Danmarksdemokraterne tordnede ind på Borgen – uden at have en partiorganisation i ryggen. Men nu er Inger Støjberg klar til at invitere medlemmer ind, ligesom hun vil have sit parti ind i landets byråd.
På valgnatten den 1. november bragede Danmarksdemokraterne med Inger Støjberg i front ind i Folketinget med 8,1 procent af stemmerne og 14 mandater.
Da de personlige stemmer var talt op, stod det klart, at 47.211 vælgere havde stemt direkte på Inger Støjberg, og dermed fik hun et resultat, der kun blev overgået af statsminister og S-formand, Mette Frederiksen.
Nu gør Inger Støjberg klar til næste store spring. Til Radio4’s politiske magasin ’Mandat’ fortæller hun, at arbejdet med at udvikle en partiorganisation er kommet så langt, at der kan åbnes for medlemmer. Indtil nu har partiet ikke haft medlemmer, eftersom det blev stiftet så tæt på valget, at der hverken var tid til at ansætte en større stab eller etablere en rigtig partiorganisation.
I de seneste måneder er der imidlertid blevet arbejdet på højtryk på at udvikle organisationen, og i forbindelse med KL’s kommunalpolitiske topmøde i Aalborg torsdag og fredag lancerer Støjberg nyheden om, at medlemmer er velkomne. Her samler hun også partiets 20 byrødder, som er kommet til Danmarksdemokraterne fra blandt andet DF og Venstre. Den nyeste kommunalpolitiker i DD er Kristoffer Storm, rådmand i Aalborg Kommune, som indtil i sommer var en kendt DF-profil i det nordjyske. Fremover kommer han til at spille på Støjbergs hold og skal være med til at give partiet en stemme i kommunalpolitikken.
Hør mere om Støjbergs ambitioner her (Analysen fortsætter herunder)
Præsentationen af de 20 byrødder bliver samtidig startsignalet til, at Danmarksdemokraterne begynder indflyvningen til kommunalvalget i 2025, hvor det er partiets mål at opstille kandidater over hele landet.
Dermed står det også klart, at Inger Støjberg vil forsøge at skabe et projekt, som ikke kun skal bygge på hendes personlige popularitet hos en del af vælgerbefolkningen, men som i fremtiden skal bæres af medlemmer og folkevalgte i både Folketinget og i landets kommunalbestyrelser.
Det er Inger Støjbergs drøm, at det skal være sjovere og nemmere for borgere at engagere sig i et parti. Efter hendes mening drukner mange medlemmer i de politiske partier ofte i massevis af kedelige praktiske opgaver i stedet for at kunne samles om politik. Hendes håb er, at flere fremover kan ”gå til politik i stedet for at gå til organisation”, som hun formulerer det, og det vil hun forsøge at skabe rum for i sit nye parti.
I den kommende tid vil mange på Christiansborg følge, hvordan det kommer til at gå for Støjberg. De vil måle hendes evne til at hverve medlemmer, og de vil overvåge hendes forberedelser til kommunalvalget.
Interessant nok kommer en del af Støjbergs arbejde til at ske i konkurrence med Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne, der også ønsker at udvikle en ny politisk organisation, og som ligeledes har ambitioner om at vinde fodfæste i kommunalpolitikken.
Der er næppe tvivl om, at man især i Venstre vil følge Moderaterne og Danmarksdemokraterne med lige dele spænding og frygt. I landspolitikken udfordres Venstre allerede kraftigt af Liberal Alliance, Moderaterne og Danmarksdemokraterne, som alle opnåede fremragende resultater ved valget i november, mens Jakob Ellemann-Jensen og Venstre oplevede en rendyrket katastrofe. Mens 23,4 procent stemte på V ved valget i 2019, sluttede kun 13,3 procent op om partiet ved valget i efteråret. Siden er V kun gået yderligere tilbage i målingerne.
Det er vigtigt at huske, at der er markante forskelle på lands- og kommunalpolitik, og ved sidste kommunalvalg fik Venstre et solidt resultat, ikke mindst i kraft af partiets mange stærke lokale politikere og borgmestre, selv om partiets nedtur på Christiansborg var i fuld gang.
Ny spiller i kommunalpolitikken
Derudover har historien vist, at partier med succes på Borgen kan have svært ved at vinde frem lokalt. Spørg blot Dansk Folkeparti, som i årevis havde svært ved at overføre partiets optur i landspolitikken med en tilsvarende fremgang i landets kommunalbestyrelser. Endelig viser et hurtigt tilbageblik, at det kan være vanskeligt for nye partier at finde tilstrækkeligt mange dygtige og driftssikre kandidater, når de vil erobre sæder i landets byråd.
Ikke desto mindre kan næste kommunalvalg blive uhyggeligt spændende. Hvis de nuværende strømninger i landspolitikken slår igennem, og hvis Venstre ikke formår at genvinde sin styrke, kan der meget vel ske et større opbrud i kommunalpolitikken.
Det vil som sagt især kunne sætte Venstre under pres trods det solide bolværk, som partiets mange borgmestre udgør. Men partiet vil blive mere udfordret end nogensinde på grund af fremkomsten af Liberal Alliance og Moderaterne, som allerede har rettet blikket mod næste kommunalvalg. Og oven i det skal Venstre så forsøge at forsvare sine bastioner mod Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne, og det vil i mange tilfælde ske i områder, hvor V længe har domineret, men hvor partiet i dag er sårbart.
De nye politiske strømninger vil måske også kunne udfordre Socialdemokratiet, hvis Støjberg kan appellere til frustrerede S-vælgere fra sin plads, og hvis det samtidig lykkes for Pia Olsen Dyhr og SF at hugge sig ind på liste A fra venstre side.
Med sit seneste skaktræk har Støjberg effektfuldt placeret en ny spiller på brættet i kommunalpolitikken, og det vil der uden tvivl blive talt om, når både lokal- og landspolitikere er samlet i Aalborg.