Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen har i spidsen for hver sin regering lovet reformer af sundhedsvæsenet. Uden at det skete. Men om få dage sker noget afgørende.
Kort før valgkampen buldrede løs i efteråret, lavede Megafon en måling, som kortlagde danskernes politiske dagsorden. Den viste, at sundhed var det tema, som mere end noget andet var afgørende for, hvor de ville sætte deres kryds på valgdagen den 1. november.
Ja, faktisk svarede 33 procent – eller hver tredje vælger – at de anså hospitaler og sundhed for at være det vigtigste politiske emne overhovedet.
Lyttede man til debatterne under valgkampen, lå politikerne på samme linje. Igen og igen fremhævede de, at sundhedsvæsenet stod på en brændende platform, og at reformer var nødvendige. Hellere i dag end i morgen.
Stor var overraskelsen derfor, da Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Jakob Ellemann-Jensen kort før jul præsenterede grundlaget for deres nye SVM-regering. For her fremgik det, at der skulle nedsættes en kommission, før renoveringen af sundhedsvæsenet kunne gå i gang.
Endnu mere mærkeligt er det, at denne historie efterhånden har udspillet sig en del gange.
Husker man tilbage til Lars Løkke Rasmussens sidste tid som statsminister for VLAK-regeringen, bebudede han en stor sundhedsreform. Men han nåede det ikke, inden han forlod Statsministeriet ved valget i 2019.
Da Mette Frederiksen tog over, lovede hun, at hendes smalle S-regering ville stå i spidsen for en omfattende reform. Så kom corona-epidemien, og i den situation var der hverken tid eller overskud til at lave det lovede løft.
Hør flere analyser af dansk politik netop nu i ‘Mandat’, der sender torsdage kl.11.05 (analysen fortsætter herunder)
Om få dage er regeringen imidlertid parat til at præsentere den strukturkommission, som skal udarbejde forslaget til en ny sundhedsreform. Som den nære fortid viser, er der ingen garanti for, at reformen bliver en realitet. Men mange i sundhedssektoren og på Christiansborg tror på det.
Det gør de, fordi behovet for et løft er så iøjnefaldende. Læser man regeringsgrundlaget, er udfordringerne da også beskrevet i usædvanlig klar tekst. Her står: ”Det danske sundhedsvæsen er presset. Mangel på medarbejdere, en utidssvarende organisation og et stigende antal patienter kræver fundamentale forandringer.”
Af samme grund blev der i regeringsgrundlaget lagt op til to ryk. Først skulle en akutplan på plads for at nedbringe de lange ventelister – hvilket regeringen har taget skridt til. Dernæst ville regeringen bane vej for fremtidens sundhedsvæsen. Og det handler især om at forbedre samspillet mellem sygehusene på den ene side og det nære sundhedsvæsen i kommunerne og hos de praktiserende læger på den anden side.
I dag arbejder de enkelte led i kæden ikke tæt nok sammen, og det koster ressourcer, det udløser fejl, og det skaber usammenhængende behandlingsforløb for patienterne.
Planen er, at kommissionen skal fremlægge sine forslag i foråret 2024, så den nødvendige lovgivning kan komme på plads i folketingssamlingen 2024/25.
Set i det lys kan det ikke undre, at så mange i sundhedssektoren lige nu sidder med tilbageholdt åndedræt. De er spændte på at se, hvem der bliver medlemmer af kommissionen. Og de venter i spænding på at kunne læse kommissoriet i sin helhed. Herunder det, som er skrevet med småt.
For udover at skulle tackle de store faglige udfordringer i sundhedssektoren vil kommissionen snart komme i karambolage med ømtålelige politiske temaer. Når man omtaler sundhedsvæsenets organisering, taler man for eksempel hurtigt om regionernes styring af sygehusvæsenet. Men skal regionerne fortsætte som i dag?
Oven i det kommer med garanti sværdslag med de faggrupper, som skal finde deres ben i et forandret sundhedsvæsen. Let bliver det ikke.
Når der alligevel er grund til at tro, at der vil ske ændringer – og forhåbentlig positive af slagsen – skyldes det, at der har været så mange tilløb, og at der er enighed om, at udviklingen skal ændres.
“På Christiansborg er partierne ret enige om diagnosen for sundhedssektoren. Men det svære venter. For nu skal politikerne bevise, at de også kan tilbyde en behandling”
I februar skrev de to topfolk fra Danske Regioner, formanden Anders Kühnau og næstformand Stephanie Lose, som siden er blevet økonomiminister, et avisindlæg. Her opregnede de flere af de mest presserende udfordringer: ”I fremtiden vil manglen på arbejdskraft være massiv. Vi vil være flere ældre borgere og markant flere, der lider af mere end én kronisk sygdom.”
De beskrev, hvordan landets hospitaler i dag behandler 330.000 flere patienter årligt end for blot 10 år siden. Og de fastslog, at udviklingen presser hospitalerne så meget, at den ganske enkelt er uholdbar.
I indlægget pegede de på fire udfordringer, som kommissionen bør zoome ind på:
For det første fastslog de, at sundhedsindsatsen uden for hospitalerne er udfordret på kvalitet og kompetencer. ”Når mere end 50.000 borgere over 65 år årligt bliver indlagt af årsager, der kunne have været forebygget, så peger det i retning af et centralt problem: Vores plejehjem og kommunale sundhedsindsatser understøttes ikke i tilstrækkelig grad af sundhedsfaglige kompetencer.”
De pegede også på, at flere områder i landet lider under skæv lægedækning, samt at borgerne i disse områder ofte er mere syge og har kortere levetid. ”Det er skævt. Og det bliver dobbeltskævt, når de samme borgere derfor i langt højere grad bliver indlagt med sygdomme, der kunne have været grebet i opløbet. For det vil ofte føre til indlæggelser på et hospital i områder, som tilsvarende er presset af manglen på speciallæger.”
Endelig fastslog de, at prioritering er nødvendig. ”Vi skal gøre alt, hvad vi kan – men vi kan ikke alt uden at skele til finansiering og bemanding af det offentlige sundhedsvæsen,” lød konklusionen.
På Christiansborg er partierne ret enige om diagnosen for sundhedssektoren. Men det svære venter. For nu skal politikerne bevise, at de også kan tilbyde en behandling. Men først skal de altså lige have en kommission til at se på sektoren én gang til.
Thomas Larsen er politisk redaktør på Radio4 og står sammen med journalist, Pernille Rudbæk, klar med skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik i det politiske program ‘Mandat’, der sender live torsdage kl. 11.05 på Radio4.