Blogartikel

Nervepirrende politisk efterår venter

Klumme af Thomas Larsen, politisk redaktør

De Radikale har presset Mette Frederiksen op mod muren med beskeden om, at de vil trække støtten, hvis ikke statsministeren udskriver valg senest 4. oktober.

Når statsminister Mette Frederiksen ser i sin kalender og overvejer datoen for det næste folketingsvalg, må hun konstatere, at timingen er elendig.

Så sent som i weekenden gentog den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, at de Radikale vil trække støtten til S-regeringen, hvis ikke Mette Frederiksen har udskrevet valg senest den 4. oktober.

Selv om andre politikere i tidens løb har udsendt lige så truende beskeder, hvorpå de har måttet æde deres ord i sig, ja så regner alle på Christiansborg med, at den radikale folketingsgruppe vil gøre alvor af truslen.

Presset på populariteten

Derfor kan Mette Frederiksen groft sagt vælge mellem selv at trykke på valgknappen – eller blive væltet netop som en ny folketingssæson skal gå i gang i oktober. Under alle omstændigheder er hun fanget i en situation, hvor hun er tvunget til at få vælgernes dom i en tid, hvor hun selv og Socialdemokratiet er under pres.

I Statsministeriet havde man håbet, at Minkkommissionens hårde kritik af forløbet, som førte til aflivningen af millioner af mink og elimineringen af et erhverv – uden at lovgrundlaget var på plads – ville glide i glemmebogen i løbet af sommeren.

Men ser vi på de første målinger efter ferien, er de ikke opmuntrende for Mette Frederiksen. Set med vælgernes øjne er der slået skår af statsministerens troværdighed, markant færre danskere mener i dag, at hun gør det godt som regeringschef, og S har mistet terræn.

Dødt løb

Det hører med til billedet, at faldet sker fra et højt niveau.

I den første fase af corona-krisen fik statsministeren tårnhøje karakterer fra en stor del af befolkningen, og samtidig løftede vælgerne Socialdemokratiet over den magiske grænse på 30 procents støtte i målingerne.

Selv om flere vælgere nu ser langt mere kritisk på Mette Frederiksen, er hun stadig med i den eksklusive gruppe af politikere, som vælgerne anser for at have høj troværdighed, og S er fortsat landets suverænt største parti.

Ikke desto mindre er nedturen præcis så stor, at målinger i stigende grad lægger op til dødt løb mellem rød og blå blok.

Det er skidt nyt for regeringschefen, som kæmper med den udfordring, at først corona-krisen og bagefter Ruslands invasion af Ukraine har fyldt så meget, at hun ikke har fået skabt et solidt afsæt for at udskrive valg og føre valgkamp.

Farligt vadested

Da hun blev statsminister i 2019, skete det blandt andet på baggrund af forslaget om Arne-pensionen, løfter om at sikre bedre balance mellem land og by og med forsikringer om at ville føre en stram udlændingepolitik.

Drejningen af partiet og offentliggørelsen af mærkesagerne var dengang grundigt forberedt. Men her og nu synes Mette Frederiksen snarere at være fanget i et farligt vadested, og det skyldes både selvskabte problemer og nye udfordringer udefra.

Ved kommunalvalget sidste efterår indkasserede S som bekendt et skuffende resultat. Særlig galt gik det i København, og det blev pludselig til en vigtig prioritet for partiet at komme til at stå stærkere over for storbyvælgerne. Men risikoen er, at Frederiksen taber flere af de vælgere, hun kæmpede så hårdt for at hente hjem til S ved valget i 2019.

Og så er der økonomien. Selv om dansk økonomi grundlæggende er stærk, følger Finansministeriet med stigende uro de krisetegn, som tager til internationalt. Derfor kan Mette Frederiksen heller ikke udskrive valg med økonomisk rygvind og med mulighed for at love store forbedringer af velfærden.

Kort sagt tegner valgkampen langt vanskeligere, end strategerne i S havde forestillet sig for kort tid siden.

Barsk valgkamp i sigte

Oven i det kan Mette Frederiksen vente et voldsomt stormløb fra de borgerlige partiledere, som i fællesskab vil anklage hende for at være en egenrådig og magtfuldkommen regeringschef, som kun er sluppet for en potentiel rigsretssag, fordi Enhedslisten, SF og Radikale har holdt hånden over hende.

Alt dette lægger op til en barsk valgkamp. Alligevel er det langt fra sikkert, at de blå kan køre en sejr hjem. Zoomer vi ind på blå lejr, er de borgerlige partier ikke i nærheden af at have et fælles projekt. Dertil er afstanden mellem DF, Nye Borgerlige, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Venstre, Konservative og Moderaterne for stor, og derfor eksisterer der reelt ikke en klar plan for en mulig ny periode med en borgerlig regering.

Ironisk kan den afgørende joker for blå blok blive den politiker, som før jul blev dømt af en rigsret og stemt ud af Folketinget. Navnet er selvsagt Inger Støjberg, som synes på vej mod et comeback af historiske dimensioner. Først blev Danmarksdemokraterne gjort opstillingsberettiget på rekordtid, og ifølge de første målinger er hver 10. dansker klar til at støtte partiet.

Fremstormende Støjberg

Holder trenden, vil Støjberg stjæle vælgere fra V og K samt fra Nye Borgerlige og især det kriseramte DF. Af samme grund har Morten Messerschmidt og Pernille Vermund indledt beskydningen mod deres nye konkurrent. Og den vil formentlig kun blive mere intens frem mod valget.

Men i det store billede kan en fremstormende Støjberg blive den blå politiker, som bedst vil kunne hente socialdemokrater over midten og dermed udgøre den største trussel mod Mette Frederiksen.

Sker det, vil det ikke alene være en slem bet for Frederiksen. Valget vil i den situation også ende med det værst tænkelige udkomme for de Radikale, der drømmer om en bred regering – og allerhelst en regering, de kan deltage i.

Velkommen til en ny politisk sæson, som ligner indgangen til et af de mest uforudsigelige folketingsvalg i mange år.

Læs også

06.10.22

S frygter ikke vælgerflugt til Danmarksdemokraterne

Over 54.000 af de vælgere, der tidligere har sat deres kryds ved Socialdemokratiet vil i stedet stemme på Danmarksdemokraterne ved det kommende valg. Det viser en analyse, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget. En af årsagerne er ifølge folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne, Peter Skaarup, partiets mærkesag om en større decentralisering af samfundet. ”Vi…

Læs mere
05.10.22

Alle valgkampes moder ruller nu i gang

Valget er en realitet. Forude venter en af historiens mest usædvanlige og uforudsigelige valgkampe. Så skete det! Efter et af historiens længste tilløb er folketingsvalget tirsdag den 1. november en realitet. Nu er der formelt sparket gang i en af de mest uforudsigelige valgkampe i årevis, hvor kun de overmodige og overfladiske tør udtale sig…

Læs mere
05.10.22

Mette Frederiksen udskriver valg: S går efter bred regering

Statsminister Mette Frederiksen skifter taktik og går efter at danne en regering med partier fra begge blokke. Socialdemokratiet dropper at gå til valg på en etpartiregering og går i stedet til valg på en bred regering. Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag på et pressemøde på Marienborg. Hør reaktioner og analyser her: Folketingsvalget bliver…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet