Når det kommer til penge og økonomi er alle nogle røvhuller i sidste ende – husk lige det!
Jeg tror ikke, der findes to familiekonstellationer, der er ens, når det kommer til administrationen af privatøkonomi i vores små hjem. Nogle er så ”heldige”, at de har en partner, der ordner det hele for en. Men er det nu også en god idé i længden?
I forbindelse med et tidligere brud, skulle min eks og jeg dele vores økonomi. Vi var meget forskelligt stillet økonomisk, hvor jeg havde væsentligt mindre end ham. Under bodelingen sammen med vores fælles revisor og advokat, stoppede de mødet og insisterede på at snakke med mig alene.
”Sofie, han tager røven på dig lige nu, det er svært at kigge på” var beskeden.
Jeg fortalte dem, at jeg hellere ville kunne se mig selv i spejlet resten af mit liv med god samvittighed, end sidde og være en idiot for 20.000 kroner, som var det, det drejede sig om.
Men det overraskede mig faktisk ret meget, at han opførte sig, som han gjorde. Her sagde min daværende advokat de vise ord: ”Når det kommer til penge og økonomi, så er alle nogle røvhuller i sidste ende”.
Måske er jeg ikke helt enig, men det har da lært mig nogle ting, som jeg har brugt efterfølgende, og som måske er fine at have med i baghovedet. Særligt, når vi overlader vores økonomi til andre som for eksempel en partner. Jeg mener ikke, at al tillid i et forhold skal droppes, og at vi skal forvente det værste af hinanden. Men jeg mener, at vi hver især har et ansvar for at kunne logge ind på vores netbank og vide, hvad vi investerer i, samt holde øje med vores budget og pension. Jeg kender flere – typisk kvinder – som ikke engang kan komme ind på deres netbank. Til gengæld har de super meget styr på Aula.
Lad mig sige det med det samme, kan du overskue brugen af Aula, så kan du også finde ud af at bruge din netbank.
I ugens afsnit af Overskud på R4adio har jeg to lyttere med på telefon. Den ene fortæller, hvordan han og hustruen overfører alle deres indtægter til en fælles konto, og herefter bruger de sammen, hvad der er tilbage. Den ene tjener 15-18.000 mere end den anden efter skat.
Den anden lytter forklarer, hvordan hun og manden også har en fælles konto, de betaler ind til, hvorefter hun har omkring 4.000, mens hendes mand har 10-15.000 til rådighed resten af måneden.
To vidt forskellige måder at dele økonomien på. Begge lyttere er tilfredse med deres konstellationer og synes, de har fundet den bedste måde at gøre det på. Hvad der er rigtigt eller forkert er egentlig ikke så vigtigt for mig. Det vigtigste for mig er at de begge samt deres respektive ægtefæller med åbne øjne og argumenterne i orden har taget stilling og truffet den beslutning, som er bedst for dem.
Generelt har vi et problem i Danmark, og det handler om økonomisk ligestilling. Ligestilling mænd og kvinder imellem. Mænd har bedre pensioner end kvinder, og de tjener 18 % mere. Det er simpelthen for meget. Men hvorfor gør de det? Det er jeg sikker på, at der er flere årsager til. Og flere af dem ligger på vores kvindelige skuldre. Vi skal simpelthen stoppe med at overlade styringen af vores økonomi til andre.
I ugens program har jeg besøg af Mette Reissmann, som udover at være politiker også er medstifter af Kvindeøkonomien. Og inden du stopper med at læse videre, fordi du tror denne klumme forvandler sig til et skriv om rødstrømpebevægelsen, så lyt lige til en fantastisk pointe hun kom med: I mange hjem tager manden sig af økonomien, hækklipning og fliselægningen, mens kvinderne tager sig af børn, putning og madlavning. Ja, så langt er vi nok alle sammen efterhånden med, uagtet at vi måske tænker, at det ikke er så slemt, som det engang har været.. Men så fortsatte hun, og her bliver det virkelig interessant: ”De typiske opgaver, som manden varetager i hjemmet, kan godt udskydes til i morgen eller næste uge, eller når der lige bliver tid til det. Det er omvendt utrolig svært at udskyde putningen af børnene til i morgen eller at vente med maden, til man lige orker. På den måde har kvinder i gennemsnit en time mere arbejde i hjemmet per dag, end manden har.”
Se, dét, synes jeg, er vildt interessant, for det bliver mange timer på et år og til virkelig mange timer spredt over et helt børneliv. Prøv at forestille jer, hvis tiden blev brugt på, at vi kvinder satte os ind i netbank, pensionsordning eller investering i stedet.