Støttepartierne til regeringen ser ud til at holde hånden over statsminister Mette Frederiksen. Derimod hænger flere topembedsmænds karrierer i en tynd tråd.
Det lignede bestemt ikke et stormløb mod statsminister Mette Frederiksen, som de Radikale havde gang i torsdag eftermiddag, da Minkkommissionen havde afleveret sin rapport med den sønderlemmende kritik af regeringen.
Da den radikale ordfører, Andreas Steenberg, tog ordet på et pressemøde, var han yderst fåmælt. ”Jeg vil ikke drage nogen konklusioner i dag,” sagde han, og kort efter var han hastigt på vej væk.
Væk var også den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, som på Instagram fortalte, at hun havde sat foden på fransk jord og glædede sig til ferien.
I stedet for et stormløb lignede det mest af alt en flugt væk fra den politiske slagmark, hvor partierne kæmper om de konsekvenser, som de mener, at rapporten om minkskandalen bør få.
Det siger sig selv, at hvis de Radikale havde ønsket det, kunne de have reageret hårdt på Minkkommissionens rapport. Når de ikke gjorde det, skyldes det, at de i lighed med SF og Enhedslisten vil tildele statsministeren alvorlig kritik og udstyre hende med en kæmpe ”næse”, som det hedder på Christiansborg. Men de vil meget nødigt fremtvinge en situation, hvor Mette Frederiksen og regeringen bliver væltet.
SF’s ordfører Karina Lorentzen sagde heller ikke mange ord. Men signalet var alligevel ikke til at tage fejl af, da hun konstaterede, at Mette Frederiksen ifølge rapporten ikke havde været klar over, at der manglede lovhjemmel til at sætte aflivningen af minkene i gang.
Kommissionen fastslår ganske vist, at statsministeren udtalte sig groft vildledende på det berømte og berygtede pressemøde, hvor hun sagde, at minkene skulle slås ned. Men rapporten konkluderer også, at hun ikke vidste, at der manglede lovhjemmel. Netop det forhold greb Karina Lorentzen:
”Jeg har noteret mig, at det ser ud til, at statsministeren ikke vidste, at der ikke var hjemmel,” sagde hun, og fredag morgen meddelte SF da også officielt, at partiet ikke vil være med til at rejse en rigsretssag eller sætte advokater til at nærlæse minkrapporten.
Nøjagtig samme holdning har Enhedslisten.
Reaktionerne fra støttepartierne har udløst enorm frustration i blå blok. De borgerlige partier mener, at støttepartierne freder Mette Frederiksen i en ekstremt alvorlig sag og optræder som en flok hyklere.
For det første forsøger støttepartierne efter de borgerlige politikeres mening at smyge sig udenom spørgsmålet om, hvor vidt Mette Frederiksen har handlet groft uagtsomt, hvilket er ulovligt og strafbart.
For det andet minder de borgerlige politikere om, at Enhedslisten, SF og de Radikale skubbede hårdt på for at få advokater til at gennemgå den rapport, som førte til vedtagelsen af en rigsretssag mod Inger Støjberg.
For det tredje peger de på, at markante folk fra Det Radikales Venstres bagland også argumenterer for, at advokater som minimum bør læse minkrapporten igennem.
Som sagen står, ser Mette Frederiksen imidlertid ud til at klare frisag, hvis de Radikale som ventet ender med at blokere for en rigsret og en ekstra juridisk gennemgang af rapporten. Og dermed er blå blok, rent parlamentarisk, sat skakmat.
Jo, Mette Frederiksen vil med stor sikkerhed blive kritiseret og udstyret med en gigantisk næse, men hun har ikke kurs mod en rigsretssag og kan fortsætte som regeringschef.
Dén viden havde hun i baghovedet, da hun fredag formiddag kl. 10 stillede op til et pressemøde i Statsministeriet flankeret af fire ministre. Her erkendte hun, at regeringen havde begået alvorlige fejl, som hun beklagede. Hun kom med en undskyldning til minkavlerne. Men hun slog også fast, at hun ikke havde vidst, at der manglede lovhjemmel, og hun understregede igen og igen, at det var nødvendigt at slå minkene ned.
På pressemødet gik hun og ministrene ned i detaljen for at fortælle, hvorfor regeringen dengang måtte handle så drastisk: Uden øjeblikkelig indgriben overfor smittespredningen blandt minkene kunne folkesundheden komme i fare, udviklingen af nye vacciner mod corona kunne blive undermineret, og den danske landbrugseksport kunne blive smadret på grund af udlandets frygt for smittespredningen i de danske minkbesætninger.
Dermed forsøgte Mette Frederiksen og ministrene at gå op imod minkrapporten. For den fastslår, at regeringen – trods tidspresset og alvoren – havde haft tid til at sikre sig, at lovgrundlaget for den dramatiske beslutning var på plads.
Som det ser ud nu, er det imidlertid først og fremmest en stribe topembedsmænd, som risikerer at komme til at betale den højeste pris.
Minkkommissionen retter hård kritik mod i alt 10 topembedsmænd, herunder den magtfulde departementschef i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, som anklages for at have begået så grove tjenesteforseelser, at der er grundlag for at drage hende til ansvar.
Flere andre embedsmænd risikerer også at blive ramt af straf og sanktioner, og Mette Frederiksen gjorde det klart, at de indledende skridt til at få klarlagt deres rolle nu er taget.
Hvis sagen ender med, at embedsmændene bliver straffet, er det måske på tide at ændre på det gamle ord, der hedder: ”Ministre forgår, embedsmænd består.” Når det gælder Mette Frederiksen, synes det snarere at være embedsmændene, der forgår, mens hun selv består.
Hun kan dog først vide sig sikker, når hun kender den endelige udmelding fra de Radikale. Dernæst er der ingen tvivl om, at hun i den kommende tid vil studere meningsmålingerne meget nøje. Det bliver afgørende for hendes videre skæbne, hvordan danskerne reagerer på sagen, og vælgernes reaktion vil reelt også afgøre, om Mette Frederiksen slår til med et valg før det nye folketingsår i oktober – eller om hun har brug for, at hun selv og vælgerne kommer på god afstand af den hidtil største skandalesag i hendes tid som regeringschef.
Thomas Larsen er politisk redaktør på Radio4 og står sammen med journalist, Pernille Rudbæk, klar med skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik i det politiske program ‘Mandat’, der sender live onsdage kl. 11.05 på Radio4.