Efter påske speeder partierne deres EU-kampagner op. Her vil de forsøge at få fat i de mange danskere – mere end hver tredje – som lige nu er i tvivl om, hvad de skal stemme den 1. juni.
Når politikerne vender tilbage til Christiansborg efter påske, vil ja- og nej-siden have halvanden måned eller lidt mere end 40 dage til at appellere til vælgerne, inden der skal stemmes den 1. juni.
Det er ikke lang tid.
Og slet ikke, når så mange er i tvivl.
En måling, som Epinion har lavet for DR, viser, at hvis afstemningen løb af stablen nu, ville hele 33 procent af vælgerne være i tvivl, mens 36 procent vil stemme ja, og 27 procent vil stemme nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Ser vi på en måling, som Voxmeter har lavet for Ritzau, er andelen af tvivlere steget til 28,8 procent mod 25 procent ugen før. Samtidig er andelen af ja-stemmer gået en smule tilbage fra 39,2 procent til 38,8 procent, mens andelen af nej-stemmer er faldet fra 35,8 til 32,4.
Set med ja-sidens øjne er starten bestemt ikke gået efter planen. Tværtimod.
Først var der den pinagtige diskussion om, hvorvidt regeringen og ja-parterne forsøgte at påvirke danskerne til at stemme i en bestemt retning den 1. juni.
Som bekendt hed den første formulering af stemmesedlen sådan her: “Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?”. Ordlyden fik både nej-partier og uafhængige eksperter til at kritisere, at ord som EU og forsvarsforbehold slet ikke var nævnt, selv om afstemningen i høj grad handler om det.
Regeringen og ja-partierne forsvarede i første omgang formuleringen, inden man kapitulerede og justerede formuleringen, så den nu lyder: ”Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?”.
I mandags rykkede udenrigsminister, Jeppe Kofod, også ud med en garanti om, at hvis EU på et tidspunkt omdanner forsvarssamarbejdet – så Danmark pludselig kan være direkte forpligtet til at deltage i militære missioner – ja, så vil det udløse en ny folkeafstemning.
Hidtil er Kofod gledet af på spørgsmålet, men mandag kom omsider et klart svar.
”Det er fuldstændigt utænkeligt, at der kommer et forslag om en traktat med en overstatslig hær. Det vil Europas lande aldrig gå med til (…) Men selv hvis det skulle ske, så garanterer jeg, at regeringen vil insistere på en folkeafstemning. Og regeringen vil anbefale, at man stemmer nej,” sagde Jeppe Kofod til Ritzau.
Håndteringen af de to sager har fået flere eksperter til at ane et kendt mønster fra tidligere EU-afstemninger, og det handler om, at ja-siden ofte skyder sig selv så hårdt i foden, at den ender med at tabe:
Ved euro-afstemningen den 28. september 2000 holdt et flertal af danskerne fast i kronen. Afstemningen om Danmarks retsforbehold den 3. december 2015 resulterede også i et nej. Og hvis ja-siden ikke opper sig, risikerer den ifølge flere valgforskere at tabe igen den 1. juni.
Dog er slaget langt fra afgjort endnu.
I den kommende tid vil det være en fordel for ja-siden, at den fik ændret stemmesedlen og dermed sat en stopper for en giftig debat. På samme måde kan det hjælpe ja-siden, at regeringen og flere af de øvrige ja-partier garanterer en ny folkeafstemning, hvis det europæiske forsvarssamarbejde en dag ændrer sig fra at være mellemstatsligt til at blive overstatsligt.
Fra nu af kan statsmininister, Mette Frederiksen, sammen med de øvrige aktører på ja-siden for alvor fokusere på hovedbudskabet om, at det i en tid med krig i Europa er afgørende at udvise sammenhold og ikke forbehold over for de øvrige EU-lande.
Samtidig kan ja-siden – måske – begynde at presse nej-siden på dens svage punkter.
I de sidste uger har Morten Messerschmidt stået stærkt i mediebilledet, og sammen med Pernille Vermund fra Nye Borgerlige har han den fordel, at han er enig med ja-siden i, at Vesten skal give Vladimir Putin et kontant modspil efter hans blodige invasion af Ukraine. Men ifølge Messerschmidt og Vermund skal Vesten styrke NATO i stedet for at opbygge et EU-militær.
DF er imidlertid fortsat meget langt fra fordums styrke, og det svækker selvklart nej-siden.
Det svageste led i kæden på nej-siden tegner dog til at blive Enhedslisten.
Da der forleden var debat i Folketinget, hoppede Mette Frederiksen ligefrem i vejret fra sin stol og udbrød “What?!”, da Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard, afviste, at Rusland er en trussel mod Europa.
Senere modererede Søndergaard sin udtalelse, men da var skaden sket.
I det hele taget står Enhedslisten i en skidt situation. Flere af partiets ældre tillidsfolk har peget på, at Ukraine bærer en del af ansvaret for Ruslands invasion, mens andre mener, at NATO har presset Putin op i en krog ved at udvide alliancen mod øst.
Oven i dette forsøger partiets politiske ordfører, Mai Villadsen, at forklare, at Enhedslisten rent principielt vil have Danmark ud af NATO. Bare ikke nu. I stedet har flere politikere fra partiet luftet, at Danmark burde indgå i et tættere nordisk forsvarssamarbejde. Men det harmonerer ikke særlig godt med, at Sverige og Finland synes tættere på et NATO-medlemskab end i mange år. I stedet for at kunne køre en effektiv EU-kampagne efter påsken risikerer Mai Villadsen, at de interne spændinger i liste Ø koger over på partiets landsmøde, som finder sted den 13.-15. maj i Valby.
Thomas Larsen er politisk redaktør på Radio4 og står sammen med journalist, Pernille Rudbæk, hver onsdag klar med skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik i Radio4’s politiske program ‘Mandat’.
Lyt til seneste afsnit her:
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix