Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund fra Moderaterne skal lande en stor reform af universitetsuddannelserne. Dermed kaster regeringen sig ud i et nyt stort opgør.
Røgen fra slaget om store bededag er knap nok lettet, før statsminister, Mette Frederiksen, og SVM-regeringen styrer mod et nyt voldsomt opgør.
I centrum står regeringens ønske om at afkorte kandidatuddannelsen, der er en overbygning på bacheloruddannelsen, fra to til et år.
Da statsminister, Mette Frederiksen, den 31. januar holdt sin nytårstale, fremhævede hun, at regeringen ønsker mere fokus på indholdet frem for længden af en universitetsuddannelse.
Det er hendes drøm, at flere unge får en bedre uddannelse, og at de uddanner sig inden for områder, hvor der er masser af beskæftigelse og muligheder, både når det gælder den offentlige og private sektor.
I regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” står der blandt andet, at regeringen vil etablere ”nye fleksible uddannelsesveje på universiteterne ved at omlægge op imod halvdelen af kandidatuddannelserne til et-årige kandidatuddannelser med et tydeligt arbejdsmarkedssigte og ved at oprette flere erhvervskandidatuddannelser”.
Omlægningen skal gå hånd i hånd med, at kvaliteten løftes med mere undervisning, mindre hold og bedre vejledning. Oven i det skal der være bedre muligheder for efteruddannelse for de unge, der tager den et-årige kandidatuddannelse, så de senere kan tilegne sig ny viden og nye kompetencer. De skal blandt andet have garanti for, at de kan vende tilbage til universitetet for at dygtiggøre sig efter to års beskæftigelse.
Hvis du er interesseret i flere analyser om regeringen og dens arbejde, så lyt til ‘Eksperimentet på midten’ (Analysen fortsætter herunder)
I universitetsverdenen – og her taler vi både om rektorer, undervisere og studerende – frygter man imidlertid, at regeringen forringer uddannelserne.
I erhvervslivet er man mere delt. Store erhvervsorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv er generelt positive over for reformer. De vil også gerne have flere erhvervsrettede uddannelser, og de støtter planen om at skære et år af kandidatuddannelserne, så længe det ikke går ud over kvaliteten.
Men de frygter omvendt, at regeringen vil skære i længden på for mange uddannelser, og de mener af samme grund, at en lang række uddannelser bør fredes. Det gælder især for uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik.
“Det er uddannelser med en meget høj studieintensitet og en meget lav dimittendarbejdsløshed, og som erhvervslivet virkelig efterspørger,” siger Emil Fannikke Kiær fra Dansk Industri til Børsen. Han mener i stedet, at man bør se kritisk på uddannelser inden for humaniora og samfundsfag, hvor kvaliteten og intensiteten efter hans mening er meget lav, og hvor arbejdsløsheden for de nyuddannede er høj.
DI og Dansk Erhverv fastslår også, at det ikke skal være arbejdsgiverne, der skal betale for, at flere i fremtiden kan uddanne sig senere i livet.
Mere positive signaler kommer der fra SMVDanmark, der samler landets små og mellemstore virksomheder. Her noterer direktør, Jesper Beinov, at Danmarks fremtid næppe står og falder med, at samtlige unge, der tager en universitetsuddannelse, bruger mindst fem år på det. Han peger på, at uddannelserne stammer fra en tid, hvor de studerende skulle videre i forskningsverdenen. Men i dag fortsætter de færreste inden for forskning. De bliver i stedet ansat i det private erhvervsliv, herunder hos SMV’erne, og det er godt, fastslår han.
”Kernen i debatten er, om vores uddannelser er indrettet, så de svarer til arbejdsmarkedets behov. Her er vi som de små og mellemstore virksomheders organisation meget optaget af, at der er nok uddannede fra de såkaldt hårde fag, STEM-fagene,” noterer han.
Han mener, at den rigtige løsning i forhold til nogle uddannelser vil være at skære i antallet af uddannelsespladser og måske samle uddannelserne i færre forskningsmiljøer – hvilket bør ske i samspil med erhvervslivet. Det er vigtigt at undgå at skabe discountuddannelser, og derfor skal antallet af timer op, så studieintensiteten øges i det år, som de studerende får på kandidatuddannelsen.
Endelig påpeger han, at der ikke kun skal være fokus på universiteterne. I de næste 10 år vil der komme til at mangle op mod 80.000 dygtige faglærte, og det bør der efter hans mening være langt mere opmærksomhed omkring.
I regeringen har meningerne været delte. Internt har især Mette Frederiksen og Socialdemokratiet været bannerførere for forslaget, mens Venstre og Moderaterne har været mere kritiske.
Enkelte – men solide – støtter
Før valget frygtede Venstre, at forslaget om at forkorte uddannelserne nemt kunne ende med at svække uddannelserne. Også Moderaterne advarede mod at skære. Men nu står det altså i regeringsgrundlaget, og det bliver uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund, fra Moderaterne, der skal realisere reformen.
Hun ved, at kritikerne står parat, og forud for lanceringen af regeringens udspil har hun givet flere interviews, hvor hun forsøger at afparere kritikken. I Politiken har hun slået fast, at det vil være forkert bare at uddanne i kortere tid, og hun understreger, at regeringen netop ønsker, at flere unge vender tilbage til universitetet for at uddanne sig senere i livet.
Hvor voldsomt stormen mod regeringen, får vi snart at se. Støtten vil ikke være stor, dog har den en vigtig alliereret i den anerkendte professor i økonomi, Nina Smith, som har været med til at udvikle planen, og som længe har talt for uddannelser, der fører flere unge hen til de områder, hvor der er job.
Regeringen kan også skele til den verdenskendte organisation, World Economic Forum, som mener, at verden befinder sig i den fjerde industrielle revolution, præget af blandt andet masser af digitalisering og nye teknologier. Derfor har organisationen slået på det vigtige i, at langt flere får større indsigt og træning i ny teknologi. Det dur ifølge WEF heller ikke at tro, at man kan ruste sig til et langt arbejdsliv alene med den uddannelse, man tager, når man er ung. I stedet spår World Economic Forum, at de stærkeste og mest succesrige nationer bliver dem, der formår at skabe relevante uddannelser og åbne for efteruddannelse i stor skala, så borgerne kan tilegne sig nye færdigheder gennem hele livet.