Blogartikel

Opsang fra biskopper stopper ikke ”ukristelig” udlændingepolitik

Klumme af Thomas Larsen, politisk redaktør på Radio4

Flere biskopper har angrebet regeringen. Men selv om biskopperne og flere partier på venstrefløjen ønsker at ændre udlændingepolitikken, kommer det næppe til at ske.

”Tag hjem til jeres bispegårde og befat jer med noget, I har forstand på.”

Sådan lød opfordringen fra Henrik Dahl fra Liberal Alliance, da han for få dage siden angreb flere af landets biskopper. Han var vred over, at biskopperne efter hans mening optræder moraliserende over for regeringens planer om at ville oprette et modtagecenter for asylansøgere i Rwanda i Afrika.

I Jyllands-Posten havde biskop Henrik Stubkjær fra Viborg kort tid forinden sagt, at det danske samfund er ”bygget op på kristne værdier”, og derfor burde regeringen slet ikke overveje at sende folk i nød til et asylcenter langt væk fra Danmark. På tilsvarende vis mente biskop Marianne Gaarden fra Lolland-Falster, at regeringens planer gjorde ”ondt i hjertet”. Hun sagde også, at planerne hvilede på en ”ukristelig” præmis.

På Facebook skrev Henrik Dahl imidlertid, at spørgsmålet om at flytte asylbehandlingen er en politisk afgørelse og ikke et anliggende for biskopper. ”Der er ikke et slagtersvar eller grønthandlersvar på, hvad man skal gøre. Og der er heller ikke et teologisk svar,” fastslog han med direkte adresse til biskopperne.

Også Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard, har været ude med riven over for biskopperne, som efter hendes mening gør sig til moralske overdommere over udlændingepolitikken.

På lederplads i flere af landets aviser har dommen over biskopperne også været hård.

Kristeligt Dagblad skrev ganske vist, at biskopperne – præcis som alle andre borgere – kan deltage i den offentlige debat. Men ifølge avisen bør de ikke udtale sig i flok, da de ikke udtaler sig på kirkens vegne. Og når de udtaler sig som enkeltpersoner, bør de tænke over, at deres grundholdninger kun flugter med de 15-20 procent af befolkningen, ”der ligger godt til venstre for Socialdemokratiet”. Derfor har biskopperne et ansvar for ikke at splitte, lød det i avisen.

Endelig fik biskopperne at vide, at politik selvfølgelig kan kritiseres. Men det skal ske med argumenter og ”ikke med kristendommen som moralsk kølle”, som avisens lederskribent formulerede det.

Når bølgerne er gået så højt om biskopperne, skyldes det, at det langt fra er første gang, at de angriber udlændingepolitikken. Flere har i årevis argumenteret for, at Danmark bør være mere åbent og tage imod flere flygtninge og immigranter.

I de seneste dage har flere af dem kritiseret, at de ukrainske flygtninge får særlig hjælp, fordi de kommer fra et nærområde. ”Der er ikke noget bibelsk belæg for, at det kun er folk fra vores nærområde, man skal hjælpe,« lød det fra biskop Marianne Gaarden i Jyllands-Posten, mens Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, appellerer til, at den medfølelse, der for tiden bliver ukrainerne til del, også bliver andre flygtninge til del.

Med disse udtalelser står biskopperne stejlt overfor det store flertal på Christiansborg og i befolkningen, som både står bag den stramme udlændingepolitik og deler et ønske om at give en særlig håndsrækning til de ukrainske flygtninge.

Dermed er biskopperne blevet en del af et politisk opgør, der handler om, hvor vidt udlændingepolitikken bør blødes op. Især hos de Radikale og i Enhedslisten trives der netop nu et håb om, at danskernes varme modtagelse af de ukrainske flygtninge kan føre til lempelser af udlændingepolitikken.

En af de radikale politikere, som tidligst var ude med det synspunkt, er den tidligere radikale udviklingsminister og nuværende radikale folketingskandidat, Christian Friis Bach. I Altinget kom han den 1. april med en opfordring til regeringen om helt at droppe planerne om at lave et asylcenter udenfor Danmark.

Set med hans øjne er det kun godt, at regeringen endnu ikke har nået at etablere dette center, for ellers havde de ukrainske flygtninge jo været nødt til at rejse til et center i Rwanda for at kunne søge om asyl i Danmark – lød det fra Christian Friis Bach.

Den udlægning skydes ned af Socialdemokratiet.

I et svar skrev den socialdemokratiske udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, at regeringen ikke kunne drømme om at sende rutefly med ukrainske flygtninge til et center uden for Europa.

”Vores forslag går ud på at bremse asyltilstrømningen til Danmark fra lande uden for Europa, så vi dels kan sikre kontrol med antallet, der kommer hertil, og dels sætte en stopper for den livsfarlige trafik over Middelhavet og langs migrationsruterne,” fastslog Rasmus Stoklund.

Han skrev også, hvorfor det efter hans mening er i orden at gøre forskel på syriske og ukrainske flygtninge. Hans pointe er, at Ukraine er en del af Europa, og at ukrainere er europæere: ”Der er med andre ord tale om flygtninge fra vores nærområde, og dem har vi en helt særlig forpligtelse over for.”

Tirsdag markerede også kultur- og kirkeminister, Ane Halsboe-Jørgensen, at hun er dybt uenig med biskopperne. Hun mener, at det er lodret forkert, når flere biskopper siger, at regeringens politik strider mod kristne værdier: ”22.000 mennesker er siden 2014 druknet på deres vej over Middelhavet i forsøget på at komme til Europa. Det er den virkelighed, vi lever med lige nu,” skrev hun og tilføjede, at regeringen vil arbejde videre på at etablere lokale centre udenfor Danmark.

Hvad bliver resultatet af disse politiske træfninger? Svaret er, at tidligere ville protester fra biskopper og partier som f.eks. de Radikale og Enhedslisten have gjort indtryk. Men i dag er de i høj grad hægtet af, når det handler om indretningen af udlændingepolitikken. For langt de fleste partier på Borgen skræmmer sporene fra 40-50 års indvandring ganske enkelt så meget, at de ikke har tænkt sig at bløde op. Heller ikke selv om biskopperne kalder politikken for ukristelig.

Thomas Larsen er politisk redaktør på Radio4 og står sammen med journalist, Pernille Rudbæk, hver onsdag klar med skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik i Radio4’s politiske program ‘Mandat’.

Hør mere om sagen i seneste afsnit af ’Mandat’ her:

Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Læs også

18.05.22

Ny formand i Kristendemokraterne: Man bliver slidt på posten

Marianne Karlsmose, er ny formand i Kristendemokraterne. Det er hun efter at Isabella Arendt i går meddelte at hun stopper som formand og derfor skifter Marianne Karlsmose sin næstformandspost ud med formandsposten, som hun havde fra 2002 til 2005. Isabella Arendt begrundede sit stop med at forholdet mellem hende og partiet over længere tid var…

Læs mere
17.05.22

Blå blok har mistet tilliden til Søstre mod vold og kontrol: – Vi vil bare smække pengekassen i nu

Det kommunale tilskud til foreningen Søstre mod vold og kontrol skal nu til afstemning i byrådet i Odense. Det sker efter et forslag er stemt igennem med flertal bestående af Venstre og Konservative i beskæftigelses- og socialudvalget. Den efterhånden omstridte forening Søstre mod vold og kontrol skal nu ind på det politiske bord i byrådet.…

Læs mere
17.05.22

Transportminister: Det er misforstået omsorg, når forældre kører deres børn i skole

På trods af, at 2022 er udråbt som cyklens år af politikerne på Christiansborg, viser flere undersøgelser, at færre danskere tager cyklen. Det gælder ikke mindst børn, som i stigende grad bliver kørt til skole fremfor selv at cykle. Ifølge Sundhedsstyrelsen faldt andelen af mindre børn, der cykler til og fra skole, med næsten 30…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet