En måned med europæisk fodbold i verdensklasse er forbi. Dan Grønbech har samlet otte af vigtigste højdepunkter fra slutrunden.
EM er slut, og vi kan se tilbage på en slutrunde, som vækkede store følelser på lægterne og hjemme bag tv-skærmene. Med Italien som vindere, England som tabere og Danmark som en eventyrlig overraskelse. Vært på ’4 på foden’, Dan Grønbech, har analyseret slutrunden og giver dig otte højdepunkter fra EM 2021, som vi vil huske langt ud i fremtiden.
- Da Eriksens hjerte stoppede
Det behøver nærmest ikke yderligere forklaring. For alle, der så med, vil det treogfyrretyvende minut af Danmarks åbningskamp mod Finland altid stå skarpt. Uanset hvor du så kampen, og hvor meget du så. Hele slutrunden blev sat i relief på et splitsekund, da Danmarks store stjernes hjerte i kort tid stoppede få meter fra sidelinjen i Parken. Heldigvis startede både hjertet og EM efterfølgende igen.
- Danmark, mand
Cocktailen af et stærkt spillende landshold, store følelser og en nærmest eventyrlig modgang så tidligt i turneringen accelererede EM-interessen til nye højder. Hummel måtte melde udsolgt af landsholdstrøjer for første gang i Gud ved hvor mange år. DBU har allerede udsolgt alle efterårets landskampe, og Dannebrog har fået nyt liv. Danmark har igen fået et samlende landshold, og landsholdet har derfor igen fået et samlet Danmark bag sig. Bravo, må alle beholde trøjen på.
- De tankeløse kampplaceringer
Man kunne finde flere eksempler, hvis man kiggede ud over Danmarks egne kampe, men det behøver man ikke. For det faktum, at et nordeuropæisk landshold mødte et centraleuropæisk landshold i en EM-kvartfinale 3.197 kilometer fra København i et land uden egen fodboldkultur, er så dumt, som det er blevet beskrevet af utallige medier og fans. At man så derudover placerer semifinaler og finale på et – jovist flot – stadion i England, et land hvor ingen må komme ind, er lige så dumt. EM skulle have været stor fejring af turneringens 60-års jubilæum, men endte som en stædig og ulogisk fest, som kun UEFA til sidst kunne se meningen i.
- Og der er scoret! IGEN!
På nuværende tidspunkt skal vi helt tilbage til 1976 for at finde en slutrunde med flere mål per kamp. Ganske få hold har spillet på at forsvare sig til avancement, og det kunne ses, for det er scoret 2,78 mål per kamp i ordinær spilletid. Tilmed var det med et dansk landshold som et af de mest scorende med 12 mål fordelt ud over de seks kampe. Hvorfor er det sådan? Det er det, fordi fodboldtaktikkens historie kører i cirkler. De seneste 15 år har landsholdsfodbold handlet om at forsvare ved de store turneringer med undtagelse af de allerstørste nationer. Klasseeksemplet er Grækenland i 2004, der tog guld ved EM ved at holde de andre fra at score. Nu ligner fodbolden i stedet de aggressive 80’ere i stil og taktik. For denne gang har selv de små nationer spillet frisk til, og det har givet flere chancer i begge ender af banen og i sidste ende flere mål.
- De nye stjerner
I Danmark var det Mikkel Damsgaard og Joakim Mæhle, i Spanien Pedri, i England Bukayo Saka og Kalvin Phillips, og så må vi ikke glemme Patrick Schick, den tjekkiske angriber med det vanvittige langskudsmål i gruppespillet. Slutrunder skaber stjerner, og denne turnering var ingen undtagelse.
- Frankrigs selvudslettelse
Frankrig gik ind til slutrunden som kæmpe favoritter. Frankrig har nærmest drillende mange dygtige spillere til rådighed i de her år. Selv hvis man sorterede de aktuelt udtagne 26 mand fra puljen, ville de næste 26 i rækken være så gode, at de også kunne lege med om EM-titlen. Men alt det blev ligegyldigt. Frankrig røg ud i ottendedelsfinalen efter en underlig kamp mod Schweiz. Kun i glimt viste Frankrig den overlegenhed, som verden forventede, og 16 hårdtarbejdende schweizere knoklede sig til en straffesparkskonkurrence, hvor den helt store stjerne for Frankrig, Mbappé, brændte og tabte deres EM på gulvet.Hele vejen igennem var der blevet rapporteret om interne stridigheder og klikedannelse i den franske trup, og konflikterne brød ud i lys lue, da presset blev for stort; spillernes familier røg nemlig i totterne på hinanden i VIP-loungen hen mod slutningen af Schweiz-kampen.
- Italiens genkomst til den store scene
Verdensmesterskaberne i Rusland i 2018 var et historisk lavpunkt for italiensk fodbold. Landsholdet anført af Gianpiero Ventrone var nemlig ikke med. Ventrone out, Mancini in, og tre år senere vinder Italien EM efter at have været det bedste hold hele vejen gennem turneringen og med 35 kampe uden nederlag i bæltet. Med en spændende, eksplosiv og fremadrettet spillestil og en blanding af nye stjerner som Federico Chiesa og gamle stjerner som det 70-årige forsvarsmakkerpar Bonucci og Chiellini ser det her italienske landshold ud til at gå en ny storhedstid i møde.
- It’s coming h.. to Rome (but it’s on the way)
Er der noget, England er mestre i, så er det at tale deres fodboldhold op. Igennem de sidste 20-30 år har fans og presse i Storbritannien slutrunde efter slutrunde gennemgået det samme ritual: Ekstremt blåøjet og overpositiv vurdering af eget landshold, voksende modløshed i takt med dårlige resultater under den givne slutrunde og afslutteligt komplet og fuldstændigt raseri og frustration, når holdet endnu engang ryger ud.Denne gang er det ’Three Lions’ bedre, end jeg kan huske at have set dem, og det lover rigtig godt for de to slutrunder, vi går i møde inden for de næste tre år.Selvom EM er ovre, og du stadig slikker de rød-hvide sår fra semifinalen, går du en stor sportssommer i møde her på Radio4. Lyt til ’4 på foden’ eller vores andre populære sportsprogrammer som ’Fremkaldt’, ’Mandsopdækket’ eller ’Bremer og Blædel mod rov’ i radioen eller på podcast.