For Morten Messerschmidt har det personligt og politisk haft enorme omkostninger, at han så længe har siddet på anklagebænken. Med frifindelsen i ryggen kan han fokusere på politik og på at genrejse DF.
Der udbrød jubel i retssalen, da Morten Messerschmidt onsdag formiddag blev frikendt i retten.
I årevis har han været undersøgt og anklaget for at have misbrugt EU-midler. Han har været omdrejningspunktet for kilometervis af kritiske avisartikler og tv-indslag, ligesom han igennem syv lange år har befundet sig i et politisk tomrum, hvor han aldrig med fuld styrke har kunnet fokusere på sit politiske arbejde.
Derfor var det også en både rørt, lettet og vred Morten Messerschmidt, som mødte pressen efter at have modtaget frifindelsen. Her lagde han ikke skjul på, at han hele tiden har anset sig selv for at være uskyldig, og han langede ud efter flere af medierne, eftersom de efter hans mening har været alt for skråsikre og fordømmende over for ham, mens de har dækket sagen.
Hør de første reaktioner på Messerschmidt-frifindelsen i ‘Mandat’ (Analysen fortsætter herunder)
Der er næppe tvivl om, at der i den kommende tid vil komme en debat om, hvordan Morten Messerschmidt er blevet behandlet. For det er dybt problematisk, at en folkevalgt i så mange år skal være genstand for undersøgelser, først i EU-systemet og dernæst hos politimyndighederne, inden han endelig kom for retten, hvor en dommer dømte ham hårdt – for efterfølgende at blive kendt inhabil, fordi han havde ytret sig kritisk over for både Messerschmidt og DF på de sociale medier.
Det er ikke kun Morten Messerschmidt selv og hans loyale støtter i DF, som er forargede over, hvor længe sagen er trukket i langdrag. Det gælder rent faktisk også for flere af hans mest indædte politiske modstandere på Christiansborg. Mange mener, at han i urimeligt lang tid har været en mand under anklage.
Ude af proportion
Som Erik Meier Carlsen formulerede det i et interview i Radio4 – kort efter frifindelsen af Messerschmidt – kan man i høj grad også diskutere proportionerne i sagen. Lige fra begyndelsen har det stået klart, at Morten Messerschmidt aldrig har forsøgt at bruge EU-midler til at berige sig selv. Og som Meier Carlsen fastslog det i radioen, er der lige nu en korruptionssag under udvikling i EU, hvor den græske politiker, Eva Kaili, er anklaget for at have modtaget store pengebeløb fra Qatar. Den sag ser ud til at befinde sig i en helt anderledes alvorlig vægtklasse end den langvarige sag mod Morten Messerschmidt, og en hel del vælgere vil formentlig i dag have meget svært ved at forstå, at DF-formanden i så lang tid har skullet trækkes rundt i manegen for til slut at blive frikendt.
I den kommende tid vil Morten Messerschmidt selvfølgelig skyde løs mod nogle af de danske medier, som set med hans øjne har været mest aggressive i deres dækning af sagen mod ham, og EU-systemet. Men når vi skræller alt bort, bliver det afgørende, hvordan han fra nu vil lykkes med sin grundlæggende opgave, der går ud på at genrejse Dansk Folkeparti.
Messerschmidt har tidligere været en sand vælgermagnet. Han slog således alle rekorder, da han i sin tid blev valgt til Europa Parlamentet. Men sidenhen har han mærket, hvordan svindelanklagerne har slået store skår af hans troværdighed og popularitet.
Derudover står han i dag i spidsen for et DF, som befinder sig meget langt fra fordums styrke, og som i de senere år har måttet vinke farvel til titusinder af vælgere, ligesom partiet også har måttet tage afsked med utrolig mange medlemmer, unge talenter og erfarne politikere.
Kan han lave en “Inger”
Oven i det skal DF finde sine egne ben i et politisk landskab, som er blevet voldsomt forandret.
Stort set alle partier har i dag adopteret DF’s stramme udlændingepolitik. Det gælder ikke mindst for Socialdemokratiet under Mette Frederiksens ledelse, og særligt Socialdemokratiets nye position har radikalt forandret DF’s politiske spillerum, for tidligere var DF i stor skala i stand til at hente frustrerede S-vælgere.
Samtidig har DF fået nye konkurrenter, først i form af Nye Borgerlige med Pernille Vermund i spidsen, og dernæst i form af Danmarksdemokraterne med Inger Støjberg i front. Det betyder, at flere partier i dag kæmper intenst om de vælgere, som DF tidligere havde for sig selv.
Frifindelsen vil formentlig kunne give Morten Messerschmidt et meget afgørende rygstød til at kunne appellere til de vælgere, som tidligere syntes godt om ham og DF. Danskerne har det ofte med at vise sympati overfor politikere, som efter deres mening er blevet uretfærdigt behandlet. Tænk blot på Inger Støjberg, som først indkasserede en rigsretsdom og dernæst blev sendt ud af Folketinget. I dag er hun vendt tilbage som partileder for et stort og succesrigt parti.
Hvorvidt Morten Messerschmidt vil kunne kopiere Inger Støjbergs comeback, kan ingen sige her og nu. Men han har fået en ny chance til at relancere sig selv som politisk leder og til at stoppe den langvarige og monumentale nedtur for DF.