For et år siden slap Inger Støjberg af med sin fodlænke. Siden fulgte et comeback, der bliver ved med at overraske. I dag truer hun ikke kun V og DF. Hun appellerer i høj grad også til arbejdervælgerne hos S.
Da fodlænken blev taget af 20. maj sidste år, skete det i hemmelighed. Men allerede få dage efter blev offentligheden klar over, at Inger Støjberg kunne være på vej mod et overraskende politisk comeback.
Den 26. maj holdt hun nemlig takkefest på Visborggaard Slot ved Hadsund. Festen tiltrak flere tusinde af de mennesker, som var blevet ved med at støtte hende efter den dom, hun havde indkasseret i rigsretten i december 2021.
På Christiansborg anså de fleste politikere hende for at være stendød efter rettens afgørelse. Men hendes tilhængere rundt om i landet havde ikke opgivet håbet om, at hun ville vende tilbage. Og i sin tale ved takkefesten skuffede hun dem ikke.
”Jeg har ikke mistet lysten til politik,” sagde hun.
Hør mere om Støjberg og Danmarksdemokraterne i ugens ‘Mandat’ (analysen fortsætter herunder)
Resten er – som man siger – historie. I løbet af kort tid stiftede hun Danmarksdemokraterne, og ved valget den 1. november bragede partiet ind i Folketinget med støtte fra 8,1 procent af stemmerne. Hvilket udløste 14 mandater.
Kaster man et blik på den nyeste måling fra Voxmeter, støtter 10 procent i dag Danmarksdemokraterne, og dermed er DD marginalt større end Venstre og kun en smule efter Liberal Alliance, i kappestriden om at være Danmarks største borgerlige parti.
Det nye og interessante er imidlertid, at Danmarksdemokraterne ikke kun er en magtfaktor i blå blok. På det seneste er S-toppen også begyndt at se sig over skulderen. For sagen er, at Danmarksdemokraterne har vist sig at have stor appel til arbejdervælgere.
Det er især en analyse – foretaget af valgforskeren Kasper Møller Hansen for Altinget – som har fået mange til at spærre øjnene op. Ifølge analysen er liste A stadig landets største parti blandt arbejdervælgere. Men forspringet er minimalt. Siden valget har S nemlig tabt arbejdervælgerne, mens Danmarksdemokraterne omvendt har tiltrukket mange. 15,8 procent af arbejdervælgerne vil ifølge analysen stemme på S i dag, mens 15,1 procent vil stemme på Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne.
“I stedet for at stille sig i spidsen for en protestbevægelse har hun sigtet efter at lave et parti, der går efter at få indflydelse”
Ifølge valgforskeren skyldes tilbagegangen for S især, at mange arbejdervælgere har været vrede over afskaffelsen af store bededag, og samtidig er de frustrerede over Socialdemokratiets samarbejde med Venstre og Moderaterne.
»Uanset hvordan man forsøger at præsentere det samarbejde, er det ikke en arbejdervælgers kop te,« sagde Kasper Møller Hansen for få dage siden i Berlingske.
I samme avis kunne den unge socialdemokratiske profil, Frederik Vad, fortælle, at når han talte med folk i sin valgkreds på Vest- og Sydsjælland, ja så mødte han mange, som var i tvivl om, hvorvidt de skulle stemme på Inger Støjberg eller Mette Frederiksen.
Dén udvikling har han for nylig advaret sine partifæller om, for han er bekymret over, at Støjberg er ved at få så godt fat i en gruppe af vælgere, som S efter hans mening skal kunne appellere bedst til.
Interessant nok har journalist, forfatter og politisk analytiker, Lars Olsen, siden folketingsvalget luftet den samme advarsel til Mette Frederiksen og S-toppen. I et indlæg i Jyllands-Posten i begyndelsen af maj beskrev han, hvordan Danmarksdemokraterne er ved at blive det nye arbejderparti, og han opsummerede, hvordan dette skred kan få store konsekvenser: ”Faglærte og ufaglærte er vor tids ”svingvælgere”: Det parti/den blok, der erobrer flertallet af arbejdervælgerne, får som regel også regeringsmagten.”
I indlægget pegede han samtidig på en undersøgelse fra Faglige Seniorer, der er seniorklubberne i fagbevægelsen. Den viste, at næsten halvdelen stemte på S ved valget, men ifølge den nye undersøgelse er det i dag under hver femte, der vil stemme på S. I stedet foretrækker de SF.
”Socialdemokratiets deroute udløser tilsyneladende en dobbelt bevægelse: Mens de fagligt engagerede rykker til venstre til SF, peger pilen i den brede arbejderklasse i højere grad til højre,” skrev Lars Olsen.
Borgerlige stemmer, der arbejder
Alt dette er selvfølgelig kun øjebliksbilleder, og der er lang tid til næste valg, hvorfor meget kan ændre sig. Alligevel tegner der sig et billede af, at Inger Støjbergs i forvejen vilde comeback kan få vide perspektiver.
I stedet for at stille sig i spidsen for en protestbevægelse har hun sigtet efter at lave et parti, der går efter at få indflydelse. I stedet for at fyre politiske meldinger af til højre og venstre har hun brugt tiden på at opbygge en partiorganisation, og forberedelserne til kommunalvalget i november 2025 og valget til Europa-Parlamentet i 2024 er allerede i fuld gang.
I partiet arbejdes der på at udforme politik inden for fokusområderne rets- og udlændingepolitik, balancen mellem by og land, rammerne for Produktionsdanmark og velfærdsområdet. I forbindelse med finanslovsforhandlingerne var Danmarksdemokraterne et af de få partier, der fremlagde sit eget finanslovsudspil. Og så sent som i mandags sagde den socialdemokratiske finansordfører, Benny Engelbrecht, at man kunne hæfte det gamle konservative slogan – ”borgerlige stemmer, der arbejder” – på Danmarksdemokraterne.
Med den tilgang kan DD blive ved med at udfordre flere af de blå partier, herunder V og DF. Men det nye er, at Støjberg også kan vise sig at blive en ny og farlig udfordring for S. Eller som Lars Olsen skrev i sin klumme:
”Vi nærmer os mønsteret fra før 2019-valget, hvor S og DF kæmpede hårdt om arbejderstemmerne, nu er det blot Inger Støjberg & co., der er hovedudfordreren. Danmarksdemokraterne var hurtige til at frede Arne- og seniorpension, samtidig med indvandringskritik og modstand imod centralisering – alt i alt en slagkraftig cocktail over for arbejdervælgerne, der i vidt omfang bor uden for storbyerne.”
Thomas Larsen er politisk redaktør på Radio4 og står sammen med journalist, Pernille Rudbæk, klar med skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik i det politiske program ‘Mandat’, der sender live torsdage kl. 11.05 på Radio4.