Succeserne står ikke i kø for SVM-regeringen. Men Lars Løkke Rasmussen begynder at ligne en succes i sin nye rolle som Danmarks udenrigsminister.
Da den tidligere LA-leder, Anders Samuelsen, blev udnævnt til udenrigsminister tilbage i 2016, var ydmyghed ikke det mest fremherskende karaktertræk hos ham.
”Jeg synes selv, at jeg sætter mig som den måske fagligt mest kompetente i udenrigsministerstolen – jeg ved ikke, om man kan sige nogensinde,” sagde Anders Samuelsen i et interview.
Her fortalte han om sine tre bøger om international politik og om sin periode i Europa-Parlamentet. Han konstaterede, at hverken Uffe Ellemann-Jensen, Holger K. Nielsen, Mogens Lykketoft, Per Stig Møller eller Niels Helveg Petersen havde beskæftiget sig lige så meget med international politik, som han havde, da de blev udnævnt til udenrigsministre.
Hør mere om regeringens enlige succeshistorie i ugens ‘Mandat’ (analysen fortsætter herunder)
Anders Samuelsen tilføjede dog, at hans baggrund ikke nødvendigvis ville medføre, at han ville blive en succes, og han fik hurtigt mere ret, end han formentlig havde regnet med. For allerede ved valget i 2019 sparkede vælgerne Anders Samuelsen direkte ud af Folketinget og Udenrigsministeriet, og på valgnatten stod han af samme grund tilbage som en sjældent ydmyget toppolitiker.
Danmarks nye udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, har bestemt også oplevet både ydmygelser, nedture og deciderede fald i løbet sin lange politiske karriere. Men han har også været i stand til at rejse sig og lære af sine fejl.
I sin nye rolle som ambassadør for Danmark er Løkke gået anderledes roligt og ydmygt til værks, end Samuelsen gjorde det. Løkke har ikke haft behov for at stille sig på tæer og banke sig for brystet. Stilfærdigt har han sat sig i chefstolen og er bare gået i gang med arbejdet.
Solid start
Det siger sig selv, at det er for tidligt at afgøre, om Løkke en dag vil blive kendt som en af de store skikkelser på Asiatisk Plads. Men det er ret tydeligt, at han allerede i sin først tid på kontoret har formået at sætte sin erfaring og indsigt i spil, og derfor toner han også frem som en af regeringens få succeshistorier.
Som bekendt har vælgerne ikke taget venligt imod SVM-regeringen. Statsminister og S-formand, Mette Frederiksen, har lagt sig ud med stort set hele fagbevægelsen på grund af planen om at skrotte store bededag som helligdag, og liste A har på kort tid tabt usædvanligt mange vælgere.
Endnu værre er situationen i Venstre, som befinder sig i en afgrundsdyb krise, hvor vælgerne i stort tal har forladt partiet, og hvor der er sået tvivl om partiets grundlæggende identitet. Midt i denne skæbnestund står partiet ovenikøbet uden sin leder på grund af Jakob Ellemann-Jensens sygeorlov på ubestemt tid.
Derfor vil onde tunger med en vis ret også kunne sige, at Lars Løkke Rasmussen brillerer på en temmelig beskeden, for ikke at sige direkte mistrøstig baggrund. Men det ændrer blot ikke ved, at han vitterlig er kommet solidt fra start:
Han har som en af de få ministre i regeringen formået at placere sig godt i medierne, hvor han i en stribe interviews har fortalt om sine arbejdsopgaver og opstillet sine politiske pejlemærker. Han har heller ikke sat en fod forkert på sine første rejser til Danmarks vigtigste allierede. Det gjaldt blandt andet, da han mødte den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, i Berlin for nylig, og da han for få dage siden førte samtaler med den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, i Washington D.C.
Derfra gik turen videre til konferencen Rebuild Ukraine i Warszawa i Polen, og i weekenden skal han efter planen deltage i en af verdens største sikkerhedspolitiske konferencer, nemlig den 59. udgave af Münchner Sicherheitskonferenz på Hotel Bayerischer Hof i München. Mødet finder sted få dage før årsdagen for Putins blodige invasion af Ukraine og samler en lang række af klodens mest magtfulde politikere og mest indsigtsfulde sikkerhedspolitiske eksperter.
Akilleshælen
I disse døgn er Løkke desuden med til at forberede et vigtigt diplomatisk og erhvervsmæssigt fremstød i Indien, som økonomisk og sikkerhedspolitisk vil komme til at spille en stadig mere markant rolle i Asien og Verden.
Når Lars Løkke Rasmussen er bedst, har han en formidabel arbejdskapacitet, sådan som han demonstrerer det lige nu. Og når han fokuserer 100 procent på sine opgaver, kan han også trække på hele sit skarpe intellekt og sine unikke erfaringer fra mange år i top-politik. I den forbindelse er det for eksempel en stor styrke for ham, at han i tiden som finansminister deltog i stribevis af møder om den globale økonomi sammen med Europas kassemestre, og at han som tidligere statsminister har deltaget i et utal af topmøder i EU.
Løkkes akilleshæl bliver derfor hverken mangel på indsigt eller erfaring. Det store spørgsmål er fortsat, om det i længden vil lykkes for ham at forene sit job som udenrigsminister med opgaven som formand for Moderaterne.
Starten er gået bedre, end kritikerne havde forudset. Men sandheden er også, at arbejdet kun lige er begyndt. På grund af det massive arbejdspres og den betydelige rejseaktivitet er gerningen som udenrigsminister ganske enkelt ekstrem hård, og samtidig er der fortsat rigtigt meget at lære for Moderaternes nye og uprøvede folketingsgruppe hjemme på Borgen. Om Løkke kan klare begge dele, kan kun tiden vise.
Her og nu kan Løkke og hans partifæller glæde sig over, at de er kommet godt fra start, ligesom det samlede ministerhold kan glæde sig over, at Løkke er blevet en så stærk trækkraft for regeringen.