Jakob Ellemann-Jensen har alt på spil i regeringsforhandlingerne med Mette Frederiksen. I weekenden møder han sit bagland. Det sker kort efter lussingen på valgdagen og før hans livs sværeste beslutning.
Når Jakob Ellemann-Jensen udtaler sig til journalisterne efter sine mange møder med Mette Frederiksen, insisterer han på, at han ikke deltager i regeringsforhandlinger.
”Jeg ved, mange taler om regeringsforhandlinger og alt muligt andet, men mig bekendt foregår der ikke regeringsforhandlinger,” sagde han til B.T., da han tirsdag deltog i det første møde i Folketingssalen efter valget.
Hør seneste udgave af Radio4’s politiske magasin med Thomas Larsen og Pernille Rudbæk her (Analysen fortsætter herunder)
Samme besked har han konsekvent gentaget over for pressen efter de sidste ugers langstrakte møderække med Mette Frederiksen, der i rollen som kongelig undersøger mulighederne for at danne en bred regering.
Når Ellemann betoner, at der kun er tale om sonderinger og ikke forhandlinger, skyldes det, at han om nogen er klar over, hvor skæbnesvanger beslutningen om at deltage i en regering er for både ham selv og for Venstre.
Af samme grund har han brug for nøje at lodde stemningen hos baglandet, når han i weekenden tager imod Venstres medlemmer og tillidsfolk på partiets landsmøde i Herning Kongrescenter. Her vil han fornemme, om de er så skeptiske, at det bliver svært at gå videre i samtalerne med Mette Frederiksen – eller om de tværtimod vil give ham rygdækning til at fortsætte og måske endda udforme et regeringsgrundlag sammen med hende.
Fordelene ved at gå i regering er indlysende: I den situation venter vigtige ministerposter, og Ellemann vil få mulighed for at præge udviklingen i Danmark i de næste år. Det kan handle om at styrke det nødlidende sundhedsvæsen. Det kan dreje sig om at bane vej for skattelettelser, så det bedre kan betale sig at arbejde for danskere, der tjener knap så meget. Det kan også handle om at gennemføre reformer, der sikrer flere hænder til den offentlige sektor og de private virksomheder.
Som medlem af en regering vil Ellemann også kunne være med til at sætte retningen for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik og beslutte, hvordan det historiske løft af dansk forsvar konkret skal udformes.
Hvad siger blå blok
Han vil komme ind i magtens maskinrum, hvor han med stor sandsynlighed vil få større indflydelse, end hvis han blot er oppositionsleder. Han vil også bedre kunne leve op til de forventninger, som erhvervslivet og mange organisationer har til Venstre. Her håber man, at Ellemann vil deltage i en bredt funderet regering, der kan tackle de presserende udfordringer, som Danmark står overfor.
Omvendt rummer deltagelsen i en S-ledet regering også åbenlyse farer. Ellemann har udtalt, at han ikke stoler på Mette Frederiksen. Hvis han går ind i en regering, skal han forklare, hvorfor han pludselig stoler så meget på hende, at han vil have hende som chef?
Han har desuden lige brugt en hel valgkamp på at afvise, at han vil gå i regering med S. Ændrer han holdning nu, vil han hurtigt ligne en politiker, der siger ét før valget, hvorpå han gør noget andet.
Endelig er der forholdet til blå blok. Hvis Ellemann går i regering, bliver han næppe leder af blå blok. Ganske vist sagde en af hans forgængere, Anders Fogh Rasmussen, engang, at Venstre ville være i regering og opposition på samme tid. Det skete, mens Venstre deltog i en regering under ledelse af den konservative statsminister Poul Schlüter. Men den holdning vil Mette Frederiksen næppe tolerere som regeringschef, og i en kommende regering bliver V i den grad lillebror i forhold til S.
Ellemann risikerer, at Danmarksdemokraterne, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og de Konservative vil gå hårdt til Venstre, hvis partiet går i regering med S, mens de andre står udenfor. Det vil gøre det svært for ham at stille op som en samlende blå statsministerkandidat ved næste valg.
I det spil kan især Danmarksdemokraterne blive en farlig udfordring. Støjberg har for længst meldt sig ud af samtalerne med Mette Frederiksen. Hun vil gerne samarbejde med en S-ledet regering, hvor det giver mening, men hun vil også gå til stålet, når hun er uenig.
I den situation kan Ellemann blive klemt.
Et konkret eksempel: I disse døgn handler møderne hos Frederiksen om klima, miljø, natur og grøn omstilling. Ellemann er stærkt optaget af at gøre Venstre til et grønt parti, og han har kaldt klimaforandringerne for den vigtigste udfordring i vor tid. Det budskab er store dele af Venstres bagland enige i. Men der findes også Venstrefolk, som kritisk afventer, hvordan Ellemann vil håndtere en CO2-afgift for landbruget.
Forleden talte han til Landbrug & Fødevarers delegeretmøde, og her gjorde han det klart, at afgiften kommer. ”Man kan godt argumentere imod en CO2-afgift, men man får ikke ret. Det kommer til at ske,” sagde han.
Hvad med landbruget
I en regering kan Ellemann måske være med til at indrette afgiften, så den bliver mere skånsom over for erhvervet. Men han risikerer at komme under beskydning. For landbruget frygter afgiften.
Da Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, talte på samme delegeretmøde, fastslog han, at en høj CO2-afgift ville føre til stigende priser. Det vil svække konkurrenceevnen, øge importen og resultere i tab af arbejdspladser i tusindvis i landdistrikterne.
Netop den trussel gjorde Inger Støjberg til et omdrejningspunkt i Danmarksdemokraternes succesrige valgkamp. Hun mener, at dansk landbrug producerer mere klimabevidst end mange andre lande, og efter hendes mening vil en CO2-afgift herhjemme ikke batte noget i det globale regnestykke, men alene udslette danske arbejdspladser.
Bliver Ellemann klemt i en sådan situation – mens han sidder i regering – har han ikke meget at give af. Ved valget fik V kun 13,3 procent af stemmerne, og Ellemann måtte vinke farvel til 20 mandater.
På den anden side kan han ikke være sikker på, at det vil lykkes at samle blå blok, hvis han vælger at stå uden for en regering. Han risikerer også, at flere Venstrefolk søger mod udgangen, hvis der venter en ny frustrerende tid i opposition.
Kort sagt: Han står foran en usædvanlig svær afgørelse og har hårdt brug for at kende baglandets holdning.