Blogartikel

Bliver Messerschmidt det næste comeback-kid?

Analyse af Thomas Larsen, politisk redaktør Radio4.

Anklagemyndigheden anker ikke frifindelsen af Morten Messerschmidt. Dermed er syv år under anklage definitivt forbi for DF-formanden. Kan han lige som Lars Løkke Rasmusen og Inger Støjberg skabe et comeback?

Der findes en særlig type politikere, som medierne ikke skal skrive politiske nekrologer om for tidligt.

Tænk på Lars Løkke Rasmussen, der igen og igen fik at vide, at han var en færdig mand. I dag er han formand for Moderaterne, der ved valget bragede ind i Folketinget og på rekordtid er blevet et regeringsparti – mens han selv er blevet Danmarks udenrigsminister.

Eller tag Inger Støjberg, som for et år siden lignede en politiker uden nogen form for realistisk fremtid i politik. Hun er i dag leder af et stort parti, og hun står selv til at få en nøglerolle i blå blok på Christiansborg.

Også Morten Messerschmidt har fremstået som en politiker, der umuligt ville kunne genskabe sin karriere eller få held til at genrejse DF. Men i dag er det interessante spørgsmål, om han bliver manden, der leverer det næste comeback?

Hør seneste afsnit af det politiske program ‘Mandat’ med Thomas Larsen og Pernille Rudbæk (Analysen fortsætter herunder)

I hvert fald har han fået et afsæt, efter han i syv år har været anbragt på anklagebænken, mens anklagerne mod ham i Meld- og Feld-sagen er blevet undersøgt, og sagen har gået sin skæve gang ved domstolene.

Tirsdag blev det endelige punktum sat, da det stod klart, at anklagemyndigheden ikke vil anke den spektakulære frifindelse, som Messerschmidt fik af retten få dage før jul. Glæden over afgørelsen lyste ud af DF-formanden, da han gjorde status over sin nye situation i et interview med TV2:

”Nu kan jeg endelig glæde mig over at Meld- og Feld-sagen er endegyldigt lukket. Både for mig og min familie, men jo også for Dansk Folkeparti,” sagde han.

Med frifindelsen kan Messerschmidt koncentrere sin energi om at føre DF frem, og mon ikke han nøje har fulgt, hvordan det er lykkedes for Løkke og Støjberg at relancere sig selv og virke som kraftfulde lokomotiver for deres nye partier?

Præcis som dem har Messerschmidt vist, at han kan appellere til vælgere i stor stil. Ved valget til Europa-Parlamentet i 2014 var han spidskandidat, da DF høstede 26,6 pct. af stemmerne, mens han selv fik 465.758 personlige stemmer. Dermed slog han den tidligere socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussens rekord.

Et nyt kapitel

EP-valget blev ouverturen til DF’s triumftog ved folketingsvalget i 2015, da partiet fik opbakning fra mere end 21 procent af danskerne og blev Folketingets næststørste parti.

Siden er det unægteligt gået stejlt ned ad bakke. Ved valget den 1. november krøb DF kun lige over spærregrænsen med 2,6 procent af vælgerne bag sig. Resultatet var en forudsigelig følge af en årelang nedslidning af partiet med interne intriger og magtkampe, et uskønt formandsskifte og en dramatisk afvandring af medlemmer og vælgere.

Det er denne fortælling om storhed og fald, som Messerschmidt skal forsøge at udstyre med et nyt kapitel. Og uden at forklejne den kraftpræstation, som Løkke og Støjberg leverede i 2022, er opgaven for Messerschmidt ved begyndelsen af 2023 en del sværere.

Løkke og Støjberg drog åbenlyst fordel af at kunne starte forfra, mens Messerschmidt skal puste nyt liv i et nedslidt DF.

Ligesom dem vil han selv blive den afgørende trækkraft, og han kan håbe på, at en del vælgere vil give ham en ny chance, efter han er blevet frikendt.

Han har ganske vist nogle erfarne folk til at hjælpe sig, men ikke mange. Efter valget sidder kun fem medlemmer tilbage i DF’s folketingsgruppe. Gruppen har netop konstitueret sig, og Messerschmidt skal selv være politisk ordfører, kulturordfører og ordfører for kirke og kongehus.

Peter Kofod, DF’s gruppeformand, skal være finansordfører og retsordfører, ligesom han bliver frontfigur inden for sundhed, skat, fiskeri og landbrug. Alex Ahrendtsen skal blandt andet være forsvars-, uddannelses- og forskningsordfører, mens nyvalgte Nick Zimmermann blandt andet skal være beskæftigelsesordfører samt klima- og miljøordfører.

Gang i udviklingsarbejdet

Endelig skal partiets stifter og veteran, Pia Kjærsgaard, være social- og ældreordfører, udlændinge- og integrationsordfører samt ordfører for ligestilling.

Som en nyskabelse bliver medlem af Europ-Parlamentet, Anders Vistisen, udenrigs- og udviklingsordfører.

Men vigtigere end bemandingen er det grundlag, som DF skal stå på. Som tidligere skrevet på denne plads, er DF blevet presset af de øvrige partier. Stort set alle partier har i varierende grad overtaget DF’s stramme udlændingepolitik. Det gælder især for Socialdemokratiet i rød blok, og det gælder for Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne i blå blok.

Af samme grund har DF’s udlændingepolitik ikke samme appel som tidligere. Og selv om stadigt flere migranter og flygtninge nu igen kæmper for at nå til Europa, og selv om udlændingepolitikken dermed vil rykke højere op på den politiske dagsorden, vil det ikke nødvendigvis gavne DF.

Hvis DF skal have en ny start, skal der ske en udvikling og klargøring af partiets politik, inden Messerschmidt kan vise, hvordan DF politisk og parlamentarisk skal udvikle sig. Det arbejde er i fuld gang, og når en stribe interne møder og seminarer har været holdt i nær fremtid, vil omverdenen kunne se konturerne af det nye DF under Messerschmidts ledelse.

Læs også

27.01.23

Minister bliver kaldt i samråd efter sager om døde børn: “Det er dybt tragiske historier”

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) bliver nu kaldt i samråd om syriske børn, der er døde efter behandlingsforløb uden tolk. En otteårig pige og en treårig dreng med syrisk baggrund døde efter to behandlingsforløb, hvor lægerne ikke brugte en tolk, selvom børnenes familier kun taler sparsomt dansk. De to sager har fået flere lægefaglige…

Læs mere
27.01.23

Vælgerne møder SVM-regeringen med en knytnæve

Vælgerne flygter fra regeringen. En ny måling viser, at S går markant tilbage, mens V befinder sig på et historisk lavpunkt. Skulle de mon have studeret Anders Fogh Rasmusens gamle drejebog? Når Anders Fogh Rasmussen iagttager den massive kritik af SVM-regeringens plan om at skrotte store bededag som helligdag fra 2024, er han ikke i…

Læs mere
26.01.23

3-årig død af kræft efter fejlbehandling: Forældre blev misforstået

En kræftsyg treårig dreng med syrisk baggrund døde på et hospital i Odense efter et forløb, hvor forældrene gentagne gange forsøgte at få hjælp. Men lægerne brugte ikke en tolk og havde svært ved at forstå familien. Sagen er ikke enkeltstående. Den treårige dreng lå i hospitalssengen. Han var træt. Det var kun fire timer siden,…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet