Søren Pape Poulsen blev kritiseret for at fedtspille, inden han trådte frem som statsministerkandidat. Der er dog intet fedtspil over hans 2030-plan, som lægger op til et frontalt opgør med Mette Frederiksen og S.
Det bliver en stram finanslov.
Sådan har budskabet igen og igen lydt fra finansminister, Nicolai Wammen, før præsentationen af regeringens finanslovsforslag for 2023. Når han har haft travlt med at fortælle det, skyldes det, at han gerne ville forberede danskerne på, at der venter turbulente tider forude: Krigen i Ukraine, skyhøje energipriser, stigende inflation og risiko for recession i mange EU-lande skaber massiv usikkerhed.
For dansk økonomi bliver udfordringerne ikke mindre komplekse af den akutte mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor og i private virksomheder rundt om i landet. Masser af stillinger bliver ikke besat – hvilket en spritny analyse fra Dansk Erhverv har dokumenteret.
Regeringen har valgt at præsentere et forsigtigt finanslovsudspil, hvor et hovedmål handler om at undgå at puste til inflationen, sådan som Wammen formulerede det ved præsentationen af udspillet. Set fra Finansministeriet er det vigtigt at dæmpe den økonomiske aktivitet på grund af den høje inflation og høje beskæftigelse.
Med præsentationen har regeringen fremlagt sit sidste finanslovsforslag. I hvert fald i denne omgang. Som bekendt er Mette Frederiksen tvunget til at udskrive valg senest 4. oktober, hvis hun skal undgå en mistillidsdagsorden fra de Radikale og at blive væltet.
Den vigtige 2030-plan
Det dramatiske baggrundstæppe betyder, at regeringens udspil er publiceret i et tomrum, hvor alle på Christiansborg reelt fører valgkamp, selv om valget ikke er udskrevet. Dermed hersker der stor usikkerhed om udspillets videre skæbne, for når der senere skal forhandles om finansloven, kan valget have ført til en ny regering og nye pejlemærker for den økonomiske politik.
På Borgen ventes der allerede med spænding på regeringens næste udspil – 2030-planen – som kan fortælle mere om, hvordan Mette Frederiksen & Co. vil styre dansk økonomi på lidt længere sigt, hvis de vel at mærke fortsætter i regering.
Forslaget til finansloven for 2023 kan groft sagt beskrives som statens husholdningsbudget for et enkelt år, mens 2030-planen skal angive den økonomiske retning flere år ud i fremtiden. Den skal også fortælle, hvordan S vil kombinere de enorme investeringer i grøn omstilling og forsvaret med forbedringer af velfærden. Uden at underminere økonomien.
Når 2030-planen lægges frem, vil vælgerne stå med et mere klart valg end længe.
Den konservative leder, Søren Pape Poulsen, har nemlig lagt sin masterplan frem, og nok så interessant står han på mål for en økonomisk politik, der rummer et grundlæggende opgør med S.
Inden Pape traf sin skelsættende beslutning om at stille op som statsministerkandidat, blev han kritiseret for ikke at melde klart ud om sit kandidatur. Nu er han trådt frem og står også med de bedste chancer for at blive statsminister, hvis valget giver blåt flertal. Kort sagt, det er slut med fedtspillet, og det gælder i høj grad også for hans økonomiske politik.
Borgerlig værdikamp
I et interview i Berlingske har han gjort det klart, at han vil udkæmpe en borgerlig værdikamp om økonomien med S: »Jeg nægter at være sådan et lille korrektiv til Mette Frederiksen og Socialdemokratiet,« sagde han.
I samme interview henviser han til, at de borgerlige i de sidste årtier har vundet kampen om at føre en stram udlændingepolitik og begrænse indvandringen. Faktisk er det ifølge Pape lykkedes så godt, at S reelt har adopteret store dele af den borgerlige udlændingepolitik. Og nu vil han så vinde slaget om økonomien.
»Det kan også lykkes på det økonomiske område – at vi rent faktisk tør gå op imod et af verdens højeste skattetryk, og at vi tager et reelt opgør med den omklamrende, socialdemokratiske tankegang om, at vi bare skal blive ved med blindt at fyre flere og flere af skatteborgernes penge i den offentlige sektor.«
Dermed gør Pape op med den strategi, som tidligere V-formand og statsminister, Anders Fogh Rasmussen, fulgte, da Venstre vandt magten i 2001 med en kæmpe sejr over S. Her kombinerede Fogh en stram udlændingepolitik med en generøs velfærdspolitik, hvor det blev sværere at se forskel på S og V.
Pape har tænkt sig at udfordre S, og han ved godt, at hans plan – kombineret med hans status som blå statsministerkandidat – vil gøre ham til Socialdemokratiets angrebsmål nummer ét: »Jeg er meget bevidst om, at jeg har placeret en skydeskive på ryggen af mig selv,” siger han til avisen.
I S er man ganske rigtigt i gang med at forberede skytset mod den konservative plan, som bl.a. indeholder skattelettelser for 40 milliarder kroner – ikke kun i bunden, men også ved at sløjfe topskatten – lavere stigning i overførselsindkomsterne samt en afsked med efterlønnen og Arne-pensionen. Oven i det skal den offentlige sektor være 0,4 procent mere effektiv hvert år. Det vil resultere i penge, der skal investeres i ældrepleje og sundhed.
Pape har meldt klart ud.
Økonomiske udfordringer
Nu er turen kommet til Mette Frederiksen og Nicolai Wammen, som skal fortælle, hvordan de vil styre økonomien i de næste år, hvor de omtalte historisk store investeringer i grøn omstilling og løftet af forsvaret ifølge socialdemokraterne skal gå hånd i hånd med forbedringer af velfærden. Men hvordan? Det skylder Frederiksen at give et svar på nu.
Finanslovsforslaget er med Nicolai Wammens ord stramt og ansvarligt. Men det kommer samtidig med, at Mette Frederiksen har åbnet for en debat om højere lønninger til de store grupper af offentligt ansatte. Det vil mange nikke til, men det vil også koste. Derudover er der i dag en gryende debat om, hvor vidt danskernes pensionsalder kan blive ved med stige, sådan som velfærdsforliget fra 2006 lægger op til. Ændres det princip vil det koste – ekstremt – dyrt.
Tilbage står, at økonomi vil komme til at fylde ekstraordinært meget i valgkampen. Udfordringerne er store, og mange danskere mærker allerede presset på deres privatøkonomi. Og de vil vide, hvad rød og blå blok vil gøre.
Thomas Larsen er politisk redaktør på Radio4 og står sammen med journalist, Pernille Rudbæk, klar med skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik i det politiske program ‘Mandat’, der sender live onsdage kl. 11.05 på Radio4.
Hør seneste afsnit her