Blogartikel

Putins krig baner vejen for kæmpe dansk grøn satsning

Klumme af Thomas Larsen, politisk redaktør på Radio4

Regeringen sætter turbo på den grønne omstilling – og et politisk flertal vil være med. Vladimir Putins krig mod Ukraine har gjort danske politikere stålsatte i forhold til at sætte ekstra fart på den grønne omstilling.

Det er altid nemmere at lufte grønne ambitioner end at gennemføre dem.

Sandheden i de ord kommer statsminister, Mette Frederiksen (S), til at mærke i de næste uger, når hun sammen med et politisk flertal i Folketinget lægger sporene ud til næste fase af den grønne omstilling af Danmark.

Ifølge tirsdagens udspil fra regeringen ”Danmark kan mere II” opvarmes ca. 400.000 danske hjem i dag med naturgas. Fremover skal de koble sig på fjernvarme eller installere varmepumper. Nogle vil få støtte, men mange kommer selv til at betale for udskiftningen af gasfyret, og det vil næppe udløse klapsalver hos alle.

Regeringen lægger også op til, at der skal opstilles flere vindmøller på land, fordi en markant større del af fremtidens energi skal komme fra vind. Da det skal gå stærkt, vil regeringen rydde ud i bureaukratiet. Det kan lyde smukt, men i praksis kan det blive sværere for borgere at gøre indsigelse, når møllerne skal sættes op. Flere eksperter advarer af samme grund om, at der kan komme vrede lokale protester rundt om i landet.

Endelig vil regeringen gennemføre en ny grøn skat for landets virksomheder, som skal betale en afgift, når de udleder CO2. Forslaget til den nye skat blev præsenteret onsdag, og ifølge regeringen vil den sikre reduktioner på 3,7 mio. ton CO2 i 2030. Dermed rykker Danmark pludselig et stort skridt nærmere i forhold til at nå klimamålet om, at udledningen af CO2 i 2030 skal være reduceret med hele 70 procent.

Ikke alle virksomheder skal betale den nye skat i fuldt omfang, for det vil være den direkte vej til lukning af for eksempel Aalborg Portland. Samtidig skal der oprettes en grøn omstillingsfond, som skal hjælpe de virksomheder, der har sværest ved at omstille sig.

Nogle vil mene, at skridtene er for vidtgående.

Andre vil sige, at planerne skulle have været endnu mere ambitiøse. Sandheden er, at der er tale om store skridt, der nu vil speede den grønne omstilling markant op.

En af grundene til, at det kommer til at gå så stærkt, handler selvfølgelig om den brutale russiske angrebskrig mod Ukraine. Europa er med ét slag vågnet op til den pinagtige kendsgerning, at mange europæiske lande i dag er ekstremt afhængige af leverancer af gas og olie fra Rusland.

Det faktum har udløst den bizarre sikkerhedspolitiske situation, at Europa på den ene side sender våben til Ukraine og forsøger at lamme den russiske økonomi med sanktioner. Men samtidig pumper det selvsamme Europa enorme beløb i den russiske statskasse som betaling for den energi, som især Tyskland og flere østeuropæiske lande er dybt afhængige af.

Målt op mod denne virkelighed står Danmark stærkt: Vi er ikke ret afhængige af russisk gas. Dansk økonomi er stærk, hvilket åbner for de nødvendige investeringer i nye energiformer. Og endelig råder Danmark over gasfelter, som kan bruges i en overgang, når vi skal frigøre os fra de russiske leverancer.

Som regeringen selv fastslår det i sin nye plan, kan Danmark allerede næste år – når Tyra-feltet i Nordsøen igen er i drift– producere mere gas, end vi bruger.

Kaster vi blikket mod Christiansborg, tegner det også til relativt fredelige forhandlinger.

Jo, der vil være diskussion om, hvor hurtigt de nye planer kan gennemføres. Det vil blive debatteret, hvordan man kan hjælpe borgere, som skal have fjernet gasfyret. Der vil også opstå diskussioner om antallet af de vindmøller, der skal opføres, og flere partier vil advare mod at køre borgerne over lokalt.

Men retningen er der ingen tvivl om: Et stort politisk flertal vil geare yderligere op for den grønne omstilling. Det gælder især de partier, som i begyndelsen af marts gik sammen med regeringen i det nationale kompromis om Danmarks sikkerhedspolitik kort efter Ruslands invasion af Ukraine.

Sammen med Venstre, Konservative, Radikale og SF vedtog regeringen, at Danmark skal gøres 100 procent uafhængig af russisk gas og olie. Og det mål står ved magt.

Det betyder ikke, at partierne er enige om alle elementer i de nye planer, men de er enige om hovedmålet.

Et politisk flertal er også parat til at vedtage en ny CO2-beskatning af de danske virksomheder, og i dansk erhvervsliv har man for længst indstillet sig på, at den bliver en realitet. Langt fra alle er tilfredse med regeringens aktuelle udspil, men en voksende del af dansk erhvervsliv ser i dag den grønne omstilling som en nødvendighed. Samtidig har et stigende antal virksomheder stor succes med at sælge grønne, bæredygtige og energieffektive løsninger. De eksporterer i dag energiteknologi for mere end 100 mia. kr. årligt, og i 2020 udgjorde denne eksport næsten 12 procent af den samlede danske vareeksport.

Ser vi på vælgerne, står den grønne omstilling også højt på dagsordenen.

Men det er klart, at regeringen kommer på overarbejde, når flere hundrede tusinde danskere snart kommer til at mærke konsekvenserne af omstillingen på egen krop – og især pengepung.

Derfor bliver det også afgørende for regeringen, at den lever op til løftet om, at alle husejere med gas- eller oliefyr senest ved årsskiftet har fået et brev med klar besked om, hvorvidt de kan få fjernvarme eller skal have en varmepumpe. Det vil nok også være klogt, hvis regeringen og de øvrige partier hurtigt får skabt klarhed over, hvem der præcis kan få støtte, og hvem der ikke kan.

Thomas Larsen er politisk redaktør på Radio4 og står sammen med journalist, Pernille Rudbæk, hver onsdag klar med skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik i Radio4’s politiske program ‘Mandat’.

Lyt til seneste afsnit her:

 

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Læs også

05.10.22

Alle valgkampes moder ruller nu i gang

Valget er en realitet. Forude venter en af historiens mest usædvanlige og uforudsigelige valgkampe. Så skete det! Efter et af historiens længste tilløb er folketingsvalget tirsdag den 1. november en realitet. Nu er der formelt sparket gang i en af de mest uforudsigelige valgkampe i årevis, hvor kun de overmodige og overfladiske tør udtale sig…

Læs mere
05.10.22

Mette Frederiksen udskriver valg: S går efter bred regering

Statsminister Mette Frederiksen skifter taktik og går efter at danne en regering med partier fra begge blokke. Socialdemokratiet dropper at gå til valg på en etpartiregering og går i stedet til valg på en bred regering. Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag på et pressemøde på Marienborg. Hør reaktioner og analyser her: Folketingsvalget bliver…

Læs mere
05.10.22

Hver tiende S-vælger er under 30 år: “Det er for dårligt”

Forud for Folketingsvalget er regeringspartiet et af de partier, som har færreste unge vælgere. Kun 10 procent af de socialdemokratiske vælgere er under 30 år gamle. Det skriver Mandag Morgen. Og det er ikke godt nok, det mener folketingskandidat for Socialdemokratiet, 20-årige Nikoline Prehn. ”Jeg er ret ærgerlig over sådan en måling. Der er to…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet