Der har livet igennem været stor forskel på, hvordan dronning Elizabeth og dronning Margrethe har løftet deres livsmission. Men der har også været fællestræk. Først og fremmest i form af en stålsat og urokkelig pligtfølelse over for deres lande.
Med et af skæbnens uventede slag kommer den forsinkede fejring af dronning Margrethes svimlende 50-års regeringsjubilæum til at ske i skyggen af dronning Elizabeths død.
Dermed kan det konstateres, at en af dronning Margrethes største mærkedage igen bliver påvirket af begivenheder udefra. Først blev måneders planlægning forud for dronningens 80 års fødselsdag i april 2020 hældt ned ad brættet på grund af covid-19. Og i januar i år blev lang tids forberedelse af dronningens regentjubilæum på samme måde kortsluttet, da der opstod fornyet frygt for kraftige smitteudbrud under corona-krisen.
Med dronning Elizabeths død torsdag måtte dronning Margrethe og hendes nærmeste rådgivere på Amalienborg pludselig tænke nøje over, hvorvidt det ville være rigtigt og passende at gennemføre weekendens fejring af hendes halve århundrede i spidsen for Danmark.
Beslutningen blev, at dronningen og danskerne skulle have lov til at fejre hendes 50 år på tronen.
Fejringen vil ske med behørig respekt for dronning Elizabeths bortgang, og den britiske regents død betyder også, at der herhjemme vil være et særligt fokus på, hvordan de to store regenter – på hver deres måde – har formået at få en helt speciel position i deres lande.
Dronning Elizabeth blev i sit lange liv ”dronningernes dronning”. Det skyldtes ikke mindst det faktum, at da hun kom til som monark, blev hun sat i spidsen for en nation i sværvægtsklassen med indflydelse, interesser og besiddelser over store dele af verden. De fleste har hørt udtrykket om, at det britiske imperium var så stort, at solen aldrig gik ned over det, og da dronning Elizabeth blev kronet, var det en verdensbegivenhed.
En livsmission
Siden har Storbritannien undergået voldsomme forandringer, og det udstrakte imperium er skrumpet betragteligt. Men gennem de mange og til tider dramatiske omskiftelser har dronning Elizabeth været et samlingspunkt – ligesom det britiske kongehus, på godt og ondt, har fastholdt sin unikke position som verdens suverænt bedst kendte monarki. Over hele kloden har millioner af mennesker fulgt med i både op- og nedture for den britiske nation og været vidner til triumfer og tragedier i den britiske kongefamilie.
Da dronning Margrethe sent torsdag aften sendte sin kondolence til den nye britiske konge, Kong Charles III, skete det med ord, der viste en dyb respekt og veneration for dronning Elizabeth. I sin særlige hilsen skrev dronning Margrethe: ”Meget berørt af de triste nyheder om jeres elskede moders død, sender jeg dig og Camilla mine varmeste tanker og bønner. Din mor var meget vigtig for mig og min familie. Hun var en vigtig figur for de mange europæiske monarker og en stor inspiration for os alle.”
I kondolencen takkede Dronningen desuden for de tætte relationer mellem de to kongehuse og for de nære forbindelser mellem Danmark og Storbritannien. Og endelig gav hun udtryk for sin varme støtte til det nye britiske regentpar: ”Gud velsigne jer begge og give jer styrke og håb i fremtiden med jeres kommende liv og pligter,” lød det fra dronning Margrethe.
For dronning Margrethe har dronning Elizabeth været en inspirationskilde. Da hun selv blev udråbt til regent af den socialdemokratiske statsminister, Jens Otto Krag, på balkonen over Christiansborg Slotsplads på den bidende kolde januardag i 1972, var dronning Elizabeth allerede en rutineret og erfaren monark.
For dronning Margrethe havde det betydning, at hun i dronning Elizabeth kunne se et eksempel på en dronning, som havde taget ansvaret på sig, og som uden vaklen stod i spidsen for sit land som statsoverhoved.
Gennem alle årene har dronning Margrethe haft dyb respekt for, hvordan dronning Elizabeth dedikerede sit liv til at være en samlende kraft og gennem alle årene udviste en nærmest urokkelig pligtfølelse overfor sit land.
Samme form for pligtfølelse rummer dronning Margrethe, ligesom det gennem årene har stået lysende klart, at de er dronninger – helt ind i deres inderste kerne. For ingen af dem har opgaven som monark været et 8-16 job eller et hverv med en indbygget pensionsalder. For dem begge slutter livsmissionen med døden. Deres pligt til at stå i spidsen for deres land, stopper først, når de ikke længere er til – med mindre sygdom ville gøre det umuligt at leve op til ansvaret som statsoverhoved.
En tæt tilknytning
Oven i dronning Margrethes respekt for dronning Elizabeths livslange indsats som briternes statsoverhoved skal lægges det faktum, at den danske regent altid har følt sig tæt forbundet med Storbritannien. Hendes mormor – kronprinsesse Margareta, der blev gift ind i det svenske kongehus – var britisk. Det er i øvrigt fra hende, at dronning Margrethe har fået sit kælenavn ”Daisy”. Livet igennem har dronning Margrethe også været på utallige besøg i England. Hun taler selv fremragende engelsk – som hun blandt andet fik indøvet og skærpet under et kostskoleophold og senere et år på universitetet i Cambridge. Og hun elsker det engelske sprog.
Som et krigsbarn, der kom til verden i april 1940, kun en uge efter tyskernes besættelse, kom hun desuden tidligt til at føle en særlig stolthed og forbundethed med Storbritannien, eftersom det var britiske soldater, der ankom til Danmark ved befrielsen af Danmark i maj 1945.
I de år, hvor dronning Elizabeth har siddet på tronen, er det dog ikke alene den danske dronning, som har set mod Storbritannien. Derfra har man også set mod Danmark og iagttaget, hvordan det danske kongehus med dronning Margrethe i spidsen har formået at skabe en tæt relation til den danske befolkning.
Som vi kan se i disse døgn, hylder briterne nu det statsoverhoved, som gennem årtier stod urokkeligt fast, både når ydre og indre forandringer ramte landet og kongefamilien. Dronning Elizabeth viste sjældent følelser, hun gav ikke interviews, og hun var frontfigur for et formelt kongehus – men af sine landsmænd blev hun elsket og respekteret som få.
Ser vi på dronning Margrethe, har hun stået i spidsen for et langt mere åbent og uformelt kongehus, og hun har på unik vis evnet at være tæt på danskerne gennem sine 50 år som statsoverhoved. Hun har rejst overalt i kongeriget og rigsfællesskabet, og hun har et sikkert greb om Danmarkshistorien. Dermed har hun også løbende kunnet være med til at fortælle os om, hvad vi kommer fra, og med sin indsigt i samtiden, har hun også været med til at præge fortællingen om, hvem vi er i dag som folk og nation.
Når hun har været bedst, har hun med andre ord været med til at skabe en følelse af kontinuitet, sammenhæng og identitet, og det er i virkeligheden kernen i dét, som en regent og et kongehus skal formå i et moderne samfund under hastig forandring.
I anledning af dronning Margrethes 50-års regentjubilæum sendte Radio4 tidligere på året en programserie ‘Margrethe’, der igennem fem afsnit portrætterer dronningen. Lyt til første afsnit her – og find resten af serien i Radio4’s app