I sundhedsvæsenet bliver regeringens nye kommission omgærdet af håb og frygt. Alle er enige om, at der er brug for at styrke sektoren. Men mange frygter en reform med bivirkninger.
I disse døgn – onsdag og torsdag – afholder Danske Regioner sit politiske topmøde i Aarhus.
Inderst inde ville en del regionspolitikere nok ønske, at det stort anlagte topmøde blev afviklet på et andet tidspunkt.
DR har i flere indslag afdækket, hvordan 293 kræftpatienter har ventet for længe på at blive opereret på Aarhus Universitetshospital. Og senest har stationen fortalt, at landets fem regioner slet ikke har indberettet overtrædelserne af ventetiderne på kræftområdet til Sundhedsstyrelsen.
Modstanderne af regionerne vil bruge sagen til at sige, at regionerne ikke er deres opgave voksen, og at det er på høje tid at sikre en ny styring af sygehusvæsenet.
Det gør ikke situationen nemmere for regionerne, at regeringen tirsdag nedsatte en ny kommission – sundhedsstrukturkommissionen – der i løbet af det næste år skal kulegrave sundhedsområdet og komme med forslag til, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal se ud.
Hør meget mere om regeringens første 100 dage i ‘Mandat’ (analysen fortsætter herunder)
Præsentationen skete i Spejlsalen i Statsministeriet. Her trådte statsminister, Mette Frederiksen, frem sammen med udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, samt indenrigs- og sundhedsminister, Sophie Løhde. I fællesskab gjorde de det klart, at en styrkelse af sundhedssektoren er en afgørende prioritet for regeringen. Og de lagde ikke skjul på, at der er rum for forbedring.
Læser man opgaveteksten for kommissionen, skal den blandt andet se på fordele og ulemper ved, at regionerne driver sygehusvæsenet. Og sådan havde teksten næppe lydt, hvis opbakningen til regionerne havde været helt intakt.
I regeringen er især Lars Løkke Rasmussen modstander af regionerne. Derfor er det også en delsejr for ham, at kommissionen skal se på regionernes rolle. Men det er samtidig vigtigt at huske, at regionerne allerede har overlevet flere politiske attentatforsøg. En af forklaringerne er, at det er meget nemt at foreslå at nedlægge regionerne. Men det er straks sværere at finde ud af, hvad der skal erstatte dem?
Kæmpe udfordringer
Den pointe gælder også for flere af de andre store udfordringer, som den nye kommission skal analysere. Zoomer man ind på den pressemeddelelse, som indenrigs- og sundhedsminister, Sophie Løhde, har udsendt, ja så forklarer hun, at kommissionen skal dykke ned i flere fundamentale problemer:
Det gælder blandt andet de demografiske forandringer, som betyder, at stadigt flere ældre borgere får behov for pleje og behandling i de kommende år, mens der på samme tid er store problemer med at rekruttere medarbejdere til sundhedsvæsenet.
En anden udfordring drejer sig om de markante forskelle i sundhedstilbuddene til borgerne på tværs af landet. Derudover er det et problem, at de nære sundhedstilbud ikke er fulgt med udviklingen i det specialiserede sundhedsvæsen.
Det bliver kommissionens vanskelige opgave at udarbejde forslag til en ny organisering af sundhedsvæsenet, så det bliver muligt at tackle udfordringerne bedre end i dag.
Samlet set skal kommissionens forslag understøtte ”et forebyggende og sammenhængende sundhedsvæsen med mere lighed, nærhed og bæredygtighed”, som det så smukt formuleres i pressemeddelelsen fra ministeren.
Lettere skrevet end gjort
Den slags er blot langt nemmere at skrive end at gennemføre i praksis, hvilket også afsløres af, at mange af de beskrevne udfordringer er kendte problemer, som fortsat ikke er blevet løst trods mange tilløb.
Af samme grund omgærdes den nye kommission af både håb og frygt i sundhedsvæsenet. I stort set alle hjørner af den omfattende sundhedssektor har man erkendt, at forandringer er nødvendige. Der er også bred enighed om, at kommissionen – som består af kompetente mennesker – er blevet sat til at arbejde med mange af de rigtige og reelle udfordringer for sundhedsvæsenet.
Men som spørgsmålet om regionernes fremtid viser, er løsningerne bare ikke nemme at finde. Det er let nok at udpege, hvad der ikke fungerer, men det er sværere at anvise løsninger, som skaber det nødvendige løft – og især i en tid, hvor manglen på personale bliver så udtalt.
I den forbindelse er der hos flere af personale- og interesseorganisationerne i sundhedsvæsenet en udtalt frygt for, hvad en flertalsregering, anført af Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen, vil presse igennem.
Set med kritikernes øjne er Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen rigtigt gode til at bruge store ord og fremmane kraftfulde visioner, mens de omvendt ofte undervurderer det svære i at implementere reformer og få dem til at fungere i virkeligheden.
Denne pointe er regionerne igen et glimrende eksempel på. For sagen er, at det har taget en lang årrække at få den regionale struktur til at virke, og hvis man ændrer eller dropper den nuværende styring af landets sygehuse, vil det kræve store ressourcer og uanede mandetimer at få en ny til at virke.
Oven i dette sidder en del kritikere tilbage med en ærgrelse over, at politikere og planlæggere nok engang ser ud til at negligere betydningen af forebyggelse. Selv om det logisk burde være oplagt at fokusere mere på at holde flere danskere sunde og booste befolkningens levetid, er der altid størst politisk og faglig interesse for at lave reformer, der sigter på at forbedre behandlingerne og omkalfatre sundhedsvæsenets struktur. Og sådan ser det også ud til at blive i denne omgang.
Thomas Larsen er politisk redaktør på Radio4 og står sammen med journalist, Pernille Rudbæk, klar med skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik i det politiske program ‘Mandat’, der sender live torsdage kl. 11.05 på Radio4.