Under sit besøg i USA fik udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, indblik i USA’s anstrengte forhold til Kina. Herhjemme er regeringen nødt til at holde en hårfin balance over for giganten i Asien.
Da udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, mandag besøgte sin amerikanske kollega, Antony Blinken, i Washington, fik han en fortrolig orientering om nedskydningen af de meget omtalte kinesiske luftballoner og ”objekter”.
Bagefter kunne Løkke selvfølgelig ikke løfte sløret for, hvad han fik at vide. Men én ting står klart, og det er, at Løkke i høj grad også har fået fokus på de udfordringer og trusler, som Kina rejser.
Han sagde, at det ikke nytter at være naiv over for Kina, og han konstaterede, at Kina på flere felter er blevet en rival og en konkurrent. I et interview i Jyllands-Posten efterlyste han en ”strategisk nyorientering” i forhold til Kina.
Hør mere politik i ‘Eksperimentet på midten’, hvor et panel af tidligere ministre, ordførere og rådgivere hver uge dissekerer SVM-regeringens bedrifter (analysen fortsætter herunder)
”Det, at de (Kina, red.) i høj grad har sat sig på sjældne jordarter, og det, at vi er blevet for afhængige i forhold til den teknologiske udvikling, gør, at vi skal nyorientere os,” lød det fra udenrigsministeren.
Lars Løkke Rasmussen sagde også, at når det danske forsvar snart skal styrkes, bliver det blandt andet vigtigt at øge overvågningen i Arktis. Her spiller Danmark en unik rolle på grund af vores rigsfællesskab med Grønland og Færøerne, og dermed indtager vi også en særlig position i et område, hvor Kina vil gøre sig mere gældende.
Over for JP understregede Løkke, at Europa bør stå sammen om en fælles strategi over for Kina, da de europæiske lande hver for sig er for små til at kunne stille noget op. Han understregede også, at Europa bør arbejde tæt sammen med USA på grund af værdifællesskabet mellem Europa og USA.
Svær balancegang
I flere interviews betonede han dog samtidig, at det er vigtigt ikke at vende ryggen til Kina. Han pegede på, at landet bliver afgørende for at kunne løse klimaudfordringerne, og at Kina udgør et ekstremt stort og vigtigt marked.
Med sine udtalelser blotlagde Løkke den balanceakt, som Europa og Danmark befinder sig i.
På europæisk plan har Danmark været med til at stramme kursen, når det gælder kinesernes adgang til at investere i kritisk infrastruktur og tech-virksomheder i EU, og herhjemme samt i Grønland har vi allerede blokeret for kinesiske investeringer. Men samtidig passer man på med ikke at udfordre Kina for direkte, for man ved, hvor sårbare mange europæiske og danske virksomheder vil være, hvis kineserne gør livet surt for dem som led i en politisk straffeaktion.
Spørgsmålet er, om regeringen snart vil blive mere tydelige over for Kina? Ifølge regeringsgrundlaget skal der udformes en ny udenrigspolitisk strategi for, hvordan regeringen vil sikre Danmarks sikkerhedspolitiske, værdipolitiske og økonomiske interesser i verden. Oven i det ønsker regeringen at lande en ny europapolitisk aftale, ligesom regeringen som nævnt om kort tid skal i gang med forhandlingerne om den historiske oprustning af forsvaret. Endelig venter den strategiske partnerskabsaftale mellem Danmark og Kina på at blive fornyet.
Geopolitisk armlægning
I regeringsgrundlaget formulerer regeringen sig forsigtigt. Men mellem linjerne kan man godt læse, hvor truslerne efter regeringens mening kommer fra. Det fastslås, at EU er blevet for afhængig af omverdenen og af enkeltlande, og at det risikerer at koste os dyrt og udfordre vores adgang til strategisk vigtige materialer og råstoffer. Der står også, at regeringen vil arbejde for en mere robust handels- og industripolitik, der skaber vækst og velstand, men samtidig understøtter europæisk forsyningssikkerhed og sikrer EU’s rolle i morgendagens teknologier.
For mange politikere, også herhjemme, blev Europas afhængighed af russisk gas og olie en øjenåbner. Derudover illustrerede corona-krisen farerne ved at placere vigtig produktion i Kina. Og i dag ser europæiske og danske politikere med stigende bekymring på Kinas åbenlyse ambition om at stå stærkest inden for en række af fremtidens teknologiske nøgleområder.
Ingen ved, hvordan den geopolitiske styrkeprøve med Kina vil udvikle sig, men eksperter er enige om, at der er mere på spil i dette opgør, end i den aktuelle konflikt med Putins Rusland.
Fra sidelinjen følger dansk erhvervsliv udviklingen med bekymring. Her frygter man for de økonomiske følger, hvis Vesten kommer i konflikt med Kina, eller hvis Danmark kommer på tværs af Riget i Midten.
I et indlæg i Berlingske for nylig skrev Peter Thagesen, som er chef for Global Handel og Investeringer i Dansk Industri, at Danmark handler med mange lande, som vi ikke er enige med, og at det nødvendigvis må være sådan:
”Danmarks politiske linje er, at vi ikke kan undgå samkvem med autoritære styrer, for så kommer vi til at bevæge os i en meget lille verden,” skrev han. Derpå advarede han om, at prisen vil blive høj, hvis danske selskaber trækker sig fra Kina. For langt størstedelen af verdenssamfundet vil ikke vil vende ryggen til Kina – snarere tværtimod fastslog han:
”Ved at trække sig risikerer danske virksomheder ikke blot at miste indtjening og produktionsfordele i Kina. De vil også stå over for barsk konkurrence på mange andre vigtige markeder over hele verden, hvor Kina fortsat vil være massivt til stede.”
Hans ord viser med al tydelighed, hvor komplekst det bliver at håndtere udfordringen fra det fremstormende Kina.