I de seneste uger har Mette Frederiksen tilsyneladende arbejdet målrettet på at opbygge et værn mod den hårde kritik af regeringen, som ventes offentliggjort i rapporten om minkskandalen. Men måske er hun snarere ved at forberede et valg?
”Kære danskere, verden ser mere usikker ud end længe. Mørke skyer trækker sig sammen. Der er krig i Europa. En økonomisk krise truer. Vi kan derfor ikke bruge det kommende folketingsår på én lang valgkamp. Der er brug for afklaring, så en handlekraftig regering kan være på plads til det nye folketingsår i starten af oktober. Derfor udskriver jeg nu valg.”
Indrømmet, statsminister Mette Frederiksen har ikke holdt denne tale endnu. Men der er efterhånden mange tegn på, at ovenstående scenarium godt kunne blive til virkelighed efter sommerferien.
Siden begyndelsen af juni har hun målrettet fulgt en kommunikationsplan, hvor hun er kommet med flere opsigtsvækkende meldinger.
På Christiansborg er disse meldinger især blevet opfattet som et forsøg på at opbygge et værn for sin regering før torsdagens offentliggørelse af rapporten om det forløb, som førte til aflivningen af millioner af mink og udslettelsen af et helt erhverv. Uden at den nødvendige lovhjemmel var på plads.
Taktiske udmeldinger
På det seneste er flere dog begyndt at se regeringschefens plan som affyringsrampe for et folketingsvalg.
Lad os kort gennemgå forløbet:
Mette Frederiksens første udmelding kom i Jyllands-Posten på grundlovsdag, hvor hun pludselig åbnede for at diskutere en bred regering over midten. Forslaget blev skudt ned af blå blok, men hun nåede at vise, at hun i princippet var klar til at invitere flere partier ind i regeringen og dele magten. Hun fik også indirekte imødekommet de Radikale, som længe har gjort det klart, at partiet vil blokere for en fortsættelse af den socialdemokratiske et-parti-regering.
For få dage siden fulgte en række iøjnefaldende avisannoncer, hvor flere af de senere års store politiske aftaler blev fremhævet, og hvor Mette Frederiksen sagde tak for det brede samarbejde i Folketinget.
Krisernes minister
På Facebook erklærede hun, at hun var stolt af resultaterne – herunder aftalerne om den grønne omstilling, indførelsen af Arne-pensionen samt etableringen af nye nærpolitistationer og nærhospitaler. ”Jeg har givet alt, hvad jeg har i kriserne. Og gjort det så godt, jeg kunne. Tak for, at jeg må være jeres statsminister,” skrev hun.
Med budskaberne gik Mette Frederiksen mod den ofte fremførte kritik af, at hun sidder tungt på magten og er magtfuldkommen. I stedet hyldede hun det brede samarbejde, satte fokus på resultaterne og viste en ydmyg side af sig selv.
Tirsdag morgen udkom dagbladet Børsen med et stort foto på forsiden, hvor Mette Frederiksen skuer alvorligt mod horisonten fra embedsboligen på Marienborg. Overskriften lød: ”Kriser på stribe rammer Danmark”.
I interviewet opsummerede hun de truende kriser, sikkerhedspolitisk og økonomisk, som er ved at samle sig til en storm. “Det er den alvorligste situation i mange år,” konstaterede hun.
Sikker i sin sag
Allerede tirsdag aften fulgte næste store statsministerielle interview. Denne gang i Berlingske.
I interviewet erkender hun, at regeringen har begået alvorlige fejl i minksagen, og at der er basis for hård kritik. Men hun afviser, at der er grundlag for en rigsretssag eller for at lade uvildige advokater gennemgå rapporten. Hun mener, at hun og regeringen kan fortsætte, og hun understreger, at hun har tillid til de centrale embedsmænd, herunder hendes departementschef, Barbara Bertelsen.
Der er tale om et interview, som Mette Frederiksen selv har inviteret til, og som i høj grad kan læses som hendes forsøg på at sætte rammen om den debat, der med sikkerhed vil eksplodere i de næste døgn, når rapporten om minkskandalen er offentliggjort.
Når statsministeren højst usædvanligt går ud med sin version, inden rapporten overhovedet er lagt frem for medier og offentlighed, er det fordi hun føler sig sikker på, at rapporten ikke rummer en ”rygende revolver” – altså et fældende bevis – mod hende selv.
Deler Folketinget
I interviewet understreger hun, at hun aldrig blev advaret af embedsmændene om, at der manglede lovhjemmel, da minkene blev beordret aflivet. Endelig peger hun på en række spørgsmål, som efter hendes mening bør være centrale, når regeringens håndtering skal bedømmes. Og de spørgsmål handler netop om, hvorvidt hun fik at vide, om der manglende lovhjemmel, og om hun havde til hensigt at skjule viden.
”Jeg har for mit eget vedkommende hele vejen sagt, at jeg ikke havde viden om, at der manglede hjemmel (…) Jeg havde ikke til hensigt at videregive noget, der ikke var korrekt. Og da jeg blev gjort opmærksom på problemet, handlede jeg med det samme og oplyste Folketinget,« siger Mette Frederiksen til Berlingske.
Med sin melding deler hun Folketinget.
I blå blok anser man statsministerens offensiv for at være spin, og herfra lyder kravet, at uvildige advokater bør vurdere rapporten. Parlamentarisk kan blå blok dog hurtigt blive sat skakmat, hvis regeringens støttepartier – Enhedslisten, SF og Radikale Venstre – er enig i statsministerens udlægning.
I blå blok vil forbitrelsen være stor, og de vil gøre alt for at holde sagen i live. De minkfarmere, der har fået smadret deres tilværelse, vil rase. En del vælgere vil ligeledes tænke på rigsretssagen mod Inger Støjberg og spørge, hvorfor hun skulle stilles for retten, når statsministeren ikke skal straffes for at have elimineret et helt erhverv uden lovhjemmel?
Afgørende døgn
Ender Mette Frederiksen med at få støtte fra rød blok, vil hun imidlertid kunne stå tæt sammen med sit parlamentariske bagland og kunne fortsætte indflyvningen mod et valg. Hun vil også kunne håbe på tilgivelse hos de vælgere, som nok er klar over, at regeringen har begået fejl, men som omvendt vil nikke ja til forklaringen om, at regeringen var underlagt et enormt tidspres, eftersom smittespredningen blandt minkene i værste fald kunne true folkesundheden og skade udviklingen af vacciner mod corona.
De næste døgn bliver afgørende. For statsministeren. Og for om danskerne snart skal til valg.