Blogartikel

Messerschmidt ser ned i afgrunden

Klumme af Thomas Larsen, politisk redaktør på Radio4

Det er alarmerende for DF-leder, Morten Messerschmidt, at medlemmer, tillidsfolk og hele lokalafdelinger forsvinder. Vil det gå DF som Fremskridtspartiet og CD? Eller vil det lykkes for DF at overleve?

Da den socialdemokratiske finansminister Knud Heinesen i 1979 skulle fortælle om krisen i dansk økonomi, skete det med disse ildevarslende ord:

”Nogle fremstiller det, som om vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi har kurs imod den, og vi kan se den. Vi kan se den tydeligt.”

Det er fristende at overføre ordene fra dengang på Dansk Folkepartis krise i dag, hvor medlemmer melder sig ud, markante lokale politikere giver op og hele afdelinger falder sammen. Med tanke på Knud Heinesens ord har DF-formand Morten Messerschmidt og partistifter Pia Kjærsgaard kurs mod afgrunden. Og krisen i partiet er efterhånden blevet så stor, at DF befinder sig i en regulær overlevelseskamp.

Kollaps eller genrejsning

Sat på spidsen er spørgsmålet, om DF vil lide samme skæbne som Fremskridtspartiet eller Centrum-Demokraterne, der fyldte godt i det politiske landskab og var repræsenteret i Folketinget, indtil de kollapsede? Eller om det i sidste ende vil lykkes for Morten Messerschmidt at genrejse DF på samme måde, som det er sket for de Konservative og SF, som begge røg ned i dybe kriser, men som i dag er anført af populære partiledere og står stærkt i de aktuelle målinger?

Da folkeafstemningen om Danmarks forsvarsforbehold blev udskrevet, var iagttagere og valgforskere enige om, at EU-opgøret ville være en gave for Messerschmidt. Han ville få masser af tid i tv, hvor han kunne demonstrere sine evner som skarp debattør og sin indsigt i EU-politikken. Og der var hos mange en forventning om, at han med det afsæt ville kunne appellere stærkt til de mange danskere, som er skeptiske overfor EU, og som ønskede at bevare forsvarsforbeholdet.

Set i bakspejlet blev Morten Messerschmidt også en markant stemme i debatterne, og han var uden sammenligning den mest slagkraftige partileder på nej-fløjen, hvor han stod stærkere end Pernille Vermund fra Nye Borgerlige og Mai Villadsen fra Enhedslisten.

Uroen ulmer

Faktum er imidlertid, at DF efter afgørelsen af folkeafstemningen fortsat befinder sig på et lavt niveau i målingerne. Og endnu værre er det, at uroen i partiet fortsætter med uformindsket styrke.

Næsten symbolsk var afstemningen om forbeholdet knap nok overstået, før Messerschmidt og Kristian Thulesen Dahl røg ud i et opgør i fuld offentlighed. Den tidligere DF-formand havde valgt at være sammen med sin familie på valgaftenen, mens Messerschmidt foran rullende kameraer på Christiansborg tog skarpt afstand fra forgængerens beslutning og kaldte den for ”vildt mærkelig”.

Siden har markante folk fra DF’s bagland valgt at trække stikket i mismod og protest over, at uroen i partiet bliver ved. Nogle af dem var skeptiske over for Messerschmidt, allerede inden han blev valgt som ny formand, mens andre rent faktisk hørte til støtterne, da Messerschmidt på DF’s ekstraordinære møde i slutningen af januar blev valgt som ny leder efter Kristian Thulesen Dahl.

Åbner for Thulesen Dahl

Det hører med på plussiden for Morten Messerschmidt, at han stadig har tilhængere, som synes, at han har gjort det godt. De vil blive til det sidste og kæmpe sammen med formanden for at få genrejst partiet. Men DF er i dag skrumpet så meget i størrelse, at partiet ikke kan tåle, at så mange andre medlemmer og tillidsfolk vælger at gå.

Hvor galt det står til, ved ingen præcist – ud over Messerschmidts nærmeste medarbejdere. Kort efter han blev valgt til formand, havde de travlt med at udsende nyheder om alle de mange nye medlemmer, som DF havde fået i kølvandet på ledelsesskiftet. Men ganske sigende for situationen i DF i dag, bliver oplysningerne om medlemsflugten nu holdt tilbage.

I forhold til at få løst konflikten med Kristian Thulesen Dahl har Morten Messerschmidt sagt, at han gerne ser, at Thulesen fortsætter i DF, og i et nyt interview i Avisen Danmark fremhæver han, at der er god kemi mellem ham og eks-formanden. Han har også luftet muligheden for, at Thulesen kan få flere tunge ordførerposter. Men det er symptomatisk for stemningen, at en række af Messerschmidts støtter hellere ser Thulesens hæl end tå, og at der reelt ikke er en tæt kontakt mellem Messerschmidt og Thulesen.

Jokeren Støjberg

Fremover skal Messerschmidt have stoppet uroen, hvis han skal forhindre, at flere vælgere og medlemmer forlader skuden. Dernæst skal han have fokus på DF’s mærkesager, så vælgerne igen kommer til at kende partiets på dets politik. Og ikke på den konstante uro, der omgærder DF.

Alt dette bliver svært nok i sig selv. Men snart kan Messerschmidt komme til at stå over for endnu en udfordring, som måske bliver den største trussel mod DF. Her taler vi om den situation, der vil opstå, når Inger Støjberg – som de fleste forventer – lancerer sit nye politiske projekt.

I de øvrige partier venter mange spændt på, om hun vil bruge de næste dages folkemøde på Bornholm til at søsætte et nyt parti. Hun har hidtil ikke villet sige klart, om der er et nyt parti undervejs. Men hun er i stigende grad ved at komme under et tidspres. Hvis hun skal have gjort et nyt parti opstillingsberettiget og gjort det kendt hos danskerne, skal hun rykke inden sommerferien – i hvert fald hvis Mette Frederiksen ender med at udskrive valg i sensommeren eller i løbet af efteråret. Og lige nu buldrer valgtrommerne med stadigt større styrke på Borgen.

Thomas Larsen er politisk redaktør på Radio4 og står sammen med journalist, Pernille Rudbæk, hver onsdag klar med skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik i Radio4’s politiske program ‘Mandat’.

Hør mere i seneste afsnit af ’Mandat’ her:

Læs også

30.06.22

Bertelsen og ni embedsmænd kan drages til ansvar i Minksagen

Embedsmænd fra ministerier, styrelse og Rigspolitiet har begået tjenesteforseelser og kan drages til ansvar. Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, og ni andre embedsmænd kan drages til ansvar i Minksagen. Det drejer sig om embedsmænd i Justitsministeriet, i det daværende Miljø- og Fødevareministerium, i Rigspolitiet og i Fødevarestyrelsen. Det fremgår af Minkkommissionens endelige beretning, der fylder næsten…

Læs mere
30.06.22

Mette Frederiksens udtalelser var “groft vildledende”, og Barbara Bertelsen kan drages til ansvar i minksag

Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, kan drages til ansvar i minksagen, erfarer flere medier fra Minkkommissionens beretning. Beretningen er blevet præsenteret for Granskningsudvalget i Folketinget torsdag formiddag. Beretningen offentliggøres først i eftermiddag. Kommissionen konkluderer ifølge Politikens oplysninger, at Barbara Bertelsen har begået “tjenesteforseelse af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger…

Læs mere
30.06.22

Minkavler ser frem til rapport: Jeg håber aldrig det sker for andre

I dag udkommer en længe ventet rapport fra Minkkommissionen, der har undersøgt forløbet i november 2020, hvor regeringen meldte ud, at alle mink skulle aflives. Noget der viste sig ikke at være lovhjemmel til. Ann-Mona Kulsø Larsen er tidligere minkavler på en farm lidt uden for Næstved og formand for Sjællands Pelsdyravlerforening, og hun glæder…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet