Blogartikel

Gode podcasts til din sommerferie

Måske tænker du: Hvad skal jeg lave i ferien? Du skal selvfølgelig give dig selv masser af oplevelser, mens du slapper af. Lyt for eksempel til gode portrætter, fascinerende udlandsfortællinger, krimi, comedy og få tip til at skabe en bedre økonomi.


Farvel Danmark
Drømmer du dig nogle gange langt væk til varmere himmelstrøg og nye oplevelser ude i den store verden? Så bliv inspireret af nogle af dem, der er rejst ud og få indblik i det, der møder dem derude. Stine Kromann Dragsted, der selv har boet flere steder på kloden, er vært.
Pas på – du kan blive stærkt påvirket.
LYT.


Krimiland

Skyd genvej til Palmesagen! Det uopklarede mord på Sveriges statsminister Olof Palme i 1986 rummer masser af mystik, politik og teorier om hvem, der står bag og hvorfor, han skulle myrdes. Radio4 har i 61 programmer gravet dybt i Palmesagen – nu kan du i seks programmer over sommeren få samlet op på de væsentligste og mest interessante spor. Og så er du godt klædt på til at følge med efter ferien, når vi igen tager hul på sagen og de nye spor. Abonner på serien og få et nyt afsnit hver uge.
LYT.


Det sidste måltid
Mød en perlerække af kendte danskere, der reflekterer over deres liv, og hvad de vil huskes for, mens de spiser et sidste måltid sammen med vært Lærke Kløvedal. Lyt fx til Rasmus Bjerg, Nikolaj Kopernikus, Mette Blomsterberg, Peter Mygind, Søren Brostrøm og mange, mange flere. Der er lækkerier til hele ferien i det store bagkatalog, og ved at abonnere på serien er du sikker på at få de nye afsnit, der kommer efter sommerferien.
LYT.


Myten og mysteriet – seks årtier med Bob Dylan
Det er ren nostalgi. Forkæl dig selv med den legendariske sanger og sangskriver, der netop har rundet 80 år. I denne serie får du serveret en rejse gennem seks årtier med Bob Dylan, hvor du får indblik i et helt særligt, gådefuldt menneske, i hans musik og i den tid, han har produceret i. Hør med fra første afsnit og glæd dig hver uge til to nye timer.
LYT.


Comedy-kontoret
Hvad er en god joke egentlig? Anders Fjeldsted og Torben Sangild inviterer indenfor i comedy-verdenen, hvor der bliver lyttet til de bedste komikere, og fundet frem til, hvordan de bedste jokes rent teknisk er skruet sammen. Lyt med, hvis du trænger til noget at grine af!
LYT.

Overskud

Overskud
Har du nogle håndører, du er klar til at investere? Så tag med Sofie Østergaard på opdagelse og bliv klogere på hypede aktier, crowdfunding, bitcoins og investeringer i guld, vin og kunst. Se mulighederne i at skabe overskud, selv for små penge. Der er masser af emner at begynde med her: LYT.


Under nålen
De er alle tatoverede, og de deler alle deres vilde og skønne historier bag deres tatoveringer. Hør anderledes portrætter og overraskende tatoo-historier fra blandt andre Mads Steffensen med sine tre tatoveringer, Silas Holst med sine 14, Liselott Blixt med syv og Lisbeth Østergaard med over 20 tatoveringer. Værterne, Tue Blædel og Tony Scott, åbner historier, du aldrig har hørt før.
LYT.

Rigtig god lyttelyst.

Find hele Radio4’s bagkatalog på www.radio4.dk eller i Radio4 app’en.

Eller lyt med på FM i din radio – find din frekvens her.

Læs også

01.12.23

PLO freder forgyldt vagtlæge efter intern undersøgelse

PLO-Nordjylland har på baggrund af en intern undersøgelse fredet en vagtlæge, der har tjent 2,4 millioner kroner på videokonsultationer. Politikere retter kritik af forløbet.   PLO freder forgyldt vagtlæge i Region Nordjylland, efter at lægernes fagforening selv har foretaget en undersøgelse af, om én vagtlæge har misbrugt det højere honorar for videokonsultationer.   Undersøgelsen blev…

Læs mere
30.11.23

Meny stopper salg af truede ål

Det er ikke længere muligt at fiske en ål op fra køledisken i dagligvarebutikken MENY. Dagligvarekoncernen Dagrofa bekræfter nemlig over for Radio4, at man har droppet salget af ål. – Det er korrekt, at vi har besluttet at stoppe med salg af ål i MENY, konstaterer Dagrofa og tilføjer: – MENY består delvis af Dagrofa-ejede…

Læs mere
30.11.23

Forbrugerrådet om influencer-pakkekalender: “Under al kritik”

En pakkekalender fra 12 af danske influencere bliver markedsført med en værdi på 1.300 kr. Men pakkekalenderen møder kraftig kritik og Forbrugerrådet TÆNK kalder det vildledende markedsføring. Flere danske børn kan ende med at få en skuffende start på december måned. I hvert fald hvis de eller deres forældre har købt pakkekalderen ‘Juletuben’, en pakkekalender…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet