Efter flere store aftaler – herunder rammeaftalen om Forsvaret – er Christiansborg for alvor ved at lukke ned for sommeren. I regeringslejren håber man på en genstart af SVM-projektet efter ferien.
Da Mette Frederiksen præsenterede SVM-regeringen i december, var budskabet, at Danmark stod over for så svære udfordringer, at kun en flertalsregering ville have styrken til at trække nationen ud af krisen.
Genlæser man regeringsgrundlaget, ”Ansvar for Danmark”, var sætningerne blytunge af alvor.
Hør meget mere dansk politik og analyser her (analysen fortsætter herunder)
Det blev fastslået, at de tre regeringspartier var forskellige. Men de havde fundet sammen i en ”dyb erkendelse af, at Europa og Danmark står over for flere, mere komplekse og kritiske udfordringer, end vi har gjort i årtier.”
Udfordringerne blev listet op.
”Først ramte pandemien. Så blev de globale forsyningskæder usikre. Rusland angreb Ukraine. Der er nu krig i Europa. Det har skabt en energikrise, der blandt andet har været med til at skabe en rekordhøj inflation. Samtidig er der risiko for, at den europæiske økonomi går i recession, hvilket uundgåeligt vil sætte sig i stigende arbejdsløshed. Dertil kommer vor tids største udfordring: Klima- og biodiversitetskrisen,” lød nogle af de første sætninger i det 58 sider lange regeringsgrundlag.
Der blev samtidig advaret om, at de mange kriser ”griber ind i hinanden” og ”forstærker hinanden”.
”Vi kan hurtigt miste grebet om dem og om økonomien, hvis vi træffer de forkerte beslutninger – eller undlader at træffe de rigtige beslutninger. Det vil få stor betydning for vores børn og børnebørn, hvis vi som politikere svigter vores ansvar,” lød beskeden fra Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen.
Ny fortælling om regeringens mission
Set i bagklogskabens ulideligt klare lys kan formuleringerne se malplacerede ud i dag, hvor danskerne har kurs mod sommerlandet. Hvilket de kan have i bevidstheden om, at økonomerne jubler over, hvor bomstærk dansk økonomi er netop nu.
Retfærdigvis skal det siges, at der VAR grund til sortsyn sidste efterår. Men det står også klart, at Mette Frederiksen var længe om at indse, at Danmark kom langt hurtigere og stærkere ud af krisen end forventet.
Det har både hun og regeringstoppen imidlertid forstået nu. Og de ved også, at regeringen efter ferien skal stå klar med en ny fortælling om SVM-regeringens mission, ligesom de skal kunne fortælle, hvad de vil bruge de mange klingende mønter i Finansministeriets skattekiste til.
Forslaget til finanslov for 2024, som præsenteres i august, og 2030-planen, der offentliggøres i efteråret, vil vise, at regeringen har mulighed for at investere og bruge penge. Den pointe er sunket ind i både S, V og M, og det vil udløse en armlægning i regeringstoppen om, hvor mange penge der skal investeres i velfærd og hvor mange der skal kanaliseres ud i skattelettelser. Det kan godt blive en hård styrkeprøve. Men det er trods alt mere bekvemt for en regering at have penge – end det modsatte – og bliver regeringstoppen enige om en overbevisende plan, kan det være med til at give regeringen en ny start.
Der er dog også udfordringer, der består.
Regeringsgrundlaget fastslår korrekt, at befolkningen ændrer sig i de kommende år med flere børn og flere ældre, mens andelen af borgere i den erhvervsdygtige alder falder. Og selv om dansk økonomi er bomstærk og gør det muligt at investere i for eksempel børneinstitutioner, skoler, sundhed og ældreomsorg, bliver den store udfordring at finde arbejdskraft.
Sidste chance
Derfor er det heller ikke slut med reformer, der skal øge arbejdsudbuddet, og derfor er diskussionen om mere udenlandsk arbejdskraft heller ikke ovre. Tværtimod vil der komme skarpt fokus på, hvordan der kan findes folk til de ledige stillinger i både den offentlige sektor og rundt om i landets virksomheder.
Regeringen har endnu ikke sin køreplan klar for efteråret. Men i regeringspartierne ved man, at omsvinget i økonomien kan skabe afsæt for en genstart. Og selv centrale ministre bruger rent faktisk udtrykket en ”genstart” af regeringen i erkendelse af, at den har haft en både svær og turbulent start. Titusinder af vælgere har forladt de tre regeringspartier, og de skal hentes tilbage, hvis det står til S, V og M.
Skal der være en reel chance for at skabe en genstart kræver det imidlertid som minimum en vis klarhed over ledelsesforholdene.
I månedsvis har både Venstre og hele SVM-projektet lidt under Jakob Ellemann-Jensens lange sygefravær. Dernæst har Mette Frederiksens kandidatur til posten som NATOs generalsekretær udløst massiv uro.
For regeringen og Venstre er det vigtigt, at Ellemann vender tilbage som en driftssikker partiformand og forsvarsminister. De fleste håber, at han formår det – men mange frygter, at han ikke klarer det. I Socialdemokratiet håber man på, at den ventede forlængelse af Jens Stoltenbergs periode som NATO-generalsekretær vil skabe ro. Men man ved også godt, at det kun er en stakket frist. For der skal jo senere findes en ny frontfigur for forsvarsalliancen.
Én ting er sikker: En genstart vil kun kunne lade sig gøre, hvis Frederiksen, Ellemann og Løkke står sammen om at skabe den. De har haft et forsøg. Det har – diplomatisk sagt – kun været en betinget succes. Og de får næppe et tredje forsøg.
Thomas Larsen er politisk redaktør på Radio4 og står sammen med journalist, Pernille Rudbæk, klar med skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik i det politiske program ‘Mandat’, der sender live torsdage kl. 11.05 på Radio4.