Blogartikel

Sådan får du styr på børneopsparingen

Mange forældre vil gerne lægge til side til deres børn. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan du gør det, hvis du gerne vil sikre en solid børneopsparing til ungerne. I denne artikel giver ’Overskud’s ekspert sine bedste råd til børneopsparingen.

 

Du kender måske den der nagende dårlige samvittighed: ”Hvorfor har vi ikke fået styr på en opsparing til børnene?” Den gode nyhed er, at du absolut ikke er alene. Mange børneforældre vil gerne etablere en børneopsparing, men får af alle mulige mere eller mindre gode grunde ikke gjort noget ved det.

Sådan var det også for direktør Jacob Munk-Stander, der er en af eksperterne i Radio4-programmet ’Overskud’.

– Under barselsorloven for vores andet barn besluttede vi os for at få styr på børneopsparingerne, men vi opdagede hurtigt, at området er vildt komplekst. Og det burde det jo ikke være. Vi vil jo bare det bedste for vores børn, forklarer han og siger, at netop de komplekse regler for børneopsparinger i Danmark formentlig holder mange forældre fra at spare op.
Jacob og hustruens overvejelser førte til ideen med online-tjenesten Tobi, der forsøger at gøre børneopsparinger enkle for forældrene, og nedenfor deler han nogle af sine bedste råd:

Råd #1: Find dit formål med at spare op

Når man taler med andre børneforældre, kan man hurtigt blive revet med og tænke, at det kun kan gå for langsomt med at starte en børneopsparing. Men ifølge Jacob Munk-Stander er det en god idé først at afklare med sig selv, hvorfor man overhovedet sparer op:

– Det er godt at have et formål med sin børneopsparing. Eksempelvis udbetaling til en lejlighed, en cykel eller arbejdscomputer. Det er jo ikke sikkert, at barnet vil bruge pengene, som man tænker, men det med at have et formål i tankerne, gør det også lettere at finde ud af, hvor meget man skal spare op, siger han. Samtidig giver det et håndgribeligt billede af, hvad hele familien sigter imod på vegne af børnene, og det kan øge motivationen for at komme i gang og fortsætte opsparingen igennem årene.


Råd #2: Bare kom i gang

Dette råd virker indlysende, men som Jacob Munk-Stander påpeger, så strander mange forældres drømme om børneopsparinger på en blanding af apati, komplicerede regler og manglende overskud.

– Hvem pokker har tid til at tænke på sine børns langsigtede opsparing, når man har bleer og legeaftaler og alt muligt andet? Men børneopsparinger er ligesom pensionsopsparinger: Jo tidligere man kommer i gang, jo større afkast kan du nå at få, siger han.

– Der er ikke noget rigtigt eller forkert i forhold til, hvor meget man overfører til sit barn. Det vigtigste er, at man har råd til at undvære pengene i dagligdagen. Men hvis man eksempelvis sparer 5.000 kr. op om året, indtil barnet fylder 21 år, så bliver det til 105.000 kr., siger han.


Råd #3: Vælg, hvordan du vil spare op

Mange forældre vælger at bruge bankernes børneopsparingskontoer til at spare op. Her står pengene trygt og godt, indtil barnet er gammelt nok til at få pengene. Men børneopsparingskonti er ikke så gode som i gamle dage:

– Renten på en børneopsparingskonto er historisk lav. Faktisk får dit barn i gennemsnit kun 0,1 procent i rente, forklarer Jacob Munk-Stander og tilføjer, at det betyder, at børneopsparingen lige så stille bliver mindre værd.

– Det, som mange glemmer er, at mens du sparer op til dit barn, så stiger priserne i samfundet. Det er det, vi kalder inflation. Og det betyder, at værdien af opsparingen lige så stille udhules – medmindre du beslutter dig for at gøre noget ved det, siger han og peger på, at man i stedet for børneopsparingskontoen kan vælge at investere pengene.


Råd #4: Find din risiko-appetit

”Kære søn, her skulle du have haft din børneopsparing, men der var desværre et par aktier, der ikke var helt så gode, som jeg troede, så…”

Hvis du får koldsved ved tanken om at skulle investere i aktier på vegne af dit barn, så maner Jacob Munk-Stander til besindighed.

– Man skal aldrig være der, hvor man ikke kan sove om natten, fordi aktiemarkedet har haft en dårlig dag eller uge. Du skal vælge en risikoprofil, som passer til dig, siger han. Han mener dog stadigvæk, at det for langt de fleste vil være bedre at investere børnenes opsparing, end at have den stående på en børneopsparingskonto.

– Aktiemarkedet går måske op og ned i perioder, men giver over tid alligevel et langt højere afkast end kontantrenten. Hvis du eksempelvis sætter 72.000 kr. på en børneopsparingskonto, så ender du med blot 1.125 kr. i rente efter 21 år, mens det samme beløb investeret i aktiemarkedet vil kunne give 83.500 kr. i afkast ved gennemsnitligt 5% i årligt afkast – altså oveni dine 72.000 kr., siger han. Og man behøver ikke at sidde og vælge enkelt-aktier, siger Jacob Munk-Stander.

– Du kan investere i et aktie-indeks, en ETF eller gennem en investeringsforening. Så kan du sove roligt og lade opsparingen passe sig selv, siger han.

 

Hvad med skatten?

Hvordan du beskattes, afhænger af hvordan du strikker din børneopsparing sammen. Nedenfor kan du se forskellene:

  • Børneopsparingskonto:
    • Renter, afkast og udbytte er skattefrit
  • Aktiedepot i barnets navn
    • Du kan bruge barnets frikort, hvis det du investerer i, beskattes som kapitalindkomst.
    • Hvis det, du invester i, beskattes som aktieindkomst, skal dit barn betale 27% i skat af gevinster op til 56.500 kr. (2021) – herefter beskattes det med 42%.
  • Aktiesparekonto
    • Du kan kun investere i produkter, beskattet som aktieindkomst, og her skal dit barn kun betale 17% i skat.
    • Opsparingen er lagerbeskattet – det vil sige, at der skal betales skat årligt.

Du kan høre hele programmet om børneopsparing lige her.

Du kan også få en introduktion til det at investere i programmet her.

 

Lyt til ’Overskud’ på Radio4 hver tirsdag kl. 13-14, eller når det passer dig på podcast.

Find din Radio4 FM frekvens her.

Læs også

27.09.21

Organisation efterlyser flere seniorer i byrådene

Danskere over 70 år er en af de grupper, der er repræsenteret mindst i kommunalbestyrelserne i forhold til, hvor stor en del af befolkningen, de udgør. Ifølge tal fra kommunalforsker Roger Buchs bog “Den vigtigste politik” er ældre over 70 år, dem der er næstdårligst repræsenteret i kommunalbestyrelserne. Det er kun dem, der står uden…

Læs mere
24.09.21

Sofie tog ikke imod tilbud om celleskrab: “Jeg ville ønske, jeg havde fået mere information”

Når man fylder 23 år, får man som kvinde en invitation til en screening for livmoderhalskræft – det man også kalder for et celleskrab. Men halvdelen af de førstegangsinviterede tager ikke imod tilbuddet. En af dem er Sofie Bregnhøj, som i to år ikke tog imod tilbuddet: “Jeg husker tydeligt, at jeg får en besked…

Læs mere
23.09.21

Danske Uber-chauffører står bag socialt bedrageri for millioner

I over 400 sager har Uber-chauffører uretmæssigt modtaget sociale ydelser samtidig med, at de har haft indtægter fra transporttjenesten. Tilbagebetalingskravet lyder på næsten 20 millioner kroner. Over 100 chauffører er politianmeldt. Det er Skattestyrelsen, der har fundet frem til i alt 1.498 personer, der i 2016 og 2017 havde indtægt som chauffører for Uber, og…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet