Forude venter en valgkamp, hvor forsvars- og sikkerhedspolitik vil fylde mere end normalt. Især på grund af krigen i Ukraine. SF og ingeniørforeningen IDA lancerer nu et fælles udspil, der blandt andet skal ruste Danmark mod destruktive cyberangreb.
”Siden Ruslands overfald på Ukraine i februar, står det klart, at verden går mere usikre tider i møde. Men ikke alle truslerne kommer i form af bevæbnede soldater. For et land som Danmark er det en langt mere presserende trussel, der viser sig i form af tastaturkrigere i for eksempel Rusland eller Kina.”
Sådan lyder en central passage i det nye udspil, som SF og ingeniørforeningen IDA i fællesskab lancerer for at ruste Danmark mod cyberangreb, der kan ramme ministerier på Slotsholmen, private virksomheder eller kritisk infrastruktur som for eksempel energiforsyning.
SF-formand, Pia Olsen Dyhr, og Laura Klitgaard, der er formand for Ingeniørforeningen IDA, fremhæver begge, at Danmark er en digital frontløber. Men de advarer samtidig om, at den høje grad af digitalisering herhjemme, og de mange digitale løsninger, vi bruger, skal beskyttes langt bedre end i dag.
På mange felter er Danmark ganske enkelt for sårbar over for cyberangreb. Det gælder både i forhold til IT-kriminelle, der angriber virksomheder og privatpersoner for at afkræve penge, og det gælder i forhold til fjendtlige cyber-angreb fra magter som eksempelvis Rusland og Kina.
Digital taskforce
Ifølge udspillet fra SF og Ingeniørforeningen IDA kan cyberangreb udføres på mange forskellige måder. Nogle kan tage sigte på at skade Danmarks omdømme gennem misinformation. Andre kan være målrettet mod offentlige myndigheders, statens, forsvarets eller Folketingets IT-systemer.
Det er en selvstændig pointe i det nye udspil, at begrebet ”kritisk infrastruktur” bør udvides fremover. For eksempel bliver det afgørende at sikre IT-systemerne på hospitalerne optimalt, sikre bedre beskyttelse af private oplysninger, gøre betalingssystemer mere robuste og sikre energiforsyningen mod digitale angreb udefra.
I udspillet foreslår SF og IDA en lang række konkrete initiativer, de gerne vil have gennemført. På kort sigt bør der blandt andet gennemføres obligatoriske cybersikkerhedskurser for ledere i den offentlige sektor, ligesom der skal opstilles krav til cybersikkerhedskurser for virksomhedsledere og bestyrelser. De vil også oprette en taskforce, som skal sikre, at de 20 vigtigste krav fra SikkerDigital i staten gennemføres.
På lidt længere sigt vil SF og IDA blandt andet indføre efteruddannelseskurser om cyberkompetencer for alle relevante medarbejdere i den offentlige sektor, øge sikkerhedstilsynet med kommuner og regioner, oprette en taskforce til at styrke cybersikkerheden i forsvarsindustriens digitale materiel samt indføre krav om It-sikkerhed i forbindelse med alle offentlige indkøb.
Flere udspil i vente
Endelig foreslår SF og IDA en markant styrket forskning i cybersikkerhed. De fastslår også, at der bliver hårdt brug for dygtige fagfolk, og derfor bør ingen kvalificerede ansøgere – hvad enten de er danske eller udenlandske – afvises på IT-Universitetet, på fysikstudiet eller på de relevante ingeniøruddannelser, hverken ved studieoptag eller til Ph.D-pladser.
Oven i det skal forskningsinstitutioner som for eksempel IT-universitetet, Ingeniøruddannelserne, DIIS, Forsvarsakademiet, Center for Cybersikkerhed, Niels Bohr-Instituttet fra næste år kunne opslå flere Ph.D-pladser inden for blandt andet cybersikkerhed, digital krigsførelse og beskyttelse af kritisk infrastruktur.
Udspillet er det hidtil første, der forud for valgkampen sigter mod at styrke Danmarks sikkerhed.
Men det bliver med garanti ikke det sidste, for alt tegner til, at forsvars- og sikkerhedspolitik kommer til at fylde mere i valgkampen og folketingssamlingen på den anden side af valget. Og årsagen er indlysende:
Med russernes brutale angrebskrig mod Ukraine er der med ét slag kommet skarpt fokus på at styrke forsvaret overalt i Europa, og det gælder også for Danmark. I marts blev et bredt politisk flertal bestående af regeringen, SF, Radikale, Venstre og Konservative som bekendt enige om at indgå en stor aftale, der skal styrke dansk forsvar.
Aftalen, som blev døbt det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik, lægger blandt andet op til, at udgifterne til forsvar og sikkerhed skal løftes til to procent af BNP inden udgangen af 2033. Dermed skal der i de næste år findes store milliardbeløb, der skal bruges til at opgradere forsvaret.
Ruslands angreb på Ukraine har også sat sig i vælgernes bevidsthed.
God timing
Målinger har vist, at danskerne er enige i, at forsvaret skal styrkes, og i en særlig måling fra Megafon kort før ferien blev det dokumenteret, hvordan det russiske overfald på Ukraine har rykket spørgsmål om udenrigs- og sikkerhedspolitik højt op på vælgernes dagsorden.
I målingen lå udenrigs- og forsvarspolitik usædvanligt højt oppe på listen over vælgernes vigtigste bekymringer – kun overgået af hospitaler og sundhed, miljø og klima, økonomi, psykiatri, flygtninge og indvandrere.
For borgerlige partier som Konservative og Venstre vil forsvars- og sikkerhedspolitik være et vigtigt emne i valgkampen. Men det vil det i høj grad også være for statsminister Mette Frederiksen, der har placeret Danmark i benhård opposition til Putins Rusland, og som selv var med til at bane vej for det nationale kompromis og afstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni.
Derudover er det et faktum, at forsvarspolitik også vil fylde usædvanligt meget på Christiansborg efter valget. Her skal politikerne blandt andet indgå konkrete aftaler om, hvordan de kommende store milliardbeløb til forsvaret skal bruges, både når det handler om at købe nyt kraftfuldt militært isenkram og skabe mere solide forsvarsværker mod for eksempel cyber-angreb.
Derfor kommer udspillet fra SF og Ingeniørforeningen IDA også med en god timing. SF er ikke mindst med deltagelsen i det nationale kompromis om sikkerhedspolitikken blev en aktør i forsvarspolitikken, og Pia Olsen Dyhr ved, at der er brug for politiske forslag til, hvordan Danmark rustes bedre mod cyber-angreb. Sidst, men ikke mindst, ved hun også, at der vil være gode muligheder for at finde pengene til et bedre cyber-forsvar inden for de store beløb, der bliver afsat til fremtidens forsvar.
Thomas Larsen er politisk redaktør på Radio4 og står sammen med journalist, Pernille Rudbæk, klar med skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik i det politiske program ‘Mandat’, der sender live onsdage kl. 11.05 på Radio4.
Hør seneste afsnit her: