Med vicestatsminister og forsvarsminister, Jakob Ellemann-Jensen, på sygeorlov er Venstre efterladt i en vanskelig situation. Det er blevet endnu sværere at se, hvordan partiets krise kan stoppes.
Da Jakob Ellemann-Jensen kort før jul trådte ind i den nye SVM-regering med titel af forsvarsminister og vicestatsminister, forklarede han journalisterne, at han skulle være klar til at overtage roret, hvis statsminister, Mette Frederiksen, skulle komme ud for en ulykke.
”Der ligger det at signalere statsrådsrækkefølgen, og, Gud forbyde det, om statsministeren skulle få en tagsten i hovedet, jamen så skal jeg nok tage over,” lød det fra Jakob Ellemann-Jensen.
Ved skæbnens ironi er det i stedet blevet ham selv, der er blevet tvunget til at tage på sygeorlov på ubestemt tid.
Hør, hvorfor Thomas Larsen mener, sygemeldingen kommer på et ekstremt uheldigt tidspunkt for V (Analysen fortsætter herunder)
I sidste uge blev han under et møde i Statsministeriet ramt af et ildebefindende med svimmelhed og hovedpine, som betød, at folk omkring ham hurtigt fik fat i en ambulance, der kørte ham til undersøgelse og observation på Rigshospitalet.
Da Ellemann kom ud, skrev han et opslag på Facebook, hvor han nedtonede alvoren. ”Der er heldigvis ikke noget alvorligt at melde, og jeg har det godt igen. Jeg forventer derfor at være tilbage i arbejdstøjet igen i morgen, og så kommer jeg selvfølgelig til at være ekstra opmærksom på mit helbred i den kommende tid,” skrev han.
Mandag aften måtte han publicere et nyt opslag. Her stod det klart, at han er hårdere ramt. I sin nøgterne opdatering lod han forstå, at han efter råd fra sin læge havde valgt at sygemelde sig. Han fortalte, at han havde været opsat på at vende tilbage til arbejdet med det samme, men at han måtte erkende, at han ikke var klar. Han noterede samtidig, at han gennem længere tid havde haft usædvanligt travlt. ”Nu sender min krop et signal om, at det er tid til at tage en pause, hvis ikke det skal ende galt. Det vil jeg lytte til.”
Under ekstremt pres
Kort efter udsendte statsminister, Mette Frederiksen, en opdatering, og her lod regeringschefen heller ingen i tvivl om, at det er nødvendigt, at Ellemann trækker sig i en periode. ”Hans krop har sendt ham en klar advarsel – og det skal man tage meget alvorligt,” skrev hun.
Selv om Venstre allerede har sikret sig, at den drevne politiker og nuværende økonomiminister, Troels Lund Poulsen, skal løse opgaverne i Forsvarsministeriet for sin formand, og selv om den vellidte Stephanie Lose vil overtage det organisatoriske arbejde i partiet, bliver Venstre selvsagt ramt af Ellemanns sygeorlov.
Det er åbenlyst for alle, der følger dansk politik, at Ellemann og Venstre i lang tid har været underlagt et ekstremt pres. Han blev sendt ud på en uhyggeligt svær opgave, da han overtog et parti i indre krise. En lang række markante profiler har siden forladt V. Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg har ovenikøbet opbygget nye succesrige partier – Moderaterne og Danmarksdemokraterne – rundt om Venstre. Undervejs lykkedes det heller ikke for Ellemann at blive et samlingspunkt for blå blok. Tværtimod blev han reelt fravalgt som statsministerkandidat.
Ved valget fik Venstre kun støtte fra 13,3 procent af stemmerne, hvilket betød, at folketingsgruppen blev halveret til 23 mandater, og alt dette har selvfølgelig blot forøget presset på Ellemann.
Fjender til højre og venstre
Alligevel er der næppe tvivl om, at de seneste måneder har været de sværeste, og det skyldes især hans kontroversielle beslutning om at bringe Venstre i regering med arvefjenden, Socialdemokratiet. Ellemanns tilhængere har fremhævet, at han tog en klog og modig beslutning ved at forlade den samspilsramte blå blok og i stedet søge indflydelse i tæt samspil med Mette Frederiksen. Hans modstandere har omvendt anklaget ham for at udøve forræderi mod det borgerlige Danmark og for at begå løftebrud på stribe.
Den slags slider. Og det har ikke gjort hans situation bedre, at den nye regering har fået fjender til alle sider på grund af planen om at ville afskaffe store bededag som helligdag. Det har ført til vigende målinger og uro i Venstres bagland.
Netop i den situation er det oplagt, at Venstre har brug for en stærk formand i front. Det siger også sig selv, at Ellemanns fravær kan forstyrre de kommende vigtige forsvarsforhandlinger, der skal resultere i en langsigtet aftale om et historisk løft af Forsvaret.
Også på det punkt har Ellemann oplevet modgang. De øvrige partiledere i Folketinget reagerede således med vrede, da V-formanden på regeringens vegne dikterede, at de skulle støtte skrotningen af store bededag, hvis de ønskede at deltage i forhandlingerne om at styrke forsvaret. Dette krav har regeringen siden droppet, men kritikken af Ellemann var usædvanlig intens.
Midt i problemerne kan V-holdet håbe, at der er lang tid til næste valg. Det betyder, at Ellemann vil have tid til at komme på højkant, og at der vil være tid til at ride stormen af for regeringen og genopbygge Venstre inden næste møde med vælgerne.
Men det ændrer ikke ved det faktum, at Ellemann og Venstre befinder sig i en sjældent presset situation, og at trykket på Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen også vil blive øget. For i den kommende tid vil det blive de to, der skal trække regeringen frem.
Hør flere reaktioner på Ellemanns sygemelding i Radio4 Morgen her: