Nyhedsartikel

DET SIDSTE MÅLTID MED LÆRKE KLØVEDAL

Lærke Kløvedal er vært på programmet ‘Det sidste måltid’. Foto: Agnete Schlichtkrull

I portrætprogrammet ’Det sidste måltid’ har Lærke Kløvedal hver uge en ny interessant gæst med til bords til en samtale om livet – og om døden 

”Hvordan skulle din nekrolog lyde, hvis du selv kunne skrive den?” Dette væsentlige og en smule morbide spørgsmål stiller værten Lærke Kløvedal, når hun hver uge inviterer en ny gæst med til bords for at tale om det liv gæsten har levet, og det eftermæle som ingen af os undslipper. I den første udsendelse, som sendes den 29. december, har Lærke inviteret skuespilleren Ditte Hansen med til bords.

I ’Det sidste måltid’ er det gæsten som vælger forret, hovedret og dessert. Det kan være retter, som rummer et særligt minde, smagen af barndom eller fantasien om det sidste måltid. Uanset hvad, så er det maden, der er udgangspunkt for samtalen.

”Der er enormt mange følelser i mad, for mad er minder, og mad er fortællinger. Det er over bordet, de gode snakke får plads og tid. Det er her, vi kommer tæt på hinanden. Sådan er det i al fald i mit eget liv – og derfor har jeg længe haft lyst til at bruge madoplevelsen som afsæt for den gode samtale om livet. Og om døden,” siger Lærke Kløvedal, der selv fik døden helt tæt på, da hendes far, Troels Kløvedal døde sidste vinter.

Gæstelisten til portrætprogrammet tæller bl.a. musikeren og billedkunstneren Kasper Eistrup, krimiforfatter Katrine Engberg, sangskriveren Annika Aakjær og forfatteren Leonora Christina Skov samt en række andre markante stemmer indenfor kultur, sport, politik og samfund. I princippet kunne gæstelisten ifølge Kløvedal være uendelig, for: vi skal alle sammen dø.

’Det sidste måltid’ sendes første gang søndag den 29. december klokken 10.05 og kan desuden høres som podcast.

Lærke Kløvedal er er født i 1978 og vokset op i Thy. Hun er uddannet journalist fra Syddansk Universitet, og har bl.a. været journalist på ’Deadline’ på DR2, ’2. sektion’ med Adam Holm og redaktionschef på Quizzen med Signe Molde. Senest har hun været vært på to sæsoner af portrætprogrammet ’Lærke møder..’ på DR K. Og så er hun fast klummeskribent og madanmelder på Politiken.

Om Radio4

Radio4 er navnet på den nye landsdækkende public service-radio, som siden 1. november har sendt på FM, DAB, web og podcast. Radio4 stiller skarpt på alt det væsentlige og går nysgerrigt til det, som er vigtigt i vores liv. Vi interesserer os for alt det store, der sker ude i verden – og alle de små ting, der sker i vores hverdag. Radio4 sender til lyttere i hele landet, 24 timer i døgnet, året rundt!

Bag Radio4 står et selskab, som er ejet af ni regionale mediehuse: Bornholms Tidende, Flensborg Avis, Jysk Fynske Medier, Lolland-Falsters Folketidende, Mediehuset Herning Folkeblad, Nordjyske Medier, Sjællandske Medier, Skive Folkeblad, Radio ABC

———–

Yderligere oplysninger:

Jonas Vadstrup

Presseansvarlig

T: 2669 3390

E: jov@radio4.dk

Læs også

11.08.20

Lea skal bære mundbind på gymnasiet: Jeg har delte meninger om det

Når 3.g’er Lea Schouw Jensen møder ind til første dag i det nye skoleår på Roskilde Katedralskole i morgen, skal hun have mundbind med i tasken. Gymnasiet har indført et krav om, at skolens elever og medarbejdere skal bære mundbind på skolens område, når de forlader klasselokalet. Det oplyser skolen i et brev på deres…

Læs mere
10.08.20

Nye programmer på Radio4

‘Frontlinjen’, ‘Hjælp – Jeg er forælder!’ og ‘Overskud’ er blandt de nye programmer, du kan lytte til på Radio4 til efteråret. Fotos: Agnete Schlichtkrull Mandag åbner Radio4’s sendeplan for efteråret med hele 17 nye formater båret af skarp debat, radiofoniske eksperimenter, erhvervsliv og investeringer. Og ikke mindst mere sport i dagsfladen. I efteråret gør Radio4…

Læs mere
10.08.20

Overskud – med Sofie Østergaard

I en helt ny programserie giver Sofie Østergaard og forskellige gæster gode råd til dig, der gerne vil lære at investere og som ønsker at tage ansvar for værdierne i dit liv. Første program sendes tirsdag den 11.august klokken 13.05 på Radio4. “For rigtig mange mennesker virker alt med aktier, investeringer og pensionsopsparing som en lukket…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4’S LYTTERPANEL

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores lytterpanel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.