Nye meningsmålinger viser, at mindre end 10 procent af danskerne vil sætte deres kryds ved Venstre. Uden en afklaring af ledelsesforholdene truer nedturen med at blive endnu værre.
Venstres nedtur er efterhånden blevet så fasttømret, at end ikke katastrofemålingen mandag morgen fra Voxmeter med kun 8,8 procents støtte til partiet for alvor kan sende chokbølger gennem Christiansborg.
Det begynder snarere at blive hverdag, at Venstre konstant slår rekorder – i den forkerte ende af skalaen.
Lige efter påske forsøger Venstre sig imidlertid med en mindre offensiv, for her sender man partiets to mest centrale politikere ud i landet. Eller som der står på Venstres hjemmeside:
”Venstres næstformand og fungerende økonomiminister, Stephanie Lose og Venstres fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen besøger i de kommende uger alle fem regioner, og du er inviteret.”
På møderne vil Troels Lund Poulsen fortælle om forhandlingerne på Marienborg i november og december samt berette om, hvordan SVM-regeringen blev dannet. Stephanie Lose vil tale om regeringsdeltagelsens betydning for Venstre. Og endelig vil de sammen berette om ”fremtidens rolle for Venstre i regering”.
Det er utvivlsomt en god idé, at de to bliver sendt på turné. For de aktuelle målinger er et vink med en vognstang om, at vælgerne ikke har fidus til Venstres deltagelse i den upopulære regering.
Men læg mærke til titlerne. Lose er ”fungerende økonomiminister”, mens Lund Poulsen er ”fungerende forsvarsminister”. Det er selvsagt ingen nyhed, at det forholder sig sådan. Men det fortæller alt om, at lederskabet i partiet fortsat er uafklaret. For selv om de fleste Venstrefolk fastholder, at Jakob Ellemann-Jensen vender tilbage, er det stadig uafklaret, om det kommer til at ske.
Dermed kommer makkerparret, Lose & Lund Poulsen, også til at rejse rundt med svækket autoritet. For ingen ved, om de to blot skal levere en forsvarstale for Venstres deltagelse i regering eller skal prøve at markere en ny start.
Hør mere i ‘Mandat’, hvor de politiske kommentatorer, Benny Damsgaard og Erik Holstein sammen med Stine Lynghard og Thomas Larsen, gør status på regeringens første 100 dage:
Oprindeligt talte man i Venstre om, at Ellemann skulle tilbage ved påsketid. I dag hviskes der om, at han måske vender tilbage til sommer, uden angivelse af, om det i givet fald bliver før eller efter sommerferien.
Set fra et menneskeligt perspektiv er det sympatisk, at Venstres folketingsgruppe og bagland giver Ellemann så lang tid til at komme sig. Men det er lige så klart, at fraværet og usikkerheden om hans tilstand, er en stigende belastning.
Venstre fremstår som et parti uden ledelse, og i ventetiden svækkes ikke alene Venstre og SVM-regeringen. Det er også tydeligt, at krisen skaber mulighed for, at konkurrenterne kan bide sig fast. I den seneste måling fra Voxmeter er Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne større end Venstre, mens Moderaterne ligger på samme niveau som Venstre.
I sin sygeorlov må Jakob Ellemann-Jensen derfor forholde sig til et svært valg. Ikke alene skal han gøre op med sig selv, om han fysisk og mentalt kan blive rask nok til at springe tilbage i rollen som V-formand, vicestatsminister og forsvarsminister. Hvis han ikke er 100 procent klar, bliver det svært – for skånejob findes ikke på det niveau, som han skal tilbage til.
Derudover bliver han nødt til at spørge sig selv, om han er den rette til at føre partiet ud af krisen?
Undertegnede har skrevet portrætbøger om de seneste tre formænd for Venstre: Uffe Ellemann-Jensen, Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen. Samt interviewet den tidligere V-formand, udenrigsminister og statsminister Poul Hartling og den forhenværende V-formand, udenrigsminister, finansminister og EU-kommissær Henning Christophersen.
De mødte også store udfordringer, og flere oplevede tilbageslag. Men selv med et langt kig tilbage i historien er det svært at finde lighedspunkter med den nederlagsfortælling, som klæber sig til Jakob Ellemann-Jensen.
Jo, det er rigtigt, at han i 2019 overtog et parti under ledelsesmæssig nedsmeltning efter, at Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen havde ødelagt alt for hinanden og partiet. Der er heller ingen tvivl om, at Ellemann har givet alt, hvad han har i sig. Det har blot ikke været nok.
Gør man regnebrættet op, er faktum, at det aldrig lykkedes for Ellemann at blive et samlingspunkt i blå blok endsige en oplagt statsministerkandidat. Hans flirt med den forhenværende radikale leder, Morten Østergaard, endte med, at han måtte trække i håndbremsen. Han har vinket farvel til stribevis af V-profiler. Han kunne ikke dæmme op for Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg, da de lancerede deres partier. Tværtimod er Venstre som nævnt ved at blive overhalet af Moderaterne og Danmarksdemokraterne.
På valgnatten den 1. november halverede han Venstre fra ca. 23 procent til ca. 13 procent. Derefter traf han efter tilhængernes mening den modige beslutning at føre Venstre ind i en S-ledet regering med Mette Frederiksen i front. Hans ønskede efter eget udsagn at tage ansvar og opnå indflydelse i stedet for at forblive i en dysfunktionel blå opposition. Men med sin beslutning begik han også et løftebrud, som mange borgerlige har taget afstand fra, og som gør det komplet umuligt for ham at vende tilbage som statsministerkandidat i blå blok.
I sin første tid som forsvarsminister og vicestatsminister udløste han voldsom vrede hos samtlige oppositionspartier med kravet om, at de skulle acceptere skrotningen af store bededag som helligdag, hvis de ville forhandle om fremtidens forsvar. En melding, som hurtigt blev trukket tilbage.
Dernæst måtte han i begyndelsen af februar – få dage efter et ildebefindende i Statsministeriet – fortælle, at han måtte på orlov. ”Nu sender min krop et signal om, at det er tid til at tage en pause, hvis ikke det skal ende galt,” skrev han og fortsatte: ”Og så vender jeg tilbage, når jeg er klar.”
I ventetiden lider Venstre som sjældent før.
Thomas Larsen er politisk redaktør på Radio4 og står sammen med journalist, Pernille Rudbæk, klar med skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik i det politiske program ‘Mandat’, der sender live torsdage kl. 11.05 på Radio4.
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix