Efter at være sendt ud af regeringsforhandlingerne er Enhedslisten gået til angreb på Mette Frederiksen og Socialdemokratiet. Tiden som loyalt støtteparti er forbi. Men hvad får liste Ø ud af at klatre op på barrikaderne?
”Uanstændigt!”
Sådan lød dommen fra Enhedslistens Peder Hvelplund, da det for få dage siden stod klart, at Socialdemokratiet ikke ville stemme for et forslag om at forlænge det midlertidige børnetilskud.
Tilskuddet går til udsatte familier, hvor en eller begge forældre er på kontanthjælp, og det ophører ved årsskiftet, hvis det ikke forlænges. Ifølge Hvelplund kommer fattige børnefamilier i klemme, og i Enhedslisten er man derfor rasende over, at Socialdemokratiet ikke stemte for at forlænge ordningen.
Når Socialdemokratiet ikke ville gøre det, skyldes det, at S-regeringen er trådt tilbage, og derfor vil man først tage stilling til ny lovgivning, når en ny regering har set dagens lys.
Det ved man godt i Enhedslisten. Men når man alligevel valgte at bringe sagen i folketingssalen, var det for at kunne ramme S hårdest muligt og få sat maksimalt fokus på, at Mette Frederiksen set med Enhedslistens øjne svigter fattige familier og børn.
Hør seneste episode af det politiske magasin ‘Mandat’ med Thomas Larsen og Pernille Rudbæk (Analysen fortsætter herunder):
I de seneste dage har Enhedslisten også ønsket at få udformet et kommissorium for en undersøgelse af FE-sagen. Partiet vil til bunds i den kontroversielle sag, der blandt andet har ført til en sigtelse mod den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, for at have skadet Danmarks sikkerhed.
Derudover har Enhedslisten rejst krav om at få kulegravet sagen om Ahmed Samsam, der er dømt for at have tilsluttet sig en terrorgruppe i Syrien, men som ifølge flere medier var dansk agent.
Igen lød svaret fra S, at partiet ikke træffer beslutninger, så længe der forhandles om at danne en regering. Et godt gæt er, at Enhedslisten også i dette tilfælde kendte svaret på forhånd. Men ved at lancere forslaget i fuld offentlighed, fik partiet igen sat spot på et ømt punkt for Socialdemokratiet.
Angrebene kommer som en direkte konsekvens af Enhedslistens dybe skuffelse over, at Mette Frederiksen så ihærdigt forsøger at danne en bred regering med deltagelse af et eller flere blå partier. Skuffelsen hos liste Ø bredte sig i valgkampen, men slog over i vrede, da partiet blev sat af efter de indledende møder om at danne en ny regering.
Prisen bliver høj
Fra det punkt har partiets frontfigur, Mai Villadsen, strammet skruen over for Mette Frederiksen. Og allerede på vej væk fra mødet i Statsministeriet fastslog Mai Villadsen over for de ventende journalister, at Mette Frederiksen havde vendt ryggen til det rødgrønne flertal:
”Vi ser nu en ny og meget mere højredrejet Mette Frederiksen, som nu har valgt Venstre i stedet for de mange fattige børn, som lige nu har akut behov for hjælp i en meget presset tid, valgt højrefløjen, som historisk har stået for massivt klimanøl og svigt af vores natur, valgt at samarbejde med en blok, som har stået for nedskæringer og privatisering af vores velfærd,” sagde Mai Villadsen.
Mai Villadsen sagde også, at Enhedslisten ikke ville være parlamentarisk grundlag for en bred regering.
I et senere interview i dagbladet Børsen har hun truet med, at hvis forhandlingerne om at danne en bred regering bryder sammen, vil Enhedslistens pris for at støtte Frederiksen som regeringschef blive sat i vejret.
”Det er klart, at vores krav til hende vil blive forstærket, fordi vi har behov for en garanti for, at hun ikke bare sætter sig på vores mandater for derefter at føre højreorienteret politik,” lød meldingen fra Villadsen.
At angrebene fra Enhedslisten er ubehagelige for S-ledelsen, er åbenbart. Enhedslisten kan nemlig appellere til alle de vælgere, som havde håbet, at de rød-grønne partier ville fortsætte deres samarbejde efter valget. De havde ikke drømt om, at Frederiksen ville forsøge at danne regering med for eksempel Venstre og de Konservative.
Hård opposition eller indflydelse?
Men trods denne mulighed for at gafle frustrerede vælgere er det tydeligt, at Enhedslisten ikke angriber S ud fra en styrkeposition. Sandheden er, at valget blev en skuffelse for partiet, der kun fik støtte fra 5,2 procent af vælgerne og dermed indkasserede sit dårligste resultat i årevis.
En del i Enhedslisten mener, at det ringe resultat skyldes, at partiets profil er blevet udvisket, fordi partiet har optrådt for loyalt i samarbejdet med S-regeringen. De ser nu frem til at gå i hård opposition til den kommende regering.
Ved at træde op på barrikaderne og lufte de røde faner for fuld udblæsning risikerer Enhedslisten imidlertid at komme væk fra den indflydelse, som partiet ellers dygtigt har arbejdet på at få del i. Det er et arbejde, som har udfoldet sig i de seneste 15 år, og som blev drevet frem af især Johanne Schmidt-Nielsen og Pelle Dragsted efter valget i 2007.
Efter en periode uden for Christiansborg er Pelle Dragsted vendt tilbage i Folketinget. Her har han allerede fået plads i gruppeledelsen, hvor han vil være med til at lægge partiets kurs. Han ved om nogen, hvor lang tid det har taget at veksle revolutionære slogans til ægte indflydelse. Derfor vil det også være forbundet med en vis ironi, hvis han er med til at føre Enhedslisten tilbage på barrikaderne og væk fra indflydelsen.