regeringen som en svag konstruktion, vil han omvendt få svært ved at samle stumperne efter såvel et katastrofalt folketingsvalg som et mislykket regeringsprojekt.
Ender forhandlingerne om at danne en ny regering i et decideret sammenbrud, vil Ellemann også stå tilbage på perronen med en uhyggeligt tung bagage.
I den situation bliver det svært at skulle vandre tilbage til de blå partiledere, han lige har afskrevet. Og hvis det var svært for ham at blive borgerlig statsministerkandidat i den forløbne valgkamp, vil det blive noget nær umuligt i en kommende.
Det kan blive Jakob Ellemann-Jensens redning, at Mette Frederiksen arbejder målrettet på at danne en bred regering. Hun vil af samme grund være indstillet til at lytte indgående til de krav og ønsker, som Ellemann lægger på bordet i den resterende del af regeringsforhandlingerne.
Mens flere borgerlige aviser indtrængende har advaret Ellemann mod at gå i regering sammen med S, fik han onsdag støtte fra dagbladet Politiken, der skrev: ”Ingen aner, hvor Jakob Ellemann-Jensen ender, men modet til at rejse sig og begynde at gå må man tilstå ham.”
I lederartiklen blev det også fastslået, at Ellemann løber en stor personlig og politisk risiko.
”Ét er at forlade den borgerlige blok, der for længst er lagt i ruiner. Noget andet er, hvad Jakob Ellemann-Jensen kan komme til at stille i stedet? Ingen – og slet ikke Ellemann – ved endnu, om brædderne under en SV-regering er tilstrækkelig brede og bæredygtige.”