For første gang i årtier kan der blive en borgerlig tvekamp om, hvem der skal være borgerlig statsminister – hvis blå blok vinder valget. Den konservative leder, Søren Pape Poulsen, har lovet at melde ud efter sommerferien. Og det er nu!
Den kommende valgkamp tegner ikke alene til at blive historisk på grund af de mange nye partier, der stiller op. Den kan også for første gang i mere end 30 år blive præget af, at to borgerlige ledere – Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen – begge vil kæmpe for at blive statsminister.
I årtier har Venstre haft monopol på at levere den borgerlige statsministerkandidat – og statsminister. Sådan har det i realiteten været lige siden, at den tidligere V-formand Anders Fogh Rasmussen udfordrede og vandt stort over den socialdemokratiske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, ved valget i 2001.
Efter Fogh fik Lars Løkke Rasmussen som V-formand to omgange som landets regeringschef.
I alle disse år stillede de Konservative ikke med en statsministerkandidat.
Papes chance
Men nu tyder alt på, at Søren Pape Poulsen om meget kort tid træder frem på scenen som statsministerkandidat, og i kredsen omkring ham håber man, at Søren Pape Poulsen kan gøre den tidligere konservative formand, Poul Schlüter, kunsten efter og ende med at vinde Statsministeriet.
Endnu har Søren Pape Poulsen ikke meldt ud, men på folkemødet på Bornholm lige før sommerferien lovede han, at han snart ville komme med sit svar: ”Det kommer, inden vi går til folketingsvalg. Nu skal folk lige have lov til at holde ferie og tænde op i grillen, så skal jeg nok komme med en melding ikke så lang tid efter,” sagde han.
I dag er langt de fleste danskere vendt hjem fra ferie, valget er rykket tæt på, og det er derfor blevet tid til, at Pape leverer svaret.
Allerede før ferien så han stadigt flere tegn på, at det rent faktisk ville være muligt at besejre rød blok, og de aktuelle meningsmålinger har kun bekræftet ham i, at statsminister, Mette Frederiksen, er mere svækket end på noget tidspunkt i sin regeringsperiode, og at det vil være muligt at sikre et vagtskifte på valgaftenen.
Samtidig kan han notere, at han fortsat ligger i top, når danskerne i diverse målinger bliver bedt om at pege på den mest troværdige og populære partileder. I målingerne slår han også V-formand Jakob Ellemann-Jensen med længder, når vælgerne skal udpege den leder, de helst ser som borgerlig statsministerkandidat.
Tæt løb
Venstre er fortsat det største borgerlige parti, men udviklingen i størrelsesforholdet mellem V og K har entydigt været til fordel for Konservative siden valget i 2019. Dengang fik V med Lars Løkke Rasmussen i spidsen støtte fra 23,4 procent af vælgerne, mens partiet med Ellemann i front ifølge den seneste måling fra Voxmeter ligger på 15,2 procent. Ved sidste valg fik K omvendt kun støtte fra 6,6 procent, mens partiet nu er vokset til 12,5 procent ifølge Voxmeter.
Kort sagt ligger V og K tættere på hinanden end i mange år. Oven i det satser Pape på, at det ikke alene bliver antallet af mandater i henholdsvis V og K, som kommer til at afgøre, hvem der kan blive borgerlig statsminister – hvis der bliver blåt flertal.
Pape lægger nemlig op til, at udfaldet af tvekampen mellem to borgerlige statsministerkandidater også må afhænge af, hvem de øvrige borgerlige partier vil have til at stå i spidsen for en ny blå regering.
Hvis Inger Støjberg og Danmarksdemokraternes himmelflugt i målingerne holder på valgdagen, kan det blive en afgørende fordel for Pape. De færreste tror nemlig, at Støjberg vil pege på Ellemann som ny statsminister, hvis Pape melder sig på banen.
Massivt pres
Hvis – og det tror denne iagttager – at Søren Pape Poulsen stiller op, er det i 11. time, for han er i stigende grad blevet anklaget for at nøle. I foråret fyldte han heller ikke i samme grad som Jakob Ellemann-Jensen, der helt åbenlyst trivedes i kampen for få danskerne til at stemme ja ved afstemningen om forsvarsforbeholdet. I de mange debatter kunne Ellemann igen og igen henvise til sin baggrund som officer, hvilket gav ham pondus, når diskussionerne handlede om krigen i Ukraine, og som glødende europæer brændte han tydeligvis for at vinde afstemningen.
Forløbet styrkede Ellemann og forlenede ham med større slagkraft som formand og statsministerkandidat. Men i den konservative lejr tror man på, at Pape kan vinde kampen mod Ellemann, eftersom den konservative formand er mere populær og appellerer til en bredere del af befolkningen.
Efter weekenden venter et konservativt sommergruppemøde, hvor det bliver uhyre vigtigt for Pape at få præsenteret sit politiske program og sine mærkesager.
I det øjeblik, han melder sit kandidatur, vil presset stige på ham og partiet, ikke mindst fra rød blok.
Blå kritik
Han vil givetvis heller ikke høste klapsalver fra Venstre, og der vil være borgerlige stemmer, som vil kritisere ham for ikke at bakke op om Ellemann som statsministerkandidat. Kritikken vil gå på, at to borgerlige kandidater vil være med til at udstille den manglende samling i blå blok og dermed skabe større forvirring blandt vælgerne.
Kritikken vil næppe gøre indtryk på Pape. Dels har Venstre satset på valgfrihed som et af partiets afgørende slogans op til valget, og hvis Pape stiller op, vil han netop give vælgerne mulighed for at vælge. Dels betyder Papes bredere folkelige appel, at borgerlige vælgere kan få et alternativ til Ellemann, og det kan samlet set styrke blå blok.
Tilbage i 1982 lykkedes det for den undervurderede Poul Schlüter at udmanøvrere den daværende V-formand, Henning Christophersen, og det gjorde ondt på V. Men det førte også til borgerligt styre i mere end 10 år.
Thomas Larsen er politisk redaktør på Radio4 og står sammen med journalist, Pernille Rudbæk, klar med skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik i det politiske program ‘Mandat’, der sender live onsdage kl. 11.05 på Radio4.