Jakob Ellemann-Jensen og Mette Frederiksen er klar over, at de kommer til at begå løftebrud, hvis de går i regering sammen. Det forbereder de nu vælgerne på.
Det skal siges til Jakob Ellemann-Jensens ros, at han er ærlig om sit opsigtsvækkende kursskifte, hvis han ender med at føre Venstre i regering med ærkefjenden: Socialdemokratiet.
”Lad os nu kalde en spade for en spade. Selvfølgelig er det et løftebrud. Jeg gik til valg på at blive statsminister, og det blev jeg ikke,” sagde han i mandags i et interview med TV2. Og sådan er det.
Som alle ved, har Ellemann i månedsvis turneret rundt med et budskab om, at Venstre under ingen omstændigheder ville i regering med S. Han havde ikke tillid til Mette Frederiksen.
Og han har igen og igen forlangt en advokatundersøgelse af mink-skandalen for at få afklaret, om der kan rejses en rigsretssag mod hende.
Hør seneste episode af det politiske magasin ‘Mandat’ med Thomas Larsen og Pernille Rudbæk:
Nu er han i gang med at føre sit parti ind i et regeringssamarbejde med S. I dag mener han, at tilliden til Frederiksen kan genoprettes, og han er tydeligvis begyndt at fire på kravet om en advokatundersøgelse.
At der venter et stormløb, hvis han de facto træder ind i en S-ledet regering, ved han godt.
Borgerligt forræderi
Da han blev interviewet i TV2 i mandags, skete det efter, at Søren Pape Poulsen havde trukket de Konservative ud af regeringsforhandlingerne, ligesom det skete kort efter, at LA-leder, Alex Vanopslagh, havde lagt afstand til ideen om, at blå partier skal gå i regering med S.
Derudover har Ellemann kunnet registrere, at både Inger Støjberg og Pernille Vermund har skruet op for anklagerne om, at han er ved at begå forræderi over for det borgerlige Danmark. Endelig har han set, hvordan Venstres Ungdom, folk fra Venstres kommunale bagland og flere borgerlige debattører har advaret ham om, at han risikerer at blive mast i samarbejdet med S, og at han umuligt kan blive statsministerkandidat for blå blok ved næste valg, hvis han går sammen med Mette Frederiksen.
Kort sagt har han i den grad kunnet se konturerne af den massive kritik – eller ”ildstorm”, som Hans Engell har kaldt det – der er under opbygning. Derfor var der også brug for, at han kom ud med sin version af, hvad han vil opnå i forhandlingerne med S-toppen. Det var af samme grund klogt, at han stillede op til tv-interviewet, for han skal som minimum have sit parti og fleste mulige V-vælgere bag sig, hvis han tager det afgørende skridt ind i en regering med S.
Det er imidlertid ikke kun Ellemann, der står over for en enorm pædagogisk opgave.
At Mette Frederiksen også ved, at der venter en udfordring, blev klart tirsdag, da hun publicerede et indlæg på Facebook. Her forsøgte hun dels at forklare, hvorfor forhandlingerne tager så lang tid, og dels at sende et signal om, at danskerne skal forberede sig på, at alle partierne i forhandlingerne må bøje sig mod hinanden for at kunne nå et kompromis. ”Det betyder selvfølgelig også, at ingen af os vil kunne levere det, vi sagde før valget 1:1,” skrev Mette Frederiksen.
Dermed signalerede hun, at hun også må skrive under på planer, som hun absolut ikke har præsenteret i valgkampen.
Kræver historisk musketer-ed
Mette Frederiksen vil dog næppe blive konfronteret med lige så hårde anklager om løftebrud som Ellemann. Gennem valgkampen har hun trods alt talt indgående om behovet for en bred regering. Men tag ikke fejl: S-formanden vil blive kritiseret. Kritikken vil komme fra dele af baglandet og fagbevægelsen, men især fra Enhedslisten, Alternativet og SF, der alle har haft en rød regering stående øverst på deres ønskeliste.
Anklager om løftebrud er noget, som alle politikere frygter. Og med god grund.
Ser vi tilbage på dannelsen af SRSF-regeringen i 2011, var beskyldningerne om løftebrud med til at give det nye ministerhold en miserabel start, og S-formand, Helle Thorning-Schmidt, og SF-formand, Villy Søvndal, fik ved samme lejlighed undermineret deres troværdighed.
Så galt går det næppe denne gang. Men Frederiksen og Ellemann kommer på overarbejde, når de skal forklare, hvorfor de hver især vil gøre ting, som de tog afstand til i valgkampen.
På Facebook forsøger Mette Frederiksen at give et svar på, hvorfor dette kursskifte er nødvendigt og rigtigt. Hun skriver, at Danmark befinder sig i en svær tid med økonomisk krise og dramatiske sikkerhedspolitiske udfordringer. Hun fortæller også, at det er nødvendigt med reformer for at kunne styrke velfærden:
”Virkeligheden er, at økonomien er stærk og sund, men råderummet til nye prioriteter er forbavsende begrænset. Hvis vi vil styrke psykiatrien, nedbringe ventelisterne og give mere håb til de 45.000 unge, der hverken er i gang med uddannelse eller arbejde, så skal vi sikre højere beskæftigelse. Ellers går regnestykket ikke op,” fastslår hun.
Med det budskab lægger hun op til reformer, der skal øge arbejdsudbuddet, og det vil fagøkonomer, eksperter og erhvervsliv rose hende og Ellemann for. De to vil givetvis også få støtte fra alle de vælgere, som er enige i, at en bred regering er bedst for Danmark i lyset af de økonomiske og sikkerhedspolitiske udfordringer. Det vil alt sammen kunne give dem et vigtigt rygstød.
Men hvis en ny regering skal komme godt fra start og kunne modstå angrebene om løftebrud, skal Frederiksen og Ellemann være ærlige i forklaringerne om de kompromiser, de er nødt til at indgå. De skal være i stand til at holde et knivskarpt fokus på de fælles pejlemærker, de vil styre efter fremover. Og endelig skal de indgå en musketer-ed af en kaliber, som ingen socialdemokrat og Venstremand hidtil har kunnet præstere. For hvis ikke de to står tæt sammen, får deres – måske – kommende regering kun en kort levetid.