Claus Hjort Frederiksen sættes på anklagebænken for at have røbet statshemmeligheder. En dom vil sværte hans eftermæle, mens en frifindelse vil være pinagtig for anklagemyndigheden.
”Det var ikke sådan, jeg havde drømt om, at mit otium skulle være, men når det ikke kan være anderledes, er jeg klar til at tage det slag med, og jeg har både kræfter og overskud til at gå hele vejen.”
Med de ord gjorde Claus Hjort Frederiksen tirsdag eftermiddag sin stilling op.
Det skete i et opslag på Facebook, kort tid efter at han havde fået at vide, at han skal i retten. Anklagemyndigheden mener, at han har overtrådt straffelovens paragraf 109 om at røbe eller videregive statshemmeligheder. Og det vil anklagerne forsøge at få ham dømt for.
Hør mere om den kommende retssag mod Claus Hjort her (Analysen fortsætter herunder)
Claus Hjort Frederiksen er lodret uenig i præmissen for den kommende retssag.
”Jeg bestrider at have overskredet grænserne for min vidtgående ytringsfrihed som politiker, og jeg har ikke afsløret angivelige statshemmeligheder. Punktum,” skriver han på Facebook.
Han vil kæmpe til det yderste for at blokere anklagernes krav om, at sagen skal køres bag lukkede døre. Han gør det også klart, at han går durk imod anklagernes ønske om, at sagen skal afvikles som en domsmandssag. Efter Hjorts opfattelse er sagen politisk, og derfor ønsker han et nævningeting, som blandt andet vil involvere flere dommere.
Med beskeden viser Hjort, at han vil kæmpe indædt for at blive renset, og at han vil gøre, hvad han kan for at kortslutte anklagemyndighedens køreplan for, hvordan retssagen skal forløbe.
Statsadvokaten ser selvfølgelig helt anderledes på tingene. Herfra betones det, at det er yderst alvorligt at røbe eller videregive fortrolige oplysninger af betydning for rigets sikkerhed.
”Det er selvsagt alvorligt, når højt klassificerede oplysninger, der er belagt med tavshedspligt, og som er væsentlige for efterretningstjenesternes arbejde med at beskytte Danmark, bliver videregivet,” siger Jakob Berger Nielsen fra Statsadvokaten i Viborg. Han fastslår, at den slags lækager kan skade forholdet til efterretningstjenesternes samarbejdspartnere, svække tilliden til efterretningstjenesterne og i det hele taget gøre det sværere for dem at udføre deres arbejde.
Hør mere om den kommende retssag mod Claus Hjort her (Analysen fortsætter herunder)
Netop fordi sagen er så alvorlig og handler om videregivelse af dybt fortrolige oplysninger, vil anklagemyndigheden anmode om, at retssagen mod Claus Hjort sker bag lukkede døre.
Her står fronterne. Hvad sagen præcis handler om, er fortsat hemmeligt. Men Hjort har selv peget på, at hans mulige lovovertrædelse kan være sket i interviews, hvor han har fortalt om Danmarks kabelsamarbejde med USA. Men hans pointe er, at samarbejdet med amerikanerne var offentligt kendt, da han udtalte sig.
Hvem, der får ret, ved vi først, når retssagen er afsluttet. Og der kan nemt komme til at gå lang tid, for flere juraprofessorer peger på, at Hjorts indledende kampe mod anklagemyndigheden kan få stor betydning. I Jyllands-Posten understreger juraprofessor Lasse Lund Madsen fra Aarhus Universitet, at Hjorts krav om en retssag for åbne døre kan blive ret afgørende:
”Jeg har en idé om, at hvis anklagemyndigheden taber slagsmålet, og dørene holdes åbne, vil de meget vel droppe sagen. Hele sagen mod Hjort går jo angiveligt ud på, at man vil straffe ham for at have bekræftet kabelsamarbejdet, men så er det jo paradoksalt, hvis selvsamme kabelsamarbejde bekræftes, når anklageskriftet mod ham bliver læst højt for åbne døre,” siger professoren.
I avisen peger han på, at slagsmålet om, hvor vidt det skal være en domsmandssag eller et nævneting, også kan blive vigtigt, og han forudser, at dette spørgsmål kan ende i Højesteret.
Rent politisk er kendsgerningen her og nu, at en af landets mest erfarne og anerkendte politikere skal sidde på anklagebænken, fordi anklagerne groft sagt mener, at han har forrådt sit land.
Ny regering, nye tider
Dét scenario er der ikke mange, som går rundt og glæder sig over på Christiansborg. Dels vrider politikerne sig over, at der igen vil komme massivt fokus på de efterretningstjenester, som egentlig helst skulle arbejde i det skjulte for at sikre Danmark. Dels har mange politikere meget svært ved at se Hjort som en forræder. Det kan godt være, at han har været for åbenmundet i en række interviews, men ingen tror, at han har ønsket at skade efterretningstjenesterne eller nationen.
Værst af alle har Venstrefolkene det lige nu. De ved, at Hjort – efter en lang og fornem karriere i folkestyrets tjeneste – risikerer at få sit eftermæle plettet, hvis han dømmes. Mens de var i opposition, kæmpede Venstrefolkene voldsomt imod, at Hjorts parlamentariske immunitet skulle ophæves. Men efter valget er Venstre som bekendt blevet en del af den nye SVM-regering, og nu nøjes man i partiet med at konstatere, at man tager anklagemyndighedens beslutning om at rejse tiltale mod Hjort til efterretning.
Denne reaktion ligger ekstremt langt fra den position, som især den sygemeldte V-formand, Jakob Ellemann-Jensen, havde inden folketingsvalget, hvor han ret direkte beskyldte statsminister, Mette Frederiksen, og S-regeringen for at have sat gang i en politisk forfølgelse af Hjort.
Men det var dengang. I dag hverken kan eller vil Ellemann blande sig. Hjort må kæmpe alene.