Socialdemokratiets nye udspil skal gøre det nemmere at rekruttere og fastholde medarbejdere de steder i den offentlige sektor, hvor der især mangler folk. Politisk bliver det afgørende for S, hvordan vælgerne reagerer.
Mette Frederiksen er ikke en politisk gambler.
Tværtimod har hun systematisk fulgt en slagplan, som har forvandlet et tilsyneladende tabt folketingsvalg til en solid chance for at genvinde regeringsmagten.
Hør seneste afsnit af Radio4’s politiske program ‘Mandat’ med Thomas Larsen og Pernille Rudbæk her:
Hun har kørt stringent efter planen, og når uventede sager er eksploderet – som for eksempel udgivelsen af den tidligere spionchef Lars Findsens nye bog – er de hurtigt blevet inddæmmet og neutraliseret.
Ikke desto mindre er der et element af gambling i, at Mette Frederiksen har ventet så længe med at lancere sit udspil til, hvordan udvalgte medarbejdere i den offentlige sektor skal have mere i løn.
Den sene lancering betyder, at det bliver uhyre vigtigt, hvordan vælgerne reagerer på udspillet frem mod valgdagen i næste uge. Ja, ikke alene for Socialdemokratiet, men for hele rød blok bliver det afgørende, om flertallet af danskerne tager godt imod gaven fra Mette Frederiksen – eller om de vender tommelen ned?
Derudover skal Mette Frederiksen og S-toppen navigere gennem nogle svære debatter.
Økonomer vil fælde dom over, hvordan udspillet vil påvirke dansk økonomi. Og arbejdsmarkedseksperter er kritiske over for udspillets reelle effekt i forhold til at kunne rekruttere og fastholde medarbejdere de steder i den offentlige sektor, hvor der især er mangel på arbejdskraft.
Dansen om den danske model
Og endelig skal Mette Frederiksen mestre en svær balancegang mellem at holde fast i den danske model – som betyder, at arbejdsgivere og arbejdstagere selv forhandler sig frem til lønnen – og hendes eget ønske om at pumpe ekstra penge ind i systemet, så udvalgte offentligt ansatte kan få mere i løn.
Dele af udspillet blev præsenteret i udvalgte medier allerede tirsdag aften. Onsdag formiddag fulgte så et pressemøde, hvor Mette Frederiksen flankeret af flere centrale ministre fremlagde hele pakken under overskriften: ”Bedre vilkår. Bedre velfærd”.
Centralt i udspillet står syv principper, der skal afgøre, hvilke medarbejdere der skal have mere i løn. Et af de vigtigste handler om, at pengene især skal gå til personale på de steder, hvor manglen på arbejdskraft er størst – hvad enten det er i sundhedssektoren, ældreplejen, daginstitutioner eller kriminalforsorgen. Økonomisk set skal de ekstra midler, når de slår fuldt ud igennem i 2030, udgøre tre milliarder kroner om året.
På pressemødet forsøgte Mette Frederiksen at argumentere for, at Socialdemokratiet gerne vil tilføre flere penge, men ikke har tænkt sig at bestemme præcis over, hvilke ansatte der skal have – eller ikke have – flere mønter i lønningsposen. Fordelingen skal overlades til arbejdsmarkedets parter gennem en trepartsforhandling, og med den fremgangsmåde mener hun, at den danske arbejdsmarkedsmodel bliver respekteret.
Så vidt Mette Frederiksen. Andre er mere kritiske.
Kamp om pengene
Flere eksperter forudser, at fagforbundene vil komme til at slås om, hvordan pengene skal fordeles. De peger på, at store grupper af offentligt ansatte vil blive skuffet, eftersom de enten ikke vil få penge eller få langt mindre, end de havde håbet, når pengene skal fordeles mellem så forskellige faggrupper som sygeplejersker, SOSU-assistenter, fængselspersonale og pædagoger.
Oven i dette peger flere eksperter på, at hvis pengene i virkeligheden ender med at blive relativt små, når den enkelte medarbejder modtager dem, hvor meget vil udspillet så virke i forhold til at kunne rekruttere og fastholde de nødvendige medarbejdere?
Flere økonomer advarer omvendt om, at udspillet efter deres mening er så stort, at det vil påvirke de kommende overenskomstforhandlinger. Når nogle grupper får mere i løn, vil andre selvfølgelig øjeblikkeligt skrue deres krav op. Til skade for dansk konkurrenceevne og økonomi.
Endelig peger flere på, at S-udspillet lanceres meget tæt på den rapport, som snart vil blive udsendt fra den såkaldte lønstrukturkomite, som skal vurdere, hvordan det står til med ligelønnen i det offentlige, og se på hvilke grupper der har et efterslæb. De mener derfor, at Socialdemokratiets timing er dårlig, mens partiets modsvar er, at komiteens analyser vil blive inddraget.
Kort sagt er der meget på spil for Mette Frederiksen & Co.
En ny ‘Arne’?
I S-toppen håber man imidlertid, at partiet vil kunne gentage den offensiv, som til overmål lykkedes i valgkampen i 2019, da Arne-pensionen blev introduceret. Dengang skød eksperter og politiske modstandere også med skarpt mod ideen, mens en del vælgere slet ikke syntes, at Socialdemokratiet gik langt nok.
Internt i S ser man i dag Arne-pensionen som et godt eksempel på en sag, der betød meget for mange almindelige mennesker, som da også endte med at kvittere for, at S ønskede at give en ret til tidligere pension for mennesker efter et langt og hårdt arbejdsliv.
Derfor var det absolut heller ikke tilfældigt, at partiets spritnye udspil om højere løn til udvalgte medarbejdere i den offentlige sektor blev præsenteret på Plejecenter Sølund i København. Skruer vi tiden tilbage til 2019, præsenterede Mette Frederiksen nemlig grundtanken bag Arne-pensionen på præcis samme sted.
I S-toppen er man klar over, at der vil blive skudt mod partiets nye udspil, og at især mange sygeplejersker fortsat vil være skuffede over, at de som samlet faggruppe ikke får et markant lønhop. Men Mette Frederiksen håber, at flertallet af vælgerne vil anerkende, at S tager et skridt for at styrke løn- og arbejdsforholdene i den offentlige sektor. Og nok så væsentligt har de første meldinger fra landets store fagforbund for offentligt ansatte været positive.
Tilbage står, at hvis hun rammer ved siden af skiven med sit nye udspil, ja så ramler hun direkte ind i en barriere ganske kort før målstregen – det vil sige valgdagen på tirsdag. Rammer hun omvendt plet, bliver hendes fremgang meget svær at stoppe.