Indtil for nylig havde jeg ingen idé om, at religion havde noget at sige, når man gerne vil sætte sine penge i aktier. Men det har det – ved gud!
Vidste du for eksempel, at der er noget, der hedder halal-certificerede aktier og fonde i Saxo bank? Eller at velhavende muslimer skal reinvestere 2,5 procent af deres formue til samfundet?
Rådene eller nærmere reglerne kan som udgangspunkt lyde meget empatiske i mine ører, men jeg er bekymret for, at de stiller troende dårligere end ikke-troende, når det kommer til at sikre sig selv økonomisk.
I et tidligere afsnit af mit radioprogram ’Overskud’ på Radio4 havde jeg besøg af Safia Aoude, jurist og cand.mag. i islamiske studier og rådgiver i islam og investeringer. Hun kunne berolige mig med, at det er et spørgsmål om tid, før muslimer får en større frihed i spørgsmålene om investering. Hun fortalte, at ligesom vores love kan gradbøjes og fortolkes, gælder det samme for Koranen. Men det tager tid.
Hør hele udsendelsen her (klummen fortsætter herunder)
Arzu Ahmad deltog i samme program. Hun er praktiserende muslim og socialrådgiver, og så begyndte hun at investere i starten af 2022. Det tog hende to år at komme i gang, fordi hun først skulle sætte sig ind i, hvordan man investerer med halal. Og det er ifølge Arzu Ahmad ikke noget, man bare lige gør:
“Der er ikke mange imamer, der udtaler sig om investering. Og jeg kunne ikke finde meget data om det på nettet.”
Udfordringen blandt de danske imamer er, ifølge Safia Aoude, at de ikke har en uddannelse i investering og økonomi. Derfor kan det være svært at gå til dem. Desuden er de lærde uenige om, hvad der er rigtig og forkert investeringsadfærd. Det er et problem, og det kan være uoverskueligt at finde ud af, hvor man som muslimsk investor skal gå hen for at være sikker på at overholde reglerne:
“Koranen er et oplagt bud. Men det er ikke et opslagsværk, hvor man bare kan gå ind og se, hvad man må og ikke må. Udover koranen er det nødvendigt at kigge på århundreders fortolkninger og på profetens sædvaner; hadith og sunna.”
Gør man det, kan man ifølge Safia Aoude og Arzu Ahmad få udstukket en række forhold, man kan pejle efter: Tænk retfærdighed og lighed; du må ikke investere i svinekød, våben, tobak og alkohol; du må ikke investere i virksomheder, der finansieres på renteindtægter, medmindre det trækkes fra og gives til velgørenhed; den enkelte muslim har ansvaret over for Allah, handler man i god tro, dømmes man ikke.
“Jeg synes, kapitalismen kan lære noget fra både islam og kristendommen”
Vender vi hovedet mod kristendommen, er der flere paralleller at finde. For ligesom i Koranen fremgår det også i Det nye og Det gamle testamente, at økonomi handler om forbundethed, retfærdighed og barmhjertighed. Begge religioner er klar over, at mennesket er grådigt, og hvis man overlader det til sig selv, bliver man let offer for sin egen grådighed, fortæller Jonas Adelin Jørgensen, ph.d. i kristen teologi og forfatter til bogen ’Økonomi og kristendom’.
Anderledes fra Islam udstikker kristendommen ikke regler for rentesatsen eller indretningen af ens økonomi. Derimod er præsternes opgave at stille krav til, at samfundet tilgodeser fattige og syge, slår ned på grådighed, og at det ikke styres af økonomi som værdi.
Foruden ovennævnte forhold inden for Islam, findes der en række regler, der begrænser troende muslimer i at optage lån og forsikringer, som kan gøre det svært at eje en bolig eller få hjælp, hvis uheldet er ude.
Det er virkelig en øjenåbner for mig at få de her indsigter om økonomi og religion. Jeg må erkende, at jeg synes, kapitalismen kan lære noget fra både islam og kristendommen, men jeg håber også, vi hurtigst muligt finder en vej, hvor religion og investering kan gå hånd i hånd, så ingen skal halte bagefter.
Sofie Østergaard er 40 år og vært på Radio4-programmet ‘Overskud’, hvor hun siden august 2020 hver uge sammen med en række forskellige eksperter og gæster har givet gode råd om investering og tips til privatøkonomien.