På venstrefløjen kæmper Alternativet, Frie Grønne og Grøn Alliance mod spærregrænsen. I rød blok frygter S, SF og Enhedslisten kostbart stemmespild på valgdagen – hvilket i yderste konsekvens kan føre til et regeringsskifte.
”Vi kommer selvfølgelig i Folketinget”. Sådan lyder den selvsikre vurdering fra Frie Grønnes frontfigur, Sikandar Siddique, når han taler om sit partis chancer for at kravle over spærregrænsen ved valget.
Ikke mange deler hans optimisme. Ifølge valgforskerne skal der noget nær et mirakel til, hvis Frie Grønne skal tiltrække tilstrækkeligt mange stemmer i valgkampen til at forblive i Folketinget, og mirakler indtræffer sjældent i politik.
Samme billede tegner sig for de to andre venstrefløjspartier – nemlig Alternativet og Veganerpartiet, der i dag hedder Grøn Alliance. Forklaringen på navneskiftet er, at Veganerpartiet for nylig gik sammen med det lille parti De Grønne, og de er nu forenet i Grøn Alliance.
Alternativet, Frie Grønne og Grøn Alliance skal alle opleve en ekstraordinær stor fremgang i valgkampen, hvis de skal være en del af Christiansborg efter valget.
Alternativet er klart det største parti og står af samme grund med de bedste chancer for at overleve. Men den barske kendsgerning er ikke desto mindre, at partiet konsekvent og gennem lang tid har ligget under spærregrænsen i målingerne fra analyseinstitutterne. Derfor står Alternativet reelt til at ryge ud af Folketinget.
Stemmespilds-alarm
Hvis ingen af de tre partier kommer over spærregrænsen på valgdagen, vil de udløse et stemmespild, som i stigende grad vækker bekymring i de tre partier og ikke mindst i resten af rød blok på Christiansborg – det vil sige hos Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten.
Afhængigt af hvor tæt opløbet mellem rød og blå blok bliver på valgnatten, kan stemmespild blive en af de faktorer, der kan betyde, at statsminister, Mette Frederiksen, mister regeringsmagten.
I de seneste døgn har der af samme grund været gjort et – indtil videre forgæves – forsøg på at samle de tre små partier. Invitationen blev udsendt af politisk leder Franciska Rosenkilde og folketingsmedlem Torsten Gejl fra Alternativet. I et åbent brev slog de til lyd for, at det vil være en god ide at slå pjalterne sammen og lave et stort grønt parti. ”Vi håber, I er friske, og vi synes, det er naturligt, at vi som den største og mest gennemprøvede organisation tilbyder vores fundament til jer, nu da tiden er en faktor,” skrev de.
I invitationen lagde de op til, at alle medlemmer og kandidater fra de to andre partier skulle kunne få et gratis medlemskab af Alternativet og få adgang til at stille op på Alternativets valglister.
Franciska Rosenkilde og Torsten Gejl er langt fra de eneste, der synes, at det vil være klogt at forene kræfterne. Flere grønne organisationer er kommet med samme opfordring, og i et indlæg i Altinget har også Enhedslistens Pelle Dragsted appelleret til, at de små venstrefløjspartier går sammen.
Pelle Dragsted lægger ikke skjul på, at han frygter et dyrebart stemmespild på valgdagen. Hvis de tre partier valgte at indgå i et liste-samarbejde, kunne stemmespildet undgås, og rød blok ville dermed stå med bedre chancer for at kunne vinde valget, lyder analysen fra Pelle Dragsted.
Hans vurdering flugter med tallene i de aktuelle målinger og bekræftes også af uafhængige valgforskere.
Men selv om det nøgternt set vil give god mening at slå sig sammen, kommer det næppe til at ske.
I Grøn Alliance er man ganske vist klar til at tale videre om at indgå i et samarbejde, men i Frie Grønne har Sikandar Siddique reageret med en total afvisning. »At vi bliver en del af Alternativet er ikke aktuelt. Og det skyldes den politik, de fører. Og netop de såkaldte grønne aftaler, de er med i. De er under vores ambitionsniveau,« fastslog Sikandar Siddique i en udtalelse.
Intriger og interne slagsmål
Ser vi frem mod valgkampen, vil partilederne fra de tre hårdt pressede partier formentlig kunne regne med større synlighed og en hel del mere omtale, når de for eksempel skal deltage i duellerne med de øvrige partiledere i de store tv-debatter.
Men om det vil være nok til at få stemmer nok til at blive valgt, er mere end tvivlsomt.
Alternativet er aldrig kommet ovenpå efter den dramatiske nedsmeltning, der blev en realitet, da stifteren, Uffe Elbæk, forlod partiet sammen med andre partifæller og senere stiftede Frie Grønne. Den lange periode med interne slagsmål og intriger i Alternativet kostede troværdighed og skræmte i stort omfang vælgerne væk. Og de er ikke kommet tilbage.
Samtidig må Uffe Elbæk selv konstatere, at Frie Grønne med Sikandar Siddique som frontfigur aldrig er kommet op i flyvehøjde. Tværtimod ligner Frie Grønne mere og mere en fiasko. Med sine skarpe udtalelser og brug af provokationen som politisk våben har Siddique godt nok fået masser af omtale, men i stedet for at tiltrække vælgere, synes han snarere at have skubbet dem fra sig.
Også Veganerpartiet har været igennem pinagtige interne opgør, der har kostet dyrt, og partiet har i perioder ligget så lavt i meningsmålingerne, at det knapt nok har været muligt at se tegn på liv.
Satsningen på at skabe en ny venstrefløj til venstre for Enhedslisten ser kort sagt ud til at falde sammen med et brag, hvis målingerne holder på valgdagen. Trykbølgen fra braget kan i yderste konsekvens være med til at sende Mette Frederiksen ud af Statsministeriet.
Thomas Larsen er politisk redaktør på Radio4 og står sammen med journalist, Pernille Rudbæk, klar med skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik i det politiske program ‘Mandat’, der sender live onsdage kl. 11.05 på Radio4. Hør det seneste afsnit her: