Blogartikel

Statsministerens radikale kovending

Klumme af Thomas Larsen, politisk redaktør på Radio4

Mette Frederiksen åbner for en bredere regering efter næste valg. Skal de Radikale med, venter et afgørende opgør om især udlændingepolitikken.

Man har et standpunkt, til man tager et nyt!

Citatet fra Jens Otto Krag er netop blevet genopfrisket i DR’s store tv-serie ’Krag & Virkner’. Og lige siden den socialdemokratiske statsminister udtalte ordene, har de været omdiskuterede:

Slog han porten op til hæmningsløs opportunisme, hvor politik tømmes for overbevisning og principper? Eller konstaterede han blot klogt, at politiske ledere må være klar til at ændre kurs, hvis verden ændrer sig?

Spørgsmålet har fået ny aktualitet efter Mette Frederiksens melding i Jyllands-Posten, hvor hun åbnede for en regering hen over midten. I avisen argumenterede hun for, at en bred regering giver mening i en tid, hvor verden ser mere usikker ud – især på grund af Ruslands krig mod Ukraine og de voksende økonomiske udfordringer med blandt andet energikrise og stigende inflation.

Interviewet er udtryk for, at Mette Frederiksen også har et standpunkt, indtil hun altså tager et nyt.

Kursændring

Skruer vi tiden tilbage til 2018, fastslog hun i sin grundlovstale, at hun ville danne en socialdemokratisk mindretalsregering, hvis hun fik mulighed for det. Efter valget i 2019 holdt hun fast i sin plan og holdt de Radikale væk fra ministerkontorerne. Den daværende radikale leder, Morten Østergaard, troede længe, at han kunne tvinge sig selv og sit parti ind i regeringen. Men han tog fejl.

Når Mette Frederiksen nu laver en 180 graders kursændring, har det flere forklaringer.

Hun fortæller ganske vist, at hun er godt tilfreds med sin S-regering, og at hun gerne ser, at den fortsætter. Mette Frederiksen og hendes inderkreds har imidlertid erkendt, at det kan blive svært for ikke at sige umuligt at insistere på en fortsættelse af S-regeringen efter valget.

Det skyldes, at Sofie Carsten Nielsen har sagt, at R ikke vil acceptere en videreførelse af S-regeringen, og Mette Frederiksen er derfor blevet tvunget til at reagere på den barriere, som de Radikale har opstillet.

Hun læste skriften på væggen – og valgte at bruge den aktivt. Derfor udsendte hun for få dage siden invitationer til højre og venstre side af Folketinget for at vise, at hun er klar til en ny og bredere regering.

Reaktionen har været afmålt, for ikke at sige fjendtlig fra blå blok. Både V-formand Jakob Ellemann-Jensen og den konservative leder, Søren Pape Poulsen, anser invitationen fra Frederiksen for at være et taktisk stunt. De mener, at statsministeren blot ønsker at tale om bredt samarbejde og har brug for at finde nye venner, fordi hun frygter, at rapporten om mink-sagen snart vil udløse hård kritik.

Mere stabilitet

Undtagelsen i blå blok er den tidligere V-formand, Lars Løkke Rasmussen, som ønsker en regering hen over midten, og som har sagt, at han godt kan se sit parti træde ind i en regering, hvis Moderaterne kommer i Folketinget efter valget, og hvis grundlaget er rigtigt.

Mest taler dog for, at regeringen snarere vil blive udvidet med R og SF, og dermed skal Mette Frederiksen for alvor til at revidere den analyse, som førte til, at hun tidligere IKKE ville i regering med R.

Som ny S-formand mente hun, firkantet sagt, at de Radikale alt for ofte havde skubbet S for langt til venstre i udlændingepolitikken og for langt til højre i den økonomiske politik. Det ønskede hun at gøre op med, og på den måde fandt hun også tilbage til mange af de vælgere, som i lang tid var søgt til Dansk Folkeparti.

Når hun nu synes parat til at åbne for regeringssamarbejde med R og SF, skyldes det ikke kun, at hun med stor sandsynlighed vil blive tvunget til at skabe en ny regering. Hun kan også se muligheder i en udvidelse. Kritikken af, at hun er egenrådig og magtfuldkommen slider. Hun følger også tæt, hvordan de økonomiske udfordringer bygger sig op, og i den situation kan en bredere regering måske give mere stabilitet, ligesom der vil være flere om at bære ansvaret for de svære beslutninger.

Endelig fremhæver hun samarbejdet med R og SF om klimapolitikken. Hun har også været begejstret for, at R og SF er med i det nationale kompromis om Danmarks sikkerheds- og forsvarspolitik. Her bandt Sofie Carsten Nielsen og Pia Olsen Dyhr sig til, at der skal investeres massivt i Forsvaret. Oven i det fik S, R og SF et tæt samspil om EU-afstemningen, som endte med skrotningen af forsvarsforbeholdet.

Det bundfrosne forhold til R er tøet op. Og Mette Frederiksen er gradvist blevet overbevist om, at SF vil kunne deltage i en regering med langt større styrke, end det skete med SF’s katastrofale ophold i SRSF-regeringen fra 2011 til 2014.

Når flere medier for tiden kan løfte sløret for, at der er opstået tætte relationer mellem politikere og rådgivere fra S, R og SF, er det ikke tilfældigt. De arbejder aktivt på at finde sammen. Og de fortæller gerne, at det forholder sig sådan. Hvorfor? Fordi de allerede er gået i gang med at forberede danskerne på, hvad der kan ske efter valget.

Udfordringerne

Vil projektet lykkes? Det ved vi først, når stemmerne er talt op, for det er en forudsætning, at centrum-venstre fastholder flertallet. Dernæst skal S, R og SF finde et fælles grundlag at regere på, og her vil blandt andet udlændingepolitik blive en udfordring.

Læg mærke til, at Sofie Carsten Nielsen netop har fastslået, at R ikke vil acceptere, at asylansøgere skal flyves til et center i Rwanda i Afrika for at få deres asylansøgning behandlet. Dermed afviser hun en af Socialdemokratiets mærkesager i udlændingepolitikken.

Dilemmaet er til at tage og føle på: Hvis Mette Frederiksen strækker sig for langt i forhold til R, vil hun miste troværdighed hos alle de vælgere, som ligger langt fra radikale værdier. Omvendt vil Sofie Carsten Nielsen blive mødt med vrede fra radikale vælgere, hvis hun skrotter sin kritik af den stramme udlændingepolitik.

Med andre ord bliver det uhyggeligt svært at lave kompromiser, der ikke rummer store risici, og som ikke efterlader et vredt og uforudsigeligt Enhedslisten på perronen.

 

Thomas Larsen er politisk redaktør på Radio4 og står sammen med journalist, Pernille Rudbæk, hver onsdag klar med skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik i Radio4’s politiske program ‘Mandat’.

Hør mere om sagen i seneste afsnit af ’Mandat’ her:

Læs også

07.12.22

Folkeskole må vælge: Frysende elever eller dårligt indeklima

Når valget står mellem at holde varmen eller holde et godt indeklima, så er skoleleder på Espergærde Skole i Nordsjælland, Andreas Elkjær, ikke i tvivl – han vælger varmen. Valget er opstået, efter at skolen har skruet temperaturen ned på 19 grader. Samtidigt er skolens lokaler så gamle, at hvis de bruger ventilationsanlægget ryger temperaturen…

Læs mere
07.12.22

De skal lære at elske hinanden – ellers dør deres regering

Jakob Ellemann-Jensen og Mette Frederiksen er klar over, at de kommer til at begå løftebrud, hvis de går i regering sammen. Det forbereder de nu vælgerne på. Det skal siges til Jakob Ellemann-Jensens ros, at han er ærlig om sit opsigtsvækkende kursskifte, hvis han ender med at føre Venstre i regering med ærkefjenden: Socialdemokratiet. ”Lad…

Læs mere
06.12.22

Møgluder og homosvin: Hadbeskeder i gymnasiernes blå bog

Det er ikke med glæde, at man mindes sin tid på gymnasiet, hvis den blå bog er fyldt med ord som ”dildo-tøs”, ”homo-svin”, ”rundetrunte” og ”møg-luder”. Men sådan er skæbnen for flere elever. Det viser en undersøgelse fra Kvinfo, der er Danmarks videnscenter for køn og ligestilling. En af dem, for hvem den blå bog…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet