Blogartikel

Valgnederlag vil være ubærligt for Mette Frederiksen

Analyse af Thomas Larsen, politisk redaktør på Radio4

Statsminister Mette Frederiksen arbejder støt på at vende udviklingen i målingerne. Men kan hun? I rød blok forbereder flere toppolitikere sig på et nederlag, som vil være tæt på ubærligt for regeringschefen.

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt ramte plet, da hun forleden i DR’s radioprogram ”Sara & Monopolet” fastslog, at hendes efterfølger i Statsministeriet, Mette Frederiksen, ”er rigtigt irriteret”.

I programmet kom Thorning med sit bud på, hvornår Mette Frederiksen formelt vil udløse det valg, som skal udskrives senest ved Folketingets åbning den 4. oktober, hvis hun skal undgå at blive mødt af et radikalt mistillidsvotum.

Ifølge Helle Thorning-Schmidt vil Mette Frederiksen trykke på valgknappen så sent som muligt, og hun gætter på, at Frederiksen formentlig holder sin åbningstale fra Folketingets talerstol og dernæst udskriver valget.

»Mit bedste bud er, at hun vil trække den så lang tid som muligt, fordi tid betyder rigtig meget. Men jeg tror også, at hun er rigtig irriteret over, at hun er blevet frataget muligheden for helt selv at bestemme den dato,« sagde Helle Thorning-Schmidt.

Med sine ord indrammer Thorning den penible situation, som Mette Frederiksen befinder sig i. De Radikale har berøvet hende et af de vigtigste magtmidler, som en dansk statsminister råder over. Nemlig retten til at udskrive valg, når det passer bedst i løbet af regeringsperioden.

Uden den mulighed er Mette Frederiksen pludselig kommet under et enormt tidspres. Målingerne viser fortsat, at en borgerlig regering kan blive en realitet om kort tid, og S-regeringens mange udspil har endnu ikke fået danskerne til at slutte op om S og rød blok i større skala. Tværtimod illustrerer tallene, at statsministeren risikerer at tabe, hvis hun udskriver valg nu.

I den forbindelse gør det ondt, at det er Helle Thorning-Schmidt, der beskriver alle problemerne og karakteriserer statsministeren som værende ”rigtigt irriteret”. Netop Thorning har Mette Frederiksen og den nuværende S-top lagt massiv afstand til. For Mette Frederiksen blev årene med SRSF-regeringen under Thornings ofte vaklende ledelse en temmelig nedslående oplevelse.

Radikalt pres

I lighed med partifæller som Henrik Sass Larsen, Morten Bødskov, Nick Hækkerup og den tidligere chefstrateg, Martin Rossen, mener Frederiksen, at de Radikale tvang S for langt til højre i den økonomiske politik og for langt til venstre i udlændinge- og retspolitikken.

Ifølge Frederiksens analyse var det radikale pres med til at gøre mange S-vælgere fremmedgjorte over for deres parti, og det blev en afgørende årsag til, at Thorning kun fik en regeringsperiode som statsminister.

At tiden i ministerkontorerne blev så kort, opfattede Frederiksen og de øvrige S-politikere som et stort nederlag – ikke mindst fordi det skete i kølvandet på en epoke, hvor statsministre som Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen fik lange ophold i Statsministeriet. Kun Lars Løkke Rasmussen formåede ikke at fastholde regeringsmagten, da han tabte den til Thorning ved valget i 2011, og dernæst fik hun kun en enkelt regeringsperiode, inden hun tabte ved valget i 2015.

Med Frederiksen som ny partiformand fra samme år udarbejdede S en strategi, som blandt andet førte til stramninger af udlændingepolitikken, en mere klassisk rød fordelings- og socialpolitik og lanceringen af Arne-pensionen. Der kom også fornyet fokus på balancen mellem land og by og betydningen af Produktionsdanmark samt vigtigheden af et uddannelsessystem, hvor det groft sagt ikke kun handler om at komme til at læse på universitetet. Drejningen af partiets politik fik blandt andet den konsekvens, at Socialdemokratiets modstander gennem 25 år – Dansk Folkeparti – mistede en stor del sin platform.

I dag står Mette Frederiksens projekt mere uklart. De seneste års konstante krisehåndtering af corona og krigen i Ukraine – med de destruktive følger for energiforsyning og økonomi – har udvisket Frederiksens politiske projekt.

Dernæst har minkskandalen slået skår af hendes popularitet, og det har også skadet hende, at hun så vedvarende er blevet anklaget for at være egenrådig og magtfuldkommen. Endelig betød kommunalvalget sidste efterår, hvor S oplevede tilbagegang i især København, at Frederiksen begyndte at fokusere mere på at vinde storbyvælgere tilbage til liste A.

Pointen er, at de Radikale er i fuld gang med at tvinge Mette Frederiksen til at udskrive valg på det værst tænkelige tidspunkt, hvor statsministerens lederskab er under pres, og hvor S ikke har fået udrullet sit fremadrettede projekt.

Dermed konfronteres Mette Frederiksen pludselig med en virkelighed, hvor hun risikerer at blive sat fra bestillingen efter kun en enkelt periode i regering. Og visheden om, at det hele kan slutte brat, har tydeligvis fået Mette Frederiksen til at geare sin valgkampmaskine op, ligesom hun har skruet mærkbart op for både trusler og løfter.

Kæmper for hver en meter

I søndagens tv-debat mellem de tre statsministerkandidater gik hun hårdt til den konservative leder Søren Pape Poulsen, og hun fastslog undervejs, at hans økonomiske masterplan vil føre til fyring af 40.000 offentligt ansatte. Den udlægning er blevet afvist af uafhængige økonomer, mens eksperter i politisk kommunikation har kaldt anklagerne for en skræmmekampagne.

Parallelt med kampagnen mod de Konservative har Mette Frederiksen signaleret, at offentligt ansatte som for eksempel sygeplejersker og SOSU-assistenter skal have mere i løn. Sagligt kan der i høj grad også argumenteres for, at det er vigtigt at forbedre eksempelvis sygeplejerskernes løn- og arbejdsforhold, hvis man skal kunne rekruttere til de mange ledige stillinger, og hvis man skal kunne fastholde sygeplejersker i faget og få unge til at uddanne sig til professionen. Men det hører med til historien, at Frederiksen vendte ryggen til sygeplejerskerne, da de strejkede for at få mere i løn, og når hun først reagerer i dag, ser kritikerne hendes træk som valgflæsk.

Derudover balancerer hun på en knivsæg. For hvis der skal gives markante lønstigninger til store grupper af offentligt ansatte, vil det koste. Derfor står Frederiksen i en position, hvor hun skal balancere mellem sygeplejerskernes høje forventninger og kritikernes anklager om, at hun kortslutter det normale forhandlingssystem på arbejdsmarkedet og gambler med økonomien.

Endnu ved ingen, hvad statsministeren konkret har tænkt sig, men tirsdag lovede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, at regeringen inden valget vil komme med en mere præcis melding.

Samlet viser forløbet, at Frederiksen står midt i overlevelseskamp, hvor hun skal kæmpe for hver eneste meter, hvis hun skal forblive i Statsministeriet og undgå at lide samme skæbne som Thorning-Schmidt.

Thomas Larsen er politisk redaktør på Radio4 og står sammen med journalist, Pernille Rudbæk, klar med skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik i det politiske program ‘Mandat’, der sender live onsdage kl. 11.05 på Radio4.

Hør seneste afsnit her

Læs også

06.10.22

S frygter ikke vælgerflugt til Danmarksdemokraterne

Over 54.000 af de vælgere, der tidligere har sat deres kryds ved Socialdemokratiet vil i stedet stemme på Danmarksdemokraterne ved det kommende valg. Det viser en analyse, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget. En af årsagerne er ifølge folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne, Peter Skaarup, partiets mærkesag om en større decentralisering af samfundet. ”Vi…

Læs mere
05.10.22

Alle valgkampes moder ruller nu i gang

Valget er en realitet. Forude venter en af historiens mest usædvanlige og uforudsigelige valgkampe. Så skete det! Efter et af historiens længste tilløb er folketingsvalget tirsdag den 1. november en realitet. Nu er der formelt sparket gang i en af de mest uforudsigelige valgkampe i årevis, hvor kun de overmodige og overfladiske tør udtale sig…

Læs mere
05.10.22

Mette Frederiksen udskriver valg: S går efter bred regering

Statsminister Mette Frederiksen skifter taktik og går efter at danne en regering med partier fra begge blokke. Socialdemokratiet dropper at gå til valg på en etpartiregering og går i stedet til valg på en bred regering. Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag på et pressemøde på Marienborg. Hør reaktioner og analyser her: Folketingsvalget bliver…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet