Nicolai Wammen er kendt som en kompetent og erfaren toppolitiker. Hans CV gør ham til en selvskreven kandidat til Statsministeriet. Og så er han vellidt. Men kan han klare opgaven?
Da Anders Fogh Rasmussen blev generalsekretær for NATO i 2009, og Lars Løkke Rasmussen kort efter overtog posterne som V-formand og regeringschef, fik Foghs nærmeste travlt.
De gik til yderligheder for at forklare journalisterne på Borgen, at Fogh havde overdraget både partiet og regeringsmagten på en guldtallerken til sin efterfølger. Alt sammen for at sikre Foghs eftermæle.
Men intet kunne være mere forkert. For Løkke fik reelt magten foræret på en bliktallerken:
Det langvarige og turbulente forløb før udnævnelsen af Fogh til ny generalsekretær havde udløst en ødelæggende uro i Venstre og regeringen. Økonomisk var Danmark – som en konsekvens af finanskrisen – på vej ind i et voldsomt stormvejr. Og parlamentarisk var nullernes sammentømrede borgerlige koalition bestående af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti under opløsning.
Hør meget mere om emnet i ugens ‘Mandat’ (analysen fortsætter herunder)
Af samme grund fik Løkke en ekstrem svær start på sin første periode som statsminister, og han tabte da også magten allerede ved folketingsvalget i 2011, hvor S-formand Helle Thorning-Schmidt blev ny statsminister.
Når der er grund til at minde om historien i dag, skyldes det selvfølgelig, at finansminister, Nicolai Wammen, om kort tid kan stå i samme situation som Løkke – hvis Mette Frederiksen vel at mærke bliver den næste generalsekretær i NATO.
Nok vil Wammen få magten foræret, og ganske vist kan rigets nuværende kassemester glæde sig over, at dansk økonomi er bomstærk, og at der er masser af klingende mønt i Finansministeriets skattekister til regeringens kommende planer. Men let bliver overgangen ikke, hvis han skal træde til som ny regeringschef.
Kaster man et blik på hans CV, har han godt nok alt, hvad der skal til – og mere til. Han kender Folketinget ud og ind. Han har som borgmester stået i spidsen for landets næststørste by, Aarhus. Og han har i forskellige regeringer haft poster som Europaminister, forsvarsminister og senest som en effektiv finansminister, der igen og igen har formået at skabe aftaler til højre og venstre i Folketinget.
Oven i det scorer han højt i de målinger, hvor vælgerne tager stilling til de enkelte ministres troværdighed og popularitet, ligesom han er kendt for sine høje personlige stemmetal ved valgene.
Noget mærkeligt sker i den store chefstol
Nok så væsentligt var han en af Mette Frederiksens topforhandlere, da grundlaget for SVM-regeringen kom på plads. Dermed kender han helt ned i detaljen forudsætningerne, og han kender baggrunden for de kompromiser mellem S, V og M, som det var nødvendigt at indgå.
Men i politik er der en kæmpe forskel på at være nummer ét og to, og intet sted er springet større, end når det drejer sig om chefstolen i Statsministeriet. Mange regnede med, at den nyvalgte og populære S-formand, Poul Nyrup Rasmussen, ville blive en succes som statsminister. Men han kæmpede i årevis med at finde sig tilpas i rollen. Andre var helt sikre på, at den konservative formand, Poul Schlüter, ville blive en fiasko. Men han formåede at regere i mere end 10 år, indtil han blev fældet af Tamil-sagen.
Der sker ganske enkelt noget afgørende og uforudsigeligt i det øjeblik en toppolitiker skrider over dørtrinet til Statsministeriet og får overdraget det ultimative ansvar.
Men én ting er sikker: Wammen står over for sit livs udfordring, hvis han om kort tid skal stå i spidsen for Danmark og skal videreføre den folkeligt upopulære SVM-regering.
Mette Frederiksens mulige exit har allerede åbnet for de indre modsætninger i S, som ellers har været gemt af vejen i den tid, hvor Mette Frederiksen har været formand. Langt fra alle S-politikere og vælgere kan spejle sig i SVM-regeringen, og uroen internt kan tage til, hvis Wammen ikke formår at forklare formålet med projektet.
Venstre blander sig
Brudfladerne mellem de tre regeringspartier er også begyndt at vise sig mere tydeligt. Lars Løkke Rasmussen har som bekendt krævet, at regeringssamarbejdet skal ”genbekræftes”. Det kan i yderste konsekvens tolkes som et krav om en egentlig genforhandling af regeringsgrundlaget. Men reelt ønsker han nok snarere at få garanti for, at hans og Moderaternes reformkrav skal føres ud i livet.
Også Venstre stiller nu krav. Troels Lund Poulsen ønsker ligeledes at se på regeringsgrundlaget igen, og han understreger, at den stærke danske økonomi efter hans mening gør det endnu mere relevant at give skattelettelser til danskerne.
Løkke og Lund forsikrer begge, at Moderaterne og Venstre ønsker at fortsætte i regering. Men det ligger også klart, at magtkampe om regeringens fremtidige kurs hurtigt vil kunne kaste den umage regeringskonstellation ud i nye kriser. Skåret ind til benet er den stærkeste garanti for, at SVM-regeringen fortsætter en rum tid endnu, nok, at ingen af regeringspartierne ønsker at møde vælgerne lige nu. For så vil de alle blive straffet.
Tilbage står, at Nicolai Wammen i rollen som ny formand og statsminister både skal evne at træde frem som en markant chef for sit parti og for sit ministerhold – og samtidig sikre den hårfine balance, som SVM-konstruktionen hviler på.
Selv med økonomisk rygvind og med mulighed for at investere i forsvar, grøn omstilling og velfærd, vil han få en frygtindgydende ledelsesopgave. Hvis chefen altså ender med at smutte.
Thomas Larsen er politisk redaktør på Radio4 og står sammen med journalist, Pernille Rudbæk, klar med skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik i det politiske program ‘Mandat’, der sender live torsdage kl. 11.05 på Radio4.