Nyhedsartikel

Brandfare: Børnehaver og vuggestuer mangler grundlæggende brandsikkerhed

Martin Møller Geertsen

Brandsikkerheden på tusindvis af landets børnehaver og vuggestuer er forældet og bør forbedres, inden det går galt, lyder det fra flere parter. Socialdemokratiet går nu ind i sagen.

Det er ikke kun på landets plejehjem, hvor brandsikkerheden halter.

5.700 daginstitutionsbygninger mangler livsvigtig og basal brandsikring i form af sprinkleranlæg og automatisk alarmering.

De tusinder af kommunale bygninger er alle bygget før 2004, hvor det blev et krav med sprinkling og automatisk brandalarmering.

Det viser tal, som Danmarks Statistik har trukket for Radio4.

Ifølge sammenslutningen af beredskaber, Danske Beredskaber, har meget få af bygningerne sprinklings- og ABA-anlæg, fordi det ikke var et krav, da bygningerne blev opført.

Ifølge formanden i Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, er det særligt vigtigt med netop de to typer brandsikring.

”Hvis man ikke har det, kan det betyde, at branden ikke bliver opdaget i tide, og at branden vokser sig større. Sprinkleranlægget dæmper branden og forhindrer, at branden spreder sig. Det betyder, at branden bliver holdt i skak indtil brandvæsenet kommer, og at pædagogerne får tid til at evakuere børnene ud af børnehaven,” siger han til Radio4.

Billedtekst: Børnehaven Gadekæret i Vejlby lidt uden for Aarhus er fra 1997, og derfor er der hverken krav til sprinklingsanlæg eller automatisk brandalarmering.

Børnehaven Gadekæret i Vejlby lidt uden for Aarhus er fra 1997, og derfor er der hverken krav til sprinklingsanlæg eller automatisk brandalarmering.

Børnehaver og vuggestuer vurderes på samme niveau af brandmyndighederne, fordi børn og ældre har lige svært ved at redde sig selv ud af en bygning i brand.

Da tre ældre kvinder døde i en brand på plejehjemmet Farsøhthus i august sidste år, viste det sig, at plejehjemmet manglede sprinklere.

”Ved branden på Farsøhthus fik branden en fatal udgang som følge af et sammenkog af uheldige omstændigheder. Det kan ikke udelukkes, at det kan ske et andet sted,” siger Jarl Vagn Hansen til Radio4 og henviser til, at der kan opstå samme brande på landets vuggestuer og børnehaver.

I 2018 registrerede Beredskabsstyrelsen 31 brande i daginstitutioner, i år er der ind til videre registreret 17.

Vil have lovgivning ændret

Hos FOLA, Forældrenes Landsorganisation, mener formand Signe Nielsen, at alle dagtilbud skal have den brandsikkerhed, der kræves i dag. Også ældre institutioner og selvom det medfører en økonomisk byrde for kommunerne.

”Pengene skal nok blive fundet, når det går galt. Men det her skal gøres, inden det går galt. Kommunerne må sætte sig ned og lave en plan for brandsikkerheden,” siger Signe Nielsen.

Også Danske Beredskaber efterlyser en lovændring, så brandsikkerheden for ældre daginstitutioner bliver opgraderet.

”Vores mål er at have den højest mulige beskyttelse. Fagligt vil det betyde at opgradere alle daginstitutioners brandsikkerhed,” siger Jarl-Vagn Hansen.

Socialdemokratiets boligordfører Henrik Møller vil nu have undersøgt området. Han undrer sig over, at man ikke har undersøgt både plejehjem og daginstitutioner, da den forhenværende boligminister, Ole Birk Olesen (LA), satte en undersøgelse af brandsikkerhed i gang efter dødsbranden på Farsøhthus på Djursland sidste år.

”Hvis plejehjem og daginstitutioner brandteknisk bliver kategoriseret på samme niveau, ved jeg ikke, hvorfor man kun har undersøgt plejehjemmene og ikke også børnehaverne og vuggestuerne. Det er noget, jeg vil have undersøgt,” siger Henrik Møller til Radio4.

Ingen brande i børnehaver og vuggestuer i Danmark har ifølge Beredskabsstyrelsen til dags dato haft dødelig udgang.

Læs også

23.10.20

Udenrigspolitisk Nævn mødtes med den rigtige Tikhanovskaya

Det var et anderledes møde med den hviderussiske oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaya i går – end da Udenrigspolitisk Nævn sidst havde et møde med oppositionspolitikeren i kalenderen. Denne gang var der nemlig tale om den rigtige person – i modsætning til et onlinemøde tidligere på måneden. Den 6. oktober blev nævnet nemlig narret af et russisk…

Læs mere
22.10.20

Virolog efterlyser flere restriktioner: Vi har et meget højt smittetal

Der er brug for at sætte ind med flere restriktioner for at mindske smitten med coronavirus. Det mener Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi. I går kunne myndighederne konstatere, at 630 personer var konstateret smittede med coronavirus det seneste døgn. Det er det næsthøjeste antal smittetilfælde nogensinde. Og med den seneste tids…

Læs mere
21.10.20

Zoom Boom: Klinikker for plastikkirurgi har fået flere kunder under corona

Under coronakrisen har klinikker for plastikkirurgi og kosmetiske behandlinger fået flere kunder end normalt.   Radio4 har talt med 7 klinikker, der i år har oplevet øget efterspørgsel på plastikoperationer og kosmetiske injektioner som eksempelvis botox. Også selvom de var helt lukkede en måneds tid i foråret på grund af coreonarestriktioner.   En af de klinikker…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet