Med Pernille Vermund i front skyder Nye Borgerlige løs mod Venstre og Konservative. Er forsøget på at samle blå blok allerede et overstået kapitel?
Der skydes igen med skarpt internt i blå blok på Christiansborg.
Da partilederne i tirsdags tørnede sammen i folketingssalen, gik Pernille Vermund til angreb mod især V-formand Jakob Ellemann-Jensen. Set med Nye Borgerliges øjne har Ellemann svigtet de øvrige blå partier til fordel for et nyt samarbejde med statsminister, Mette Frederiksen.
”Hvordan skal jeg pege på Venstres formand som statsministerkandidat, når I vælger at ignorere de blå mandater?” lød det indigneret fra Pernille Vermund. Hun mener, at Ellemann – sammen med den konservative leder, Søren Pape Poulsen – er gået for langt ved at skibe sig ind i det nationale kompromis sammen med S-regeringen, SF og Radikale.
Vermunds angreb udløste et resolut modsvar fra Ellemann.
Han forklarede, at for ham handler det om, hvad Venstre aftaler – og ikke om, hvem man aftaler det med. Han forsvarede det nationale kompromis, som blandt andet lægger op til et historisk løft af forsvarsudgifterne, løsner budgetloven for at kunne håndtere de store ekstra udgifter og baner vejen for folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni.
Set fra Ellemanns stol handler det nationale kompromis om at sikre friheden i en tid, hvor Vladimir Putins aggressive angrebskrig mod Ukraine har vist, at der fortsat findes totalitære stater, der er parate til at knægte friheden og stjæle land fra andre nationer.
”Jeg kommer ikke til at sige, at jeg er ligeglad med den frihed bare for at sidde på den plads,” sagde Jakob Ellemann-Jensen, mens han pegede mod statsministerens stol i folketingssalen.
Dermed var der dog ikke sat punktum for opgøret mellem Nye Borgerlige på den ene side og VK-partierne på den anden side.
I et blogindlæg i Jyllands-Posten samme dag skærpede Lars Boje Mathiesen Nye Borgerliges angreb mod V og K. Han mener, at Mette Frederiksen har udspillet Pape og Ellemann. Han er vred over, at V og K er gået med til at slække budgetloven. Han mener, at V og K skulle have insisteret på, at de kommende udgifter – som fra 2033 indebærer, at der hvert år skal findes 18 milliarder kroner ekstra til Forsvaret alene – bør findes ved hjælp af nye reformer.
”De accepterede ganske håbløst, at man da blot kunne låne og derved sende regningen i børneværelset,” skrev Lars Boje Mathiesen.
Torsdag gik partileder Pernille Vermund så igen i offensiven.
I et indlæg på sit partis hjemmeside sammenlignede hun Ellemann og Papes aftale med Mette Frederiksen med det samspil, som den tidligere DF-formand, Kristian Thulesen Dahl, havde med S-formanden.
”Den finger, DF rakte til Socialdemokratiet, blev til en hel arm og næsten hele kroppen, som Mette Frederiksen spiste sig igennem i et stort, politisk ædegilde,” skrev hun og fortsatte: ”For en måned siden serverede de to partiledere Søren Pape Poulsen og Jakob Ellemann-Jensen så sig selv som næste ret på Mette Frederiksens tallerken. Hun tog grådigt for sig.”
Derpå spurgte hun retorisk, hvor ”ædegildet” efterlader blå blok – og gav selv svaret: ”Oppe i luften og halvvejs nede i svælget på Mette Frederiksen. Hun spiser de to dyr, som skulle være de stolte borgerlige herskere på savannen.”
Hverken Ellemann eller Pape kan genkende sig selv i denne beskrivelse. Som i overhovedet ikke.
Tværtimod mener de, at de er med til at sikre, at Danmark omsider kommer til at opfylde NATO-målet om, at to procent af BNP skal bruges på Forsvaret. De er glade for, at forsvarsforbeholdet sendes til afstemning. Og de er enige i, at Danmark hurtigst muligt skal gøres 100 procent uafhængig af russisk gas – hvilket også er et af målene i det nationale kompromis.
Når det gælder beslutningen om at løsne budgetloven bag den økonomiske politik, har Ellemann og Pape understreget, at de ikke åbner en gavebod for regeringens støttepartier – sådan som Nye Borgerlige hævder.
Hér står fronterne. Og sådan bliver de formentlig stående et stykke tid.
For at forstå vreden hos Nye Borgerlige, skal vi skrue tiden tilbage, for i en længere periode er de blå partiledere faktisk rykket tættere på hinanden. Hos alle har der været en erkendelse af, at de skal vise vælgerne, at de kan samarbejde om for eksempel udlændingepolitik, sundheds- og ældrepolitik og økonomisk politik.
Af samme grund har Vermund gradvist nærmet sig VK-partierne og nedtonet Nye Borgerliges rolle som protestparti. Hun har søgt at justere sine krav til udlændingepolitikken, så Ellemann og Pape kan håndtere dem. Sidste forår medvirkede hun også til at få de blå partier med i den store aftale om landbrugets bidrag til den grønne omstilling, og hun har været med til at forberede nye forløb, hvor hun forventede, at de blå skulle spille sammen.
Efter vedtagelsen af det nationale kompromis føler Nye Borgerlige sig forrådt, og derfor skyder de nu mod V og K. Dertil kommer, at EU-afstemningen sender Nye Borgerlige på konfrontationskurs med V og K.
Det samme gælder i øvrigt for Dansk Folkeparti, hvor Morten Messerschmidt – præcis som Pernille Vermund – vil kæmpe indædt for at bevare forsvarsforbeholdet.
Samlet set venter en monumental opgave, hvis blå blok skal samles, og så har vi ikke engang nævnt, hvordan det skal lykkes for V, K, DF og Nye Borgerlige at spille sammen med Liberal Alliance, Moderaterne, Kristendemokraterne og formentlig et nyt parti med Inger Støjberg i spidsen.
På den baggrund behøvede statsminister Mette Frederiksen slet ikke at gå i clinch med Jakob Ellemann-Jensen i tirsdags. Hun erklærede sig blot enig i hans skildring af den forfærdelige situation i Ukraine.
Thomas Larsen er politisk redaktør på Radio4 og står sammen med journalist, Pernille Rudbæk, hver onsdag klar med skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik i Radio4’s politiske program ‘Mandat’.
Lyt til seneste afsnit her: