Blogartikel

Kan du få fem rigtige? Test dig selv i Europaquiz

Find ud af, om du har styr på Europa sammen med ’Kontinentet’ på Radio4.

Europa er meget mere end bare EU. Overalt fra Pompeji til polarcirklen findes der vanvittige historier og væsentlige debatter, som er interessante for os i Danmark. I Radio4-programmet ’Kontinentet’ dedikerer vi hver uge en time til en af tidens store europæiske historier, så du bliver klædt på til at tale med om, hvad der rører sig i Europa.

– Europa har det hele. Gakkede ledere, fantastiske historier og ikke mindst begivenheder, der hele tiden fundamentalt påvirker os danskere. Hvad end man mener om EU, så er det svært ikke at elske Europa, siger Mads Anneberg, vært på ’Kontinentet’.

2021 har allerede været et hektisk år. Har du mon fulgt med? Nedenfor kan du teste, om du allerede nu kan kalde dig selv Europa-besserwisser. Se svarene og din score nederst på siden.

  1. Hvilket tilnavn har Italiens premierminister?

A: Superman B: Spiderman C: Super Mario

I begyndelsen af året stod Italien midt i en paradoksal krise: Politikerne kunne ikke blive enige om, hvordan de skulle bruge et stort milliardbeløb fra EU. Italienerne bad derfor til, at en vis hr. Draghi ville dukke op og overtage styringen med landet – og det gjorde han, den 74-årige politiske superhelt.

Hør mere om Italiens genfødsel i denne episode af ’Kontinentet’

 

  1. Hvem blev arresteret, da Hviderusland i maj kaprede et Ryanair-fly?

A: Aleksandr Grigorevitj B: Roman Protasevitj C: Roman Abramovitj

Denne hviderussiske systemkritiker og hans russiske kæreste blev anholdt i Minsk 23. maj, efter Hviderusland havde sendt kampfly på vingerne og tvunget det Ryanair-fly, de var ombord på, til at lande i den hviderussiske hovedstad. Aktionen udløste international fordømmelse og sanktioner mod Hviderusland, men systemkritikeren sidder ikke desto mindre stadig i husarrest i landet.

Hør mere om Hvideruslands aktion i denne episode af ’Kontinentet’

 

  1. Hvad har den hviderussiske diktator lovet, at han vil oversvømme Europa med?

A: Våben og narko B: Migranter og narko C: Kopivarer og narko

EU’s sanktioner mod Hviderusland faldt ikke i god jord hos den hviderussiske præsident, Aleksandr Lukasjenko. Han svor hævn over EU, og det har de særligt kunne mærke i nabolandet Litauen, hvor bevogtningen af grænsen nu har fået et alvorligt nøk opad.

Kom med til Litauen i denne episode af ’Kontinentet’

 

  1. Hvilken fødevare blev i 2021 symbolet på det skrantende forhold mellem EU og Storbritannien?

A: Pølser B: Fish’n chips C: Champagne

Det er endnu svært at sige, om Brexit er en succes eller en fiasko for briterne. Helt tydeligt er det til gengæld, at forholdet mellem EU og Storbritannien er på frysepunktet. Og nordirernes adgang til en helt specifik madvare blev hurtigt symbolet på konflikten.

Hør mere om, hvordan det egentlig går briterne efter den endelige skilsmisse i denne episode af ’Kontinentet’

 

  1. Hvilke to EU-lande har brugt den russiske Sputnik-vaccine?

A: Ungarn og Slovakiet B: Danmark og Slovenien C: Tjekkiet og Rumænien

En del EU-lande talte om det, men kun to endte med at gøre det: købe Ruslands COVID19-vaccine. Et af landene valgte at lave en frivillig-ordning – men der var så få frivillige, at langt størstedelen af doserne blev solgt tilbage til Rusland. Hvilke to lande er der tale om?

Kom tættere på sputnik-vaccinen i denne episode af ’Kontinentet’.

 

Rigtige svar
1. Super Mario
2. Roman Protasevitj
3. Migranter og narko
4. Pølser
5. Ungarn og Slovakiet

 

Din score

0-1: Bum-bum. Du bør nok lytte lidt mere til ’Kontinentet’

1-2: Ganz gut. Men lyt alligevel lidt mere til ’Kontinentet’

3-4: Très bien! Men der er mere at komme efter, hvis du lytter til ’Kontinentet’

5: Benissimo! Men hæng på, for der kommer mange flere spændende afsnit af ’Kontinentet’.

 

Hvis du vil lytte til flere af episoder af ‘Kontinentet’, kan du tune ind på Radio4 hver fredag kl. 10.05 eller lytte med, når det passer dig på podcast.

Find din FM frekvens her.

Læs også

01.12.23

PLO freder forgyldt vagtlæge efter intern undersøgelse

PLO-Nordjylland har på baggrund af en intern undersøgelse fredet en vagtlæge, der har tjent 2,4 millioner kroner på videokonsultationer. Politikere retter kritik af forløbet.   PLO freder forgyldt vagtlæge i Region Nordjylland, efter at lægernes fagforening selv har foretaget en undersøgelse af, om én vagtlæge har misbrugt det højere honorar for videokonsultationer.   Undersøgelsen blev…

Læs mere
30.11.23

Meny stopper salg af truede ål

Det er ikke længere muligt at fiske en ål op fra køledisken i dagligvarebutikken MENY. Dagligvarekoncernen Dagrofa bekræfter nemlig over for Radio4, at man har droppet salget af ål. – Det er korrekt, at vi har besluttet at stoppe med salg af ål i MENY, konstaterer Dagrofa og tilføjer: – MENY består delvis af Dagrofa-ejede…

Læs mere
30.11.23

Forbrugerrådet om influencer-pakkekalender: “Under al kritik”

En pakkekalender fra 12 af danske influencere bliver markedsført med en værdi på 1.300 kr. Men pakkekalenderen møder kraftig kritik og Forbrugerrådet TÆNK kalder det vildledende markedsføring. Flere danske børn kan ende med at få en skuffende start på december måned. I hvert fald hvis de eller deres forældre har købt pakkekalderen ‘Juletuben’, en pakkekalender…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet