Selv om lørdagens fejring af dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum er lagt an som en folkefest, kan det ikke skjules, at kongefamilien er langt fra at være en sammensvejset enhed. Det kaster skygger over festen.
Når dronning Margrethe lørdag kører i karet gennem de københavnske gader fra Amalienborg til Københavns Rådhus, vil scenen på overfladen se velkendt og harmonisk ud.
Langs ruten vil smilende danskere og nysgerrige turister hylde en regent, som i et halvt århundrede har været Danmarks populære statsoverhoved og en sjældent respekteret personlighed.
I anledning af Margrethes regentjubilæum har Radio4 udgivet podcastserien ‘Margrethe’. Lyt til første afsnit her (analysen fortsætter herunder)
Alligevel kan det ikke skjules, at jubilæumsfesten igen og igen er blevet torpederet.
I januar, da det var 50 år siden, at dronning Margrethe blev udråbt til regent af den socialdemokratiske statsminister, Jens Otto Krag, måtte festen aflyses på grund af corona-krisens sidste krampetrækninger.
Da den udskudte fejring skulle afholdes i weekenden 10.-11. september, måtte en del af den planlagte festivitas aflyses på grund af dronning Elizabeths død. For dronning Margrethe var det utænkeligt at lade sig hylde herhjemme, mens briterne sørgede over tabet af deres monark. Resolut aflyste hun den folkefest, der var lagt op til med karetkørsel og besøg på rådhuset.
Nu får danskerne omsider mulighed for at fejre majestæten. Men når stemningen næppe brager helt i top, skyldes det, at alle ved, at jubilæumsåret også er blevet rammen om en alvorlig konflikt i kongefamilien.
Konflikten blev blotlagt, da kongehuset den 28. september offentliggjorde en meddelelse om ”ændringer i titler og tiltaleformer i den kongelige familie.” Som offentligheden snart skulle blive klar over, udløste ændringerne et voldsomt følelsesudbrud fra prins Joachim og hans familie.
Dronningen havde nemlig bestemt, at prins Joachims børn med virkning fra 1. januar 2023 alene kan benytte deres titler som grever og komtesse af Monpezat. Titlerne som prinser og prinsesse til Danmark ville bortfalde, og fremover skulle de alene tiltales som excellencer.
Det blev anført, at dronningens beslutning flugtede med de justeringer, der er blevet gennemført i andre kongehuse. Det blev også fastslået, at dronningen ønskede, at børnebørnene skulle kunne forme deres tilværelse ”uden at være begrænset af de særlige hensyn og forpligtelser, som et formelt tilhørsforhold til Kongehuset som institution indebærer.”
Krakeleret glansbillede
Så fulgte eksplosionen. Først tog en oprevet grevinde Alexandra afstand, og kort efter viste prins Joachim sin sorg og vrede i et tv-interview. Ifølge prinsen var hans børn blevet ”gjort fortræd”, og da han blev spurgt om, hvorvidt forløbet havde påvirket forholdet til sin mor, svarede han efter en lang pause: ”Det tror jeg ikke, at jeg behøver uddybe her.”
På et splitsekund var billedet af en harmonisk kongefamilie slået i stykker, og snart begyndte medierne at beskrive, hvordan ”britiske tilstande” var indtruffet i det danske kongehus.
3. oktober reagerede kongehuset med en ny melding fra dronningen, hvor hun både forsøgte at forklare baggrunden for sin beslutning og række hånden ud til sin yngste søn:
”At bære en kongelig titel indebærer en række forpligtelser og opgaver, som fremover skal påhvile færre medlemmer af den kongelige familie. Denne tilpasning, som jeg ser som en nødvendig fremtidssikring af monarkiet, ønsker jeg at foretage i min tid,” skrev dronningen og fortsatte: ”Jeg har truffet min beslutning som dronning, mor og farmor, men jeg har som mor og farmor undervurderet, hvor meget min yngste søn og hans familie føler sig berørt. Det gør et stort indtryk, og det er jeg ked af.”
Til sidst udtrykte hun håb om, at familien kunne ”få ro til selv at finde vej igennem denne situation.”
Det sidste har været svært at opnå. Medierne har holdt fast i historien, og beretninger om rivalisering mellem kronprinsparret og prins Joachims familie har ført til, at dronningen og kronprinsparret er blevet fulgt tæt af journalister, som vil have svar på, om familien er ved at komme overens – eller om konflikten fortsat raser.
En form for våbenhvile
I slutningen af oktober forsøgte kronprins Frederik sig med en svær balanceakt. Til journalister fortalte han, at han var ked af, at hans bror var blevet såret. Men han gjorde det også klart, at han stod bag sin mors beslutning, og at hierarkiet i fremtidens kongehus ligger fast.
Hvad der er sket internt i familien, ved ingen uden for slottets mure. Men meget tyder på, at prins Joachim og prinsesse Marie har været så sårede over dronningens udmelding, at det har været svært at få gang i en dialog med dem.
Skal harmonien genfindes, må parret imidlertid lægge dets sårede følelser til side og acceptere de spilleregler, der er indført. I modsat fald vil konflikten blot fortsætte, og den vil skade alle – herunder prins Joachim og prinsesse Marie, som vil få befolkningen imod sig, hvis de bliver en konstant kilde til splid.
Her og nu må én ting skabe håb hos dronningen. Prins Joachim og hans familie har ikke eskaleret konflikten med flere offentlige udtalelser. Det betyder næppe, at der er fred, men der er dog indtruffet en våbenhvile.
Tilbage står, at forløbet kaster skygger over jubilæumsfesten. Når dronningen kører gennem gaderne, vil de fleste fejre, hvor overbevisende hun har gjort det i 50 år. Men for hende selv, familien og hendes eftermæle vil det få betydning, om monarkiet skal bæres videre af en splittet eller samlet klan.