Blogartikel

Mette F. kan ikke blive ved med at give gaver

Klumme af Thomas Larsen, politisk redaktør på Radio4

Det er ikke gratis at give gaver. Det må statsminister, Mette Frederiksen, og finansminister, Nicolai Wammen, sande i disse dage, hvor økonomer og borgerlige politikere kritiserer dem for ikke at være ansvarlige.

De gode gavers parti.

Med de ord beskrev den tidligere svenske socialdemokratiske finansminister, Kjell-Olof Feldt, sit parti. Og det var ikke venligt ment.

I rollen som Sveriges kassemester havde han kæmpet en desperat kamp for at styre økonomien, og alt for ofte havde han observeret, at de hårdeste modstandere kom fra hans eget parti – det svenske socialdemokrati – som ikke havde viljen til at få de offentlige udgifter under kontrol.

Han stoppede i 1990 som en vred mand, der i de næste år hudflettede de gode gavers parti.

Samme karakteristik blev tidligere også hæftet på det danske socialdemokrati, især i kølvandet på Anker Jørgensens regeringsår, der sluttede brat i efteråret 1982, da han gav op og overlod Statsministeriet til den konservative leder, Poul Schlüter, der indledte perioden med den økonomiske genopretning.

Siden har dansk økonomi – trods fejl og tilbageslag undervejs – gennemløbet en utrolig udvikling.

Ved indgangen til 1980’erne advarede Knud Heinesen, der var finansminister i Anker Jørgensens regering, om, at Danmark havde kurs mod en økonomisk afgrund. I dag, 40 år senere, er dansk økonomi usædvanlig robust.

Skiftende regeringer har del i succeshistorien, og undervejs har også socialdemokrater bidraget kraftigt:

I 1990’erne stod statsminister Poul Nyrup Rasmussen og finansminister Mogens Lykketoft sammen med den radikale duo, Niels Helveg Petersen og Marianne Jelved, bag succesrige reformer. Og fra 2011 til 2015 var den socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon og den radikale økonomiminister Margrethe Vestager bannerførere for en upopulær, men effektiv politik i Helle Thorning-Schmidts regeringstid.

Statsminister Mette Frederiksen og finansminister Nicolai Wammen fik derfor overdraget en velpolstret økonomi, da S kunne overtage magten ved sidste valg i 2019.

Siden er der praktisk taget ikke gennemført reformer, der har styrket økonomien.

Dog har økonomer rost Mette Frederiksen for at styre Danmark gennem corona-krisen. I begyndelsen advarede kritikere om, at Mette Frederiksen ville smadre dansk økonomi og oparbejde et orgie af gæld, men de resolutte hjælpepakker, der skulle holde hånden under virksomheder og job, virkede rent faktisk: Danmark kom bragende stærkt ud af krisen.

Nu står regeringen imidlertid i en ny krisesituation, og den er kompleks, og derfor meget svær at håndtere.

I de kommende år skal der investeres massivt i grøn omstilling. I begyndelsen af marts blev det også vedtaget, at forsvaret skal løftes markant – fra 2033 med ca. 18 ekstra milliarder kroner hvert år – og det er af samme grund blevet besluttet at ændre budgetloven for at kunne tillade en større gældsætning i en årrække.

Midt i det hele er den globale økonomi ramt af krigen i Ukraine. Priserne på energi og fødevarer stiger, og der er sat gang i en kraftig inflation, som udhuler folks købekraft.

Med statsministeren i spidsen vil regeringen derfor gerne hjælpe nogle af de danskere, som lige nu er hårdest ramt af de stigende priser på bl.a. benzin, gas og fødevarer, og regeringen har været under pres for at komme med en sådan hjælp fra både Ældre Sagen og fra især Enhedslisten og SF.

Regeringen vil bl.a. give udvalgte pensionister en ekstra skattefri check på 5.000 kroner, ligesom regeringen vil øge befordringsfradraget og give en håndsrækning til landets førtidspensionister.

Men i disse dage må regeringen sande, at det slet ikke er så nemt at hjælpe, selv om der er danskere, som ikke har ret meget at gøre godt med, og som har svært ved at betale de højere priser for varme og mad.

Flere topøkonomer fremhæver fortsat, at dansk økonomi grundlæggende er robust. Men de advarer regeringen og dens støttepartier mod at udvide hjælpen til for store grupper. De er også bekymret over, at regeringen ikke finansierer hjælpen til de udvalgte borgere, men vil låne pengene. Økonomernes frygt er, at regeringen risikerer at forværre inflationen med sin politik.

Regeringen går lodret imod kritikken.

Senest har erhvervsminister Simon Kollerup langet ud efter økonomerne, som efter hans mening skyder over målet med deres kritik. Han understreger, at det netop kun er afgrænsede og udvalgte grupper af borgere, som skal have hjælp.

Fra de borgerlige politikere er kritikken også taget til. Under spørgetimen i Folketinget i tirsdags anklagede LA-leder, Alex Vanopslagh, direkte statsministeren for at have kastet sig ud i en ”økonomisk vanvidskørsel”. ”Jeg er glad for, at der er kamera på, for nu har jeg klart og tydeligt advaret statsministeren. Den politik I fører, den øger inflationen,” sagde Alex Vanopslagh.

I sin replik fastholdt Mette Frederiksen, at regeringens politik er ansvarlig, fordi hjælpen er målrettet, og samme budskab er i de seneste døgn kommet fra finansminister Nicolai Wammen. Han har gjort det klart, at regeringen alene vil afsætte hjælp indenfor en ramme på to-tre milliarder kroner til de danskere, der er hårdest ramt af de stigende priser. Han har samtidig klart signaleret, at regeringen ikke kan kompensere alle danskere for de regninger, som Ruslands krig mod Ukraine udløser. ”Det kommer til at kunne mærkes af alle,” sagde finansministeren.

Denne forventningsafstemning bliver afgørende for S i den kommende tid.

For selv om mange danskere rammes af stigende priser, er der snævre grænser for, hvor langt regeringen kan gå. For går den for langt, risikerer den at blive trukket ind i et giftigt opgør om, hvorvidt den handler ansvarligt og passer på økonomien.

Thomas Larsen er politisk redaktør på Radio4 og står sammen med journalist, Pernille Rudbæk, hver onsdag klar med skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik i Radio4’s politiske program ‘Mandat’.

Lyt til seneste afsnit her:

Læs også

09.02.23

Radikal politiker: “Blasfemiparagraffen skal genindføres og Grundloven skrives om”

Blasfemiparagraffen skal genindføres, og så skal Grundloven skrives om. Sådan lyder et forslag fra viceborgmesteren i Høje Taastrup Kommune. “Jeg synes, vi er kommet derhen, hvor vi er nødt til at diskutere, om det skal være tilladt at lave hadforbrydelser mod nogle bestemte grupper. Derfor synes jeg, det giver mening at genindføre blasfemiparagraffen.” Sådan lyder…

Læs mere
08.02.23

Odense vil være skældudfri by

“Ingen børn skal opleve at blive skældt ud af voksne, hverken ude eller hjemme.” Sådan lyder det i en ny vision fra blandt andre Odense Kommunes børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen fra Radikale Venstre, der vil gøre Odense til en skældudfri by. Der ligger dog endnu ikke færdiglavet politiske forslag i skuffen. “Det hele er…

Læs mere
07.02.23

Professor: “Der var 6000 til store bededagsdemonstration”

Der var ikke 50.000 mennesker på Christiansborg Slotsplads for at vise deres utilfredshed med regeringens planer om at afskaffe store bededag til demonstrationen søndag. Det vurderer Anders Bjorholm Dahl, der er professor i billedanalyse ved DTU og har arbejdet med at udvikle computermodeller, som eksempelvis kan estimere folketal. “Vi kom frem til 6000 personer. Og…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet